Klassisk diamant eller en himmelblå safir?

Tekst: Anna Storm | Foto: Adobestock.com

Vi mennesker har i årtusinder smykket os med ædle sten, men hvad er en ædelsten egentlig? En ædelsten er en sten af et smukt, farverigt og ’gennemsigtigt’ materiale med stor hårdhed. Nogle ædelsten er mere almindelige end andre, og der findes også nogle, som er meget sjældne. Ædelsten består ikke alene af mineraler, men der findes også ædelsten, der udspringer fra plante- og dyreriget, som for eksempel rav og perler. Slebne ædelsten kalder vi ofte for juveler.

En ædelsten bruges ikke som smykke i sin naturlige form, men først efter at stenen er blevet slebet og har fået sin glans. Slibningen giver ædelstenen en anden farve og gennemsigtighed, som er så speciel og vigtig for, at ædelstenen fremtræder meget flottere. Det er ædelstenens art, der afgør, hvilken slibning der passer bedst, og det er først og fremmest hårdheden, man tager hensyn til. Hårdheden spiller en afgørende rolle for hvilket smykke, ædelstenen skal sidde i. En ædelsten i en halskæde kræver for eksempel ikke lige så stor hårdhed som en ædelsten i en vielsesring. Hvis du vil have en ring, som skal benyttes i det daglige, skal du vælge en meget hård ædelsten. Diamanten er den ædelsten, som har den største hårdhed, og det kan måske være en af forklaringerne på, hvorfor den er så populær i lige netop vielsesringe?

Nogle af de mest almindeligt forekommende ædelsten i vielsesringene

Diamanten har en hårdhed på 10 og er den hårdeste af alle ædelsten. Den har også en virkelig god lysgengivelse, hvilket sammen med en korrekt slibning giver diamanten dens karakteristiske glimt. Farvegradueringen af en diamant dækker faktisk over manglen af farve. Med andre ord; en diamant, der indeholder ingen eller meget lidt farve, får en højere kvalitetsgradering end diamanter med synlig farve. Når man taler om farve i en diamant, er det på en skala fra farveløs/hvid til gul, men den kan også skifte mod brun eller grå. En helt klar diamant har betegnelsen ’River’ og er den mest eftertragtede.

Der findes diamanter, som har andre, naturlige farvetoner end hvid, f.eks. rosa, blå, grønne og røde diamanter. Disse diamanter kaldes ’Fancy’ og er yderst sjældne og oftest meget dyre.

Rubinen er en eftertragtet ædelsten med høj hårdhed (9) og en karakteristisk rød farve. Farveskalaen strækker sig fra rød til brun, og stenen er blevet mere populær i vielsesringene, først og fremmest i klassiske vintage-modeller som f.eks. en carmose-ring. Desværre er det i dag svært at finde rubiner, som ikke er behandlede. Varmebehandling er en metode, som ofte anvendes, og som er accepteret, men desværre findes der mange falske rubiner fyldt med glas på markedet. Rådfør dig altid med din guldsmed for at sikre, at du får en ægte rubin.

Safirens historie strækker sig cirka 2800 år tilbage i tiden, da man i det gamle Persien troede, at jorden hvilede på en gigantisk safir. Safirens farve reflekteredes i himlen, og man mente, at safiren var årsagen til himlens farve. I dag, når vi hører ordet safir, forbinder vi det oftest med blå sten. Faktum er dog, at safirer findes i næsten alle farver. Den kornblomstblå safir er en dyrebar og sjælden safir. Safiren har ligesom rubinen god holdbarhed (hårdhed 9) og er derfor velegnet til at have i ringe, som skal bæres til dagligt.

Smaragden har siden Kleopatras tid været en ædelsten, der er blevet prist højt for sin grønne farve og sjældenhed. Smaragden har en ret høj hårdhed (7,5-8), men den har ofte små sprækker, der gør den skør. Hvis du vælger en smaragd som ædelsten i vielsesringen, så rådfør dig med guldsmeden om, hvilken slibning der kan give stenen maksimal glans og holdbarhed.

Turmalinen er en ædelsten, der findes i mange forskellige nuancer. Den kan efterligne stort set alle ædelsten i farve; fra farveløs til helt sort og alle farver derimellem. Flerfarvede turmaliner forekommer også. Navnet stammer fra det singalesiske tura mali, der betyder mangefarvede sten. Turmaliner som smykkesten er ofte ubehandlede, nogle gange opvarmede, og i sjældne tilfælde er de blevet olieret eller bestrålet. Turmalinen er en robust sten, der tåler slitage godt og derfor egner sig godt som smykkesten (hårdhed 7-7,5).

Rav kaldes ofte for Nordens guld og er blevet anvendt til smykker i flere tusind år. Ravsten er forstenet harpiks, som er blevet hærdet over millioner af år og er blevet hårdt. For at blive kategoriseret som rav skal stenen være mere end 20 millioner år gammel. Ravets hårdhedsgrad er relativt lav, mellem 2 og 3, og det kan let bearbejdes. Hvis du ønsker dig en vielsesring med rav, så rådfør dig med din guldsmed. Den lave hårdhedsgrad kan gøre stenen mindre egnet til netop ringe, der bliver brugt dagligt og udsættes for megen slitage.