Bryllupsrejsen er rejsen I aldrig glemmer

Bryllupsrejsen

Bryllupsrejsen er jeres første romantiske rejse som nygifte, og det er egentlig kun jeres fantasi (og budget), der sætter grænserne. Vi giver her tips til nogle af de mest interessante og uforglemmelige rejsemål. Og pst! Vidste I, at man rent faktisk har lov til at ønske sig tilskud til bryllupsrejsen i stedet for bryllupsgaver?

Tekst: June Thomsen | Foto: Adobestock.com

Den, der aldrig sover – New York

New York er byen, der aldrig sover. Og byen, hvor alle har en drøm. Nogle drømmer om at make it big, andre har en mere beskeden drøm om at finde de perfekte sko.

Uanset hvad er USA’s mest berømte storby den perfekte destination til bryllupsrejsen; byen har ALT – et sandt overflødighedshorn af tilbud. I skal blot vælge, hvad I gerne vil opleve. Er det en morgenløbetur sammen med andre newyorkere gennem Central Park? Er det eftermiddagsyoga i en park? Eller er det en spadseretur hånd i hånd langs de tidligere jernbanespor på High Line, der i øvrigt har en fantastisk udsigt over Manhattan? Eller er det shopamok i byens mange butikker?

Rejser I mere med smagsløgene, er en food tour og muligheden for at smage jer gennem de forskellige køkkener i et af byens kvarterer en oplagt mulighed. Eller at nyde solen og de eksotiske retter hos Smorgasbord i Williamsburg. Navnet er genkendeligt for os skandinaver, men maden er alt andet end det. Her kan man få udvidet sin kulinariske horisont, mens man nyder udsigten til Manhattan på den anden side af East River. Fortsæt jeres videre færd med en tur gennem Brooklyns gader, der er leveringsdygtig i vintageshopping og små design boutiques, og afslut med en tur over Brooklyn Bridge.

New York har nogle af verdens bedste museer; bl.a. gamle kendinge som Ellis Island, der er nabo til Statue of Liberty og fortæller immigrationens historie. For de kunstinteresserede er der også rigeligt at vælge iblandt; MOMA, Guggenheim og The Met plus en række mindre museer og gallerier af interesse. Et af de nyere museer er 9/11 Memorial and Museum på Manhattans sydspids. Brug gerne nogle timer på at se museet og afsæt også tid til at fordøje de mange tragiske historier, evt. med et smut op i en af de mange skyskrabere. Slut dagen af med et spabesøg og fine dining på en af byens michelin-restauranter og giv den gas med cocktails på en rooftop bar.

Den kolde – Grønland

Uanset hvilken sæson I vælger at tage på bryllupsrejse, er Grønland leveringsdygtig i store, romantiske oplevelser. I de koldeste vintermåneder er landet dækket af polarmørke, noget der er svært at forholde sig til for en del af os her i Norden. Men når først solens lys vender tilbage, fejres det over alt i landet.

Nordlys-sæsonen løber fra september til april, og Grønlands åbne vidder er perfekte til at opleve det magiske, flimrende blågrønne lys på himlen. I kan f.eks. prøve den gamle rute fra Kangerlussuaq til Sisimiut, der er Grønlands næststørste by, i hundeslæde. Her kører man over frosne søer og forbi åbne fjorde og overnatter i en simpel hytte eller telt undervejs. Kombiner det eventuelt med et besøg til Indlandsisen, det måske mest berømte naturfænomen i Grønland. Indlandsisen er en gigantisk iskappe, der overvælder og forundrer enhver, der besøger stedet. I kan både flyve, sejle, køre og vandre til isranden af indlandsisen, men uanset transportform er den op til 100.000 år gamle isrand et imponerende syn. At opleve isens storhed og den larmende stilhed er et af den slags minder, der aldrig forsvinder.

Sommeren i Grønland byder på midnatssol og masser af mindeværdige aktiviteter, såsom at sejle i kajak, vandre i det bjergtagende landskab eller at tage på hvalsafari. Så hvad venter I på?

Den luksuriøse – Maldiverne

For mange er en uforglemmelig bryllupsrejse lig med et ophold på et luksusresort omgivet af turkisblåt vand og fint, hvidt sand mellem tæerne. Kølige cocktails og parmassage. Den slags drømmescenarier kan Maldiverne levere til fulde. Østaten ligger ud for Indiens kyst i Det Indiske Ocean og er et romantisk paradis, der byder på alt, man kan ønske sig af en luksuriøs bryllupsrejse. De 1200 små koraløer er omgivet af vand i de mest bjergtagende turkisblå nuancer, og med 10 timers solskin dagligt, er afslappende solbadning og svømning i vandkanten helt oplagt, når I skal nyde jeres tid som nygifte.

