Vindere af tidligere Diamantjagt!

Diamantjagten er en konkurrence Bryllupsmagasinet laver i samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste guldsmede. Her præsenterer vi vindere av Diamantjagten 2015.

Vindere: Line & Fredrik

Hvordan træffes i?
Frederik og jeg mødte hinanden for 7 år siden på en camp ved navn True North. Kort tid efter skulle Frederik til Canada på udveksling i et år. Her skrev vi frem og tilbage flere gange om ugen indtil han kom hjem til Danmark igen, hvor vi blev kærester. Det var hårdt at vente så længe, men vi mener begge det alligevel var en god start, da vi kom til at kende hinanden rigtig godt inden vi blev kærester.

Hvordan føles det at have vundet Diamantjagten?
Da i ringede til mig troede jeg i første omgang, at det var en joke eller en form for svindel nummer. Det virkede fuldstændigt urealistisk at jeg vandt. Jeg vinder ellers aldrig noget. Efter samtalen var jeg fuldstændigt oppe at kører. Jeg begyndte bare at græde og måtte fortælle min forlovede det med det samme. Han blev helt vildt glad og vi måtte selvfølgelig ringe og fortælle det til den nærmeste familie. Jeg er helt igennem lykkelig over at have vundet og fået muligheden for at skabe min ultimative drømmering og jeg glæder mig til at gå med den resten af livet. Frederik og jeg har ret forskellig smag når det kommer til smykker. Vi blev derfor enige om, at få designet nogle vielsesringe som passede til os som personer, da vi jo skal bære dem hver dag. Af denne årsag blev Frederiks ring en guldring belagt med platin på overfladen og min i guld med diamanter. Frederik er til meget neutrale smykker, hvor jeg gerne vil have noget prangende. For os betyder forskellen ikke noget, da indgraveringen og det inderste materiale vil være den samme. Ligesom i vores kommende ægteskab skal der være plads til forskelligheder, det vigtigste er at vi elsker hinanden. Vi er ubeskriveligt glade for at have vundet sådan en fin gave.

Vielseringe: Haloring isat 1 ct. cushion diamant TW.VS + 0.39 TW-VS brillanter. 

dirks

Guldsmed: Guldsmed Dirks

Hvorfor valgte i at være med i Diamantjagten?
Det var en spændende udfordring.

Hvad udmærker jeres Firma og jeres design ?
Eget værksted med design i høj kvalitet - vi holder af udfordringer, hvor andre har givet op.