Efva Attling lancerer en eksklusiv bryllupskollektion

Efva Attling lancerer i januar 2016 en bryllupskollektion. Kollektionen indeholder fem kjoler, en buksedragt, sko produceret i Italien og ringe til ham og hende (forlovelses og alliance). Vi har her på Bryllupsmagasinet fået et eksklusivt preview og en snak med designeren selv.

Text: Anna Storm  Foto: Anna Storm

Det er en solrig og klar oktoberdag, da jeg ankommer til den bygning i Stockholm, hvor Efva Attling har hovedkontor. Et kontor, der er lyst, friskt og med et lille touch af New York. Her har Efva sin base, og der arbejder cirka 30 personer på stedet, der rummer alt fra show room til et værksted, hvor hendes populære smykker tilvirkes.

 

Efva er som vanligt ualmindelig smuk, da hun tager imod mig ved show room’et. Her indrammer japanske skydedøre det område, hvor kollektionen præsenteres. Vi slår os ned ved bordet og indleder samtalen omkring den nye kollektion, mens vi drikker russisk te og spiser brød, som er ligeså magisk som de kreationer, der hænger bag os.

 

Efva er en visionær og sprudlende kunstner helt ud til fingerspidserne, og hun bobler af energi, når hun fortæller om sin nye bryllupskollektion. En kollektion bestående af kjoler til bruden, brudesko og fantastiske vielsesringe. Efva Attling er for længst blevet et kendt navn i bryllupsbranchen, næste år fejrer hun 20 år som smykkedesigner. Hendes passion for ’passion with a thought’ har ført hende fremad, og i dag kan hun stolt vise en række alsidige kollektioner; alt fra briller til vielsesringe, kjoler og parfumer.

 

Bryllupskollektionen
De vielsesringe, hun præsenterer i den nye kollektion, har det klassiske strejf af Efva Attling. Robust og subtilt på samme tid. Ringene har nye, innovative detaljer, og kollektionen er bygget op, så man kan kombinere de forskellige ringe med hinanden og på den måde skabe noget unikt. Hvidguld, guld og diamanter kombineres på en spændende måde, og ringene byder ofte på mere, end der er synligt ved første øjekast.

 

De fem kjoler og buksedragten, der præsenteres i bryllupskollektionen, er utroligt smukke. Produceret i silke og med detaljer af franske blonder giver en enestående kvalitet. Silkestoffet er elfenbensfarvet kombineret med ’light rose’ og er meget smigrende til alle hudtoner. Kjolerne har unikke snit, og det glatte, tunge silkestof skaber en bølgende og sval effekt, som føles let og elegant. Fælles for hele kollektionen er, at alle dele har lommer.

– At kunne stoppe hænderne i et par lommer gør, at man får en mere naturlig holdning og fremhæver kroppens kurver på bedste måde, siger Efva og ler.

 

Til kjolerne lanceres også brudesko produceret i Italien. Skoene er stilrene med et twist. På oversiden prydes tåspidsen af ringe, og under sålerne findes et emblem med Efva Atlings signatur. Små detaljer, der skaber en nysgerrighed og højner kollektionen yderligere.

 

 

Den nye bryllupskollektion lanceres i foråret 2016 og findes hos udvalgte forhandlere.

 


Hold styr på os