I et land med så mange øer, kan I for alvor rejse væk og isolere jer fra omverdenen … Mange øer har kun et enkelt hotel – og nogle øer kan I endda booke helt for sig selv. Alene sammen i paradis – kun lejlighedsvist forstyrret af det personale, der skal gøre jeres ophold så uforglemmeligt som muligt.

Når I har nydt livet over land, kan I dykke ned under vandoverfladen. Maldiverne har nogle fantastiske muligheder for at snorkle eller dykke, og i havvandet rundt om øerne kan man se hvalhajer, rokker og havskildpadder. Og det bedste af det hele; I får ikke engang brug for en våddragt, vandet her er varmt og indbydende året rundt.

Den langt mod øst – Japan

Japan er kontrasternes land, og det er svært ikke at blive bombarderet med indtryk, når man besøger stedet. I hovedstaden Tokyo finder man eksempelvis larmende pachinko-spillehaller og magisk menneskemylder (tænk bare på fodgængerfeltet i Shinjuku, måske bedst kendt fra filmen ’Lost in Translation’) – mens der i kort afstand derfra ligger rolige templer, hvor æstetik, ritualer og ro er i højsædet. I Tokyo kan I ligge tæt i ske i en kabine på et capsule hotel eller dyrke komikken ved at leje et love hotel som forelskede teenagere. Her er ingen løftede blikke, hvis I vælger et værelse med Ringenes Herre-tema. Tokyo byder i sagens natur på alt, man normalt kan finde i en storby – restauranter i særklasse, enestående seværdigheder og oplevelser samt shopping til alle budgetter … og meget meget mere.

Når I har fået en god dosis storby, kan I tage et lyntog videre til byer som Kyoto, der som tidligere kejserby emmer af historie, og hvor smukke templer ligger som perler på en snor. I Kyoto kan I cykle rundt og nyde den afslappede stemning. Som alle andre steder i Japan er maden her fænomenal; det er blot at vælge budget og smag.

Japan er et tætbefolket land, men med en enestående natur og en overflod af smukke omgivelser. Kører I længere sydpå, kan et spa-stop i en ryokan være den mest oplagte måde at nyde hinanden på. Slap helt af i en varm kilde med udsigt over bjerge og søer. Vælger I at tage lyntoget videre, er øen Miyajima med sin karakteristiske orangerøde torii-port et besøg værd, ligesom The A-Bomb Dome i Hiroshima og sneklædte, postkortsmukke Mount Fuji er det. Det samme gælder tempelbyerne Nara – der var Japans første hovedstad og i øvrigt er kendt for sine tamme dådyr – og helligdommen Toshugu i Nikko. Uanset hvilke destinationer og seværdigheder, I vælger til jeres bryllupsrejse, lover vi jer én ting; det bliver en mindeværdig rejse!

Læs mere

Sådan bliver du flottest på bryllupsdagen

Som mand er der i dag kun ganske få lejligheder og begivenheder til at klæde os pænt på. Derfor er…

Brudgommens tjekliste

Det er altid en god idé at vide, hvad der - traditionelt set - er på gommens huskeliste.

Klassiske ure til ham og hende

Et tidløst, klassisk ur er en perfekt gave til både kvinder og mænd. Her finder du nogle af vores favoritter!

Tid til flere farver

Blå har længe domineret dem mandlige bryllupsmode, men nu er der endelig kommet lidt flere farver på markedet.

Blåt er flot

Flere og flere brudgomme vælger at bære den blå farve på bryllupsdagen, og farven findes i en stribe af forskellige…

Gom med stil

Tør du tage svingene helt ud og gå efter et lidt anderledes look?

Stilsikre frisure- og skægtips til brudgommen

Vi har taget en snak med Iman Khalaf, grundlæggeren af skønhedsbrandet Nõberu of Sweden, om mandlige frisure- og skægtrends.

8 musthaves til alle brudgomme

Vi har valgt 8 favoritprodukter som vi mener burde findes hjemme hos alle brudgommene.

Sådan klæder du dig på bryllupsdagen

Jakkesæt, kjole og hvidt, smoking eller frakke? Og skal du bære grå, blå, sort eller nuancer af grønt på din…

Mere af det hele på Klarlund Expo 2021!

Efter et års pause på grund af pandemien kunne Nordens største ur- og smykkemesse i sidste weekend atter slå dørene…

Se brudgommen overraske bruden med det sejeste show

Den professionelle danser Kirk overraskede sin brud Valerie med et fantastisk danseshow, som han fremførte sammen med sine brudesvende. Valerie…

At binde butterfly eller slipseknude korrekt

At kunne binde en butterfly eller et slips korrekt er noget enhver kommende brudgom bør kunne. Vi guider dig!

