Smukke perler
– værdifulde og symbolske

Ægte perler er meget værdifulde. Men perlerne har igennem tiden også været symbol på menneskers rang, alder, civilstand og status. I 1800-tallet opstod en af verdens mest kendte virksomheder indenfor fremstilling af smykker; Tiffanys. Det kan vi takke perlerne for.

Tekst: Jeanette Henriksson Foto: Grupo Rosa Clara

Jovist er det fantastisk at give en gave til nogen i form af en rigtig perle. Der findes ægte kulturperler samt kunstige perler, der er lavet af et andet materiale end de naturlige. Den naturlige, eller ægte, perle bