Godt at vide om kosmetik og personlige plejeprodukter

Tekst: lahme.dk Foto: Adobestock

Hvad tages der højde for, når et kosmetisk produkt sikkerhedsvurderes?

Sikkerhedsvurderingen er din garanti for et sikkert produkt. Når sikkerheden vurderes, tages der bl.a. særligt højde for målgruppe, anvendelsesområde og eksponering. Er målgruppen f.eks. børn, gravide eller personer med særlige behov, lægges der vægt på, at produktet er sikkert for den specifikke målgruppe. Anvendelsesområdet er desuden vigtigt for at vurdere effekten af de stoffer, der er i et produkt. Bruges produktet på huden eller i håret, skylles produktet af efter brug eller bliver det siddende? Produkter til brug på særlige områder (fx øjenområdet) kræver nemlig særlige overvejelser i forhold til sikkerhed. Eksponeringen er også vigtig at vurdere. Dvs. hvilke indholdsstoffer og i hvilke mængder bliver forbrugeren udsat for det specifikke indholdsstof. Her tages der også højde for, om produktet bruges flere gange om dagen (fx en håndsæbe), eller om produktet kun bruges en gang imellem (fx hårfarve). Dertil kommer forskellen på leave on-produkter (fx cremer) og rinse off-produkter (fx shampoo), hvor eksponeringstiden er meget forskellig.

Hvad betyder ”cocktaileffekten”?

”Cocktaileffekten” eller ”kombinationseffekten”, som den også kaldes, er et begreb, der dækker over det faktum, at vi som mennesker udsættes for flere forskellige kemiske
stoffer fra forskellige kilder hver dag. Teorien om cocktaileffekten siger, at selvom vi udsættes for et enkelt kemikalie i en bestemt mængde, og det i sig selv ikke udgør en
risiko, så kan der være en risiko, hvis man samtidig udsættes for andre stoffer.

Skal jeg være bekymret for cocktaileffekten, når jeg køber kosmetik?

Når kosmetik og personlige plejeprodukter sikkerhedsvurderes af producenterne, er der indlagt en meget stor sikkerhedsmargin. Sikkerhedsmarginen sørger for, at der i det færdige produkt anvendes en koncentration, som er mindst 100 gange lavere end den koncentration, der ikke giver anledning til nogen negative effekter i fx laboratorieforsøg. Ofte bruger producenterne en sikkerhedsmargin, der er højere end 100 for at tage højde for eventuelle ukendte effekter. Der anvendes så høj en sikkerhedsmargin i sikkerhedsvurderingen for blandt andet at tage højde for, at forbrugeren kan udsættes for det samme stof fra flere forskellige kilder. Derfor kan du trygt bruge de kosmetik og personlige plejeprodukter, du kan købe i Danmark.

Vil du vide mere om, hvordan sikkerhedsvurderingen af et produkt foregår, kan du læse mere i Kosmetik- og hygiejnebranchens vidensbank.

Jeg har scannet et produkt med Kemiluppen, og det får en B- eller C-kolbe. Skal jeg være bekymret?

Nej. Et scan af stregkoden på din kosmetik eller personlige plejeprodukt fortæller ikke noget om, hvorvidt produktet er farligt at bruge eller ej. Ingredienslisten fortæller nemlig ikke, i hvilke koncentrationer en ingrediens findes, eller hvilken eksponering forbrugeren bliver udsat for. Det er det, som sikkerhedsvurderingen af produktet tager højde for. Det afgørende er, at der i kosmetik og personlige plejeprodukter ikke anvendes ingredienser i mængder, som udgør en risiko for dig som forbruger. Derfor kan du trygt bruge et produkt, selvom det får en B- eller C-kolbe i Kemiluppen.

Vil du vide mere om, hvorfor en deklarationstest ikke kan bruges til at fortælle, om et produkt er farligt eller ej, kan du læse mere i Kosmetik- og hygiejnebranchens vidensbank.

Er der hormonforstyrrende stoffer i min kosmetik?

Branchen har stort fokus på at følge med i den seneste forskning, så de hele tiden vurderer produkternes sikkerhed på baggrund af den nyeste viden på området. Og producenter af kosmetik og personlige plejeprodukter anvender ikke ingredienser, der falder under WHO’s definition af hormonforstyrrende stoffer. Hvis et stof vurderes som værende hormonforstyrrende på baggrund af videnskabelig dokumentation, bliver det forbudt at anvende i kosmetik og personlige plejeprodukter.
Nogle ingredienser, der anvendes i kosmetik og personlige plejeprodukter, bliver indimellem omtalt som hormonforstyrrende stoffer. Men det er vigtigt at skelne mellem hormonaktive stoffer og hormonforstyrrende stoffer. Hvis et stof har potentiale til at efterligne et hormon, betyder det ikke nødvendigvis, at det vil forstyrre dit hormonsystem, da vores hormonsystem kan klare disse interaktioner og stadig opretholde en balance. Først når denne balance er forstyrret, kan der opstå sundhedsskadelige virkninger. Mange stoffer, både naturligt forekommende og menneskeskabte, kan efterligne naturlige hormoner under laboratoriebetingelser, men meget få har vist sig at forårsage hormonforstyrrelser. Stoffer med hormonaktive egenskaber forekommer naturligt i en lang række fødevarer, som fx sojabønner, gulerødder og jordbær – vel at mærke i koncentrationer, der er mange millioner gange større end dem, der anvendes i kosmetik og personlige plejeprodukter.

Vil du vide mere om hormonforstyrrende stoffer, kan du læse mere i Kosmetik- og hygiejnebranchens vidensbank.

Allergi? Hvordan tages der højde for potentielle allergiske reaktioner i sikkerhedsvurderingen af et produkt?

For at minimere risikoen for allergiske reaktioner bliver ingredienserne i kosmetik og personlige plejeprodukter nøje evalueret for deres potentiale til at fremkalde en allergisk reaktion. Det gælder fx parfumestoffer og konserveringsmidler, der kan have allergifremkaldende egenskaber. I sikkerhedsvurderingen tester producenterne nemlig også for, hvorvidt produkterne er allergifremkaldende, og der tages højde for forbrugernes eksponering af ingredienserne. Dertil anvendes der en sikkerhedsmargin (margin of safety), som sikrer, at koncentrationen af ingredienserne ligger langt under grænsen for, hvornår man kan forvente en effekt. Allergener eller allergifremkaldende stoffer er stoffer, som har et potentiale til at fremkalde allergiske reaktioner hos personer, der er særligt følsomme overfor disse stoffer. Fx parfumestoffer eller konserveringsmidler.

Hvis du som forbruger ved, at der er en bestemt ingrediens, du er allergisk overfor, så er det nemt at tjekke ingredienslisten for, om dette stof er i det pågældende produkt. Oplever du symptomer på en allergisk reaktion (eksem, rødme, kløe, hævelse) er det vigtigt, at du stopper med at bruge produktet og kontakter en læge eller dermatolog, som kan undersøge din hud. Det er også en rigtig god idé at henvende sig til producenten af produktet, hvis du oplever symptomer på en allergisk reaktion. Producenten bruger de data til kontinuerligt at overvåge deres produkter og hele tiden blive klogere på, hvordan de tolereres af forbrugerne. Ligesom producenterne også stiller sig til rådighed for at hjælpe med at finde ud af, om der er ingredienser i produktet, du ikke kan tåle.

Vil du vide mere om en specifik ingrediens?

I Cosmetics Europes store ingrediensdatabase, kan du finde information om næsten 30.000 ingredienser, der bruges i kosmetik. Her kan du bl.a. blive klogere på, hvad en specifik ingrediens bruges til, og hvilken dokumentation der ligger bag. Du finder ingrediensdatabasen på www.cosmileeurope.eu/inci

Du kan trygt stole på kosmetik fra Europa

Den europæiske kosmetikindustri bruger hvert år et tocifret milliardbeløb på forskning og udvikling af nye sikre ingredienser og produkter, der opfylder forbrugernes behov. Dette arbejde er videnskabeligt og udføres både i virksomhedernes egne laboratorier og på uafhængige institutioner. At garantere sikkerheden af et produkt er en løbende proces, som både indbefatter udvælgelsen af råmaterialer og emballage, selve produktionen, kvalitetstest af det færdige produkt samt overvågning efter markedsføring. ”Det allervigtigste, du kan sørge for, når du køber kosmetik og personlige plejeprodukter, er at købe dem i EU. Køber du dem fra sider som fx Wish og Shein med ophav i lande uden for EU, kan du ikke være sikker på, at produkterne overholder de krav, der er til for din sikkerhed.