DIRKS DESIGN – historien om os

Kvalitet i design og håndværksmæssig udførelse er et kendetegn for Guldsmed Dirks. Vi kombinerer individuelt design med gamle håndværksmæssige traditioner og den nyeste teknologi, såsom computerdesign, fræsning og lasersvejsning.

Med en lasersvejser kan man meget præcist svejse næsten alle typer materialer sammen, og arbejde meget tæt på sarte smykkesten og perler uden at beskadige disse. Både håndværksmæssigt og teknologisk er vi langt længere fremme end de fleste – hvilket betyder, at vi kan fremstille det meste.
Designmæssigt spiller Dirks Design på flere strenge: Vi blander gerne et råt look med et romantisk/klassisk udtryk. Vi har en særlig forkærlighed for funklende diamanter og farvestrålende ædelsten. Derfor har vi også et meget stort og flot udvalg af diamanter og ædelsten i alle regnbuens farver – også lige netop den sten, der skal sidde i dit næste smykke

Guldsmed Dirks blev etableret 5. september 1988 af Helle Dirksen og hendes far Knud Dirksen. Adressen var Rødovre Centrum 112. Al begyndelse er svær, men langsomt fik vi bidt os fast, og i 1994 blev Helles far købt ud. Siden er Helles mand Henrik begyndt i firmaet. I 2003 flyttede vi i nye større lokaler i Rødovre Centrum 57.

Strategien var klar helt fra begyndelsen: At vores kunder skal have stordriftens fordele i form af kvalitetssmykker til konkurrencedygtige priser, men uden at give køb på den individuelle service. Konceptet har vist sig at være en bragende succes. Siden vores ydmyge begyndelse er vores omsætning mere end tyvedoblet, og antallet af medarbejdere er gået fra tre til 31.

I 1998 valgte vi at åbne endnu en forretning, på Gl. Kongevej 170 på Frederiksberg i København.  I takt med vores kraftige vækst blev den forretning hurtigt for lille. I 2009 flyttede vi derfor til nummer 168, hvor vi i dag har en af Danmarks største guldsmedeforretninger. Udover vores eget design forhandler vi også mange prestigefulde danske og internationale smykke- og urmærker.

Kvalitet i design og håndværksmæssig udførelse er et kendetegn for Guldsmed Dirks. Vi kombinerer individuelt design med gamle håndværksmæssige traditioner og den nyeste teknologi, såsom computerdesign, fræsning og lasersvejsning. Med en lasersvejser kan man meget præcist svejse næsten alle typer materialer sammen, og arbejde meget tæt på sarte smykkesten og perler uden at beskadige disse. Både håndværksmæssigt og teknologisk er vi langt længere fremme end de fleste – hvilket betyder, at vi kan fremstille det meste.

Designmæssigt spiller Dirks Design på flere strenge: Vi blander gerne et råt look med et romantisk/klassisk udtryk. Vi har en særlig forkærlighed for funklende diamanter og farvestrålende ædelsten. Derfor har vi også et meget stort og flot udvalg af diamanter og ædelsten i alle regnbuens farver – også lige netop den sten, der skal sidde i dit næste smykke.

Text: Dirks design  Foto: Dirks design


Hold styr på os