Bryllupslækker brudgom på 1 uge

Er der kun 7 dage til brylluppet, og du føler dig ikke som den bedste version af dig selv?

Brudekjoler tidløse klassikere

I 2020 stræber vi efter en personlig stil, hvor tidløse klassikere blandes med nye farver og mønstre.

At bære ur på bryllupsdagen

At bære ur på bryllupsdagen er ikke kun et smukt stykke tilbehør, det betyder også, at du har styr på…

Trends for brudgommen

Vi giver dig her en liste over trends for brudgommen, så du har helt styr på, hvad der er ekstra…

Uforglemmelig polterabend

Har du en i din nærmeste familie eller vennekreds, der skal giftes? Hvor skønt! I denne artikel giver vi dig…

Gommens bryllups-leksikon

I bryllupsplanlægningen er det ofte bruden, der har bukserne på og viser vejen. Som kommende brudgom kan det virke både…

Årets mest romantiske brudgom

Hey, mand! Kridt skoene, hvis du vil være med i kampen om at blive ’Årets mest romantiske brudgom’! Vi viser…

Mandens bryllupstøj før og nu

I 1700- og 1800-tallet var tøjet virkelig vigtigt for mænd. Efter det kom der en periode, hvor mørke habitter og…

Stilsikker brudgom

Det er ikke længere kun brudens kjole, der løber med al opmærksomheden. Nej, dagens brudgom får også sin del af…

Knaphulsblomsten

En lille blomst, som brudgommen bærer på sit venstre jakkerevers under brylluppet kaldes en knaphulsblomst. Og den er ofte i…

Bag kulisserne på vores photo shoot

Bag kulisserne på vores photo shoot af smukke brudekjoler og herretøj

Inspirationsbilleder fra Nordic Bridal Show

Nordic Bridal Show er nummer et sted at være, når man snakker om bryllupsindustrien i Norden. Nordic Bridal Show er en…

Herretøj – eksperten giver tips

Bryllupsmagasinet fik en snak med en ekspert indenfor området; Michael fra Mond of Copenhagen. Han giver os sine bedste tips…

Dresscode

De fleste brudepar vælger at skrive i invitationen, hvis de har ønsker til gæsternes påklædning. Men hvad betyder de forskellige…

Casual & trendy

Afslappet, personligt og moderne. Lad dig inspirere af velsiddende habitter og lækkert tilbehør - og find din personlige stil til…

Elegance og klasse i herregårdsstil

Saml dine nærmeste venner på en herregård inden brylluppet. Brug et døgn i et klassisk miljø og gør dig klar…

Grooming-tips til brylluppet

Der er meget, der skal planlægges før den store dag. Et sted mellem invitationer, band-booking og bryllupskagesmagning har du måske…

One man – many styles

Den moderne mand er i dag både kvalitetsbevist og omhyggelig, når det gælder pasform og stil. Lad dig inspirere af…

Nyeste posts

Udvalgte posts

Pak smart og let!

Sådan pakker du kufferten til bryllupsrejsen med kun håndbagage

Se mere

Karneval i Venedig

Hvis i skal giftes om vinteren, men ikke ønsker en lang flyrejse, kan det være en god idé at tage…

Se mere

Quiz: Hvilken type bryllupsrejsende er I?

Ved I ikke, hvor I skal tage hen? En god begyndelse er at få styr på hvilken rejsetype I er…

Se mere

Romantik på Sicilien

Det kan blive hedt på en italiensk ø med smuk havudsigt og glødende sol fra alle sider.

Se mere

Bryllupsrejse til Amalfikysten

Amalfikysten er kendt for at være et meget smukt, charmerende og romantisk sted i Italien og et yndet rejsemål for…

Se mere

Vinsmagning i Toscana

Hvis i leder efter en vinsmagning i Toscana, kommer der mange muligheder, hvor i kan booke tid til vinsmagning fra…

Se mere

Romantik for to i Rom

Her blomstrer romantikken mellem de smalle brostensbelagte gader virkelig.

Se mere

Romantik, harmoni og afkobling

Resortet Salobre Hotel Resort & Serenity er beliggende på solsikre Gran Canaria og er velegnet til både bryllupsfest og bryllupsrejse.

Se mere

Honeymoon på Maldiverne

Få vores guide til honeymoon på Maldiverne med familien Trippetti-Almind

Se mere

Bryllupsrejsen er rejsen I aldrig glemmer

Bryllupsrejsen er jeres første romantiske rejse som nygifte, og det er egentlig kun jeres fantasi (og budget), der sætter grænserne.…

Se mere