Min drømmering

Det ultimative symbol på, at du siger ja til et andet menneske, er vielsesringen. Men hvordan skal den se ud? Det kan være svært at vælge, når vielsesringe i dag findes i et utal af varianter, farver og former. Beslutningen styres selvfølgelig af smag, personlighed og penge. Men hvis du kunne vælge kvit og frit? Vi har bedt en række kvinder beskrive deres drømmevielsesring.

Tekst: Camilla L. Mors Foto: Ole Lyngaard

Vintageguld med historie
Min absolutte drømmering, hvis jeg skal giftes igen, skal være designet af britiske Annina Vogel. Hun er kendt for at lave de mest originale smykker af gamle victorianske guldkæder og charms. Ringen skal være af guld med en lyseblå diamant. Tanken om, at smykket har en historie og måske har haft en anden funktion før, tiltaler mig. Gammelt guld har en anden glød, som giver mig en fornemmelse af sjæl og dybde, og så er ringen unik, da Annika Vogel ikke skaber to ting, som er ens.

//Lærke Jensen, 47, restaurationsmedejer, tre børn, bor i London.

Vielsesringe - også når vi cykler
Vores vielsesring er fra Chopard, fordi de er kendt for deres håndlavede ringe og diamanter med en høj clarity (diamantens klarhed. Jo højere clarity jo finere og dyrere. Red.) Vi har valgt et sæt klassiske guldringe, hvor min er med diamanter hele vejen rundt, og min kommende mands er uden og med en rå kant i guldet, da han ikke ville have den al for feminin. Det er klassisk og eksklusivt, men også holdbart, og det er meget vigtigt for mig, da jeg gerne vil have den på hele tiden. Også når jeg roder med mine cykler.

//Rikke Cedervall Laursen, 47, cykelinstruktør og PR-direktør. Skal giftes til april på Côte d'Azur i Frankrig.

Sølv med et par glimtende sten
Jeg elsker fine, enkle smykker. Det skal min vielsesring også være, hvis min kæreste og jeg en dag skal giftes. Materialet skal være sølv – det er på én gang både elegant og uhøjtideligt. Et par glimtende sten i ringen ville give den kant, og gerne en med nuancer af sarte farver, der giver lidt spil midt i al dens enkelthed.

//Lærke Sofie Bonke, 33, journalist

Den dynamiske vielsesring
Min vielsesring har jeg udelukkende selv bestemt. Da jeg elsker sort, skulle min ring have fem små sorte sten i. Efterfølgende har jeg dog tænkt på at få sat flere sten i og på den måde gøre vielsesringen til noget dynamisk. En ring, der kan ændre udsende. Sætte nye sten i for at markere mærkedage. F.eks. en farvet sten for vores datter og en ny farve sten til vores ti års bryllupsdag.

//Helena Vissing, 33, psykolog, gift og et barn.

Min søster skal designe den
Det bliver min søster smykkedesigneren Kinz Kanaan, der skal lave min vielsesring. En ring der rummer begge mine sider. Den danske minimalisme og den mellemøstlige detaljerige. Faktisk er der tale om to guldringe, der sættes sammen til én med to eller tre firkantede diamanter i. Der skal indgraveres et kærlighedsbudskab, hvor ordet love indgår.

//Stella Nisreen Kanaan, 39, indehaver af spa- og skønhedsklinikken Beauty Avenue i København. Er viet på rådhus og forbereder strandbryllup i Mexico.

Traditionel ring med et twist
Det skal være en helt klassisk vielsesring, men navnene eller forbogstaverne skal indgraveres udenpå i stedet for indeni.

//Madeleine Steenberg Ludvigsen, 47, et barn, kostumier.

LÆS MERE

Engagement

Vil du gifte dig med mig? 23 forskellige måder at fri

Er du en af dem, der ikke har stillet det store spørgsmål endnu? Her giver vi dig nogle ideer til…

Romantiske snirkel Embrace vielsesringe - håndværk - guldsmed - Castens

Castens – eventyrligt smukke smykker

Ønsker I jer håndlavede vielsesringe, som er lige så unikke som jer, kan I få dem designet hos den lille…

Hvis ringen har diamanter, kan du endda børste den let med en tandbørste.

Pas på din ring!

Vielsesringen og forlovelsesringen er ringe, du vil bære hver dag resten af dit liv. Her er vores tips for at…

Diamantjagten

Diamantjagten

Diamantjagten er en konkurrence, Bryllupsmagasinet laver i samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste guldsmede, og den giver DIG mulighed for…