Undervurder ikke undertøjet

Hvad er egentlig vigtigst? Det, der kan ses, eller det der ikke kan, men som gør, at det der kan ses, ser fantastisk ud? Hvor vigtigt er undertøjet egentlig? Sandheden er, at det, du har på inderst inde, faktisk er uvurderligt for dit bryllups-look.

Tekst: Jeanette Henriksson
Foto: Poirier

Det perfekte undertøj arbejder nemlig sammen med brudekjolen. Ved hjælp af undertøjet kan du forme din krop og fremhæve det, du er stolt over og gerne vil vise frem. Din brudekjole får dermed mulighed for at vise sig fra sin allerbedste side – på dig – på din store dag.

Få hjælp
Hvilket undertøj, der passer til dig og din brudekjole, afhænger af, hvilken kjole du vælger. Men hvad skal du vælge? Skal du gå efter behageligt og ’hjælpsomt’ undertøj, eller skal du gå efter smukt og sexet lingeri? Faktisk er det sådan, at du ikke nødvendigvis behøver at vælge mellem det ene og det andet, men reelt kan få begge dele. Et andet alternativ er, at du vælger en slags undertøj under vielse og fest for derefter at skifte om til noget helt andet, når du og din mand er alene.

’Lad det, der er under, gøre underværker for det, der er over’

Det er helt naturligt, at de fleste brude lægger masser af tid og energi i at finde den rette kjole, men det rette undertøj kan virkelig gøre underværker. Valget af materiale er også vigtigt. Der findes flere forskellige slags materialer på markedet. Det, du skal tænke på, er, hvilken funktion materialet har, og derefter veje det i forhold til de forhold, der vil være gældende på bryllupsdagen. For eksempel hvilken temperatur det kan tænkes at blive på bryllupsdagen. Hvilket materiale, din kjoler er i, har også betydning for valget af undertøj.

For virkelig at ramme rigtigt er det nødvendigt at konsultere en professionel; en butik, der sælger undertøj og kan give tips, råd og vejledning og guide dig til det rette valg. Mange brudekjole-butikker kan også hjælpe med undertøjet. De har også ret godt styr på, hvad der passer til den enkelte brudekjole.

Boost selvtilliden
Farven på undertøjet har også betydning. De fleste vælger per automatik hvid, men det er ikke altid klogt. Undertøjets farve skal nemlig tilpasses kjolen. Undertøjet kan oftest ses gennem kjolens stof. Det bedste er helt enkelt at vælge hudfarvet undertøj eller lingeri i elfenben. Hvis du gerne have hvidt lingeri på, måske i blonder, på bryllupsnatten, hvorfor så ikke have to sæt? Et til at have under kjolen og et til at bære på bryllupsnatten.

Undertøj kommer i mange forskellige størrelser og stilarter. Det er en investering at finde frem til det rette undertøj, noget der får dig til at føle dig ekstra smuk på bryllupsdagen. Det gælder om at vælge noget, der får dig til at føle dig godt tilpas. Hvis du kan føle dig både lækker og tilpas i dit undertøj, hjælper det dig med at føle dig tilfreds med hele bryllupslooket. Det giver dig selvtillid, når du går op ad kirkegulvet for at sige ja til din elskede.

Vi har spurgt nogle brude om, hvad de valgte og hvorfor:
Josefine fortæller:

– Jeg var meget stresset over ikke at kunne finde det rette undertøj. Jeg følte, at jeg ikke havde styr på, hvad der var det rigtige – hverken for mig eller min brudekjole. Eftersom min kjole havde indbygget korset, lagde jeg energien på smukke trusser og en bekvem bh samt strømper i god kvalitet. For mig var det vigtigt, at strømperne var holdbare og føltes luksuriøse. Jeg fik hjælp af butikken, hvor jeg købte min brudekjole. De havde virkelig styr på, hvad der passede mig og kjolen bedst.

Ulrika fortæller:
– Jeg vidste på forhånd præcis, hvad jeg ville have for en slags undertøj, men var nødsaget til at skifte mening, da det kom til farven. Først ville jeg have hvidt undertøj, men det blev hudfarvet. Mit undertøj hjalp virkelig med at forme min krop, som jeg ville have, og det gjorde, at brudekjolen sad perfekt. Jeg har formentlig aldrig følt mig så smukt, som jeg gjorde på min bryllupsdag. En skøn skøn følelse. Jeg anbefaler virkelig alle kommende brude at bruge lidt energi og tid på at finde det rette undertøj. Det belønner sig.

Det er med andre ord virkelig vigtigt at vælge det rette undertøj, både så din brudekjole sidder perfekt, og for at du kan føle dig smuk og godt tilpas på din bryllupsdag. Vær ikke bange for at få hjælp af de professionelle. De hjælper dig til det rette valg.


Hold styr på os