PROMOTION

Vi skaber jeres drømmebryllup

STELLA MARIS Hotel de Luxe har fantastisk beliggenhed direkte ned til Svendborg Sund.

Et elegant, historisk palæ danner rammen om STELLA MARIS Hotel de Luxe, og byder på stilfulde suiter, og charmerende dobbeltværelser, restaurant, bar og lounge. Den nye tilbygning er opført med respekt for den oprindelige stil med elegant indrettede superior og de luxe dobbeltværelser alle med egen altan eller terrasse. Hotellet har en afslappet luksuriøs atmosfære. Indretningen er holdt i nordisk stil med et strejf badehotel og med inspiration fra himmel og hav.

 

De naturskønne omgivelser, den stilfulde indretning samt de kulinariske nydelser fra restauranten, sætter rammerne for en uforglemmelig oplevelse, og jeres fest kan kun blive en succes. Vi tilbyder alle vores gæster en personlig og vedkommende oplevelse af helt særlig karakter.

 

På Stella Maris sætter vi en ære i, at vores smukke lokaler er hyggelige, at I betjenes af et venligt og opmærksomt team og nyder den gode atmosfære samt ikke mindst, at I forkæles på smag og nærvær, når I sætter jer til et veldækket bord.

 

Vores Køkkenchef Thomas Skovsmose-Falck vil sammensætte en menu inspireret af årstidens råvarer. Vores fokus er først og fremmest den gode ærlige smag. Vi arbejder med de bedste lokale råvarer, naturligvis økologiske når muligt og bedst  – heriblandt grøntsager og kød fra vores egen ø ”Vejrø”.  Hertil serveres et udvalg af vine, der på bedste vis akkompagnerer de enkelte retter.

 

Vores 36 værelser er lækkert indrettet med inspiration fra New England stilen og  blå farver inspireret af himmelen og Sundet udenfor. Der er kræset om hver enkelt detalje i alle værelser, hvor indretningen både respekterer den originale bygningsstil og er tilsat moderne elementer. Værelserne har hver deres unikke indretning tilpasset rummets størrelse og lysindfald.

 

Vores Romantiske Suite er et kapitel for sig med udgang til egen tagterrasse og et ekstra stort badeværelse med spa for to og udsigt over Svendborg Sund. Her kan I vågne op til lækker Deluxe morgenmad i restauranten. Den bedste afslutning på en vellykket fest, hvor alle har tid til at sige ordentlig farvel til hinanden.

 

Utrolig mange elementer er medvirkende til, om en fest bliver vellykket, og for os er det et stort ansvar at blive betroet et bryllup. Vi hjælper med til, at lige præcis jeres bryllup bliver som I drømmer om. Lad festen starte med en sejltur på smukke Svendborg Sund, inden I lægger til ved vores egen bådebro. En bådebro der også kan bruges til de smukkeste bryllupsbilleder eller måske endda til selve vielsen.

 

Hos os er der ingen standardløsninger – kun skræddersyede bryllupper designet efter jeres ønsker og idéer. Ring til os på tlf. 62 21 25 25 for en indledende snak, eller se mere på www.stellamaris.dk

LÆS MERE


Hold styr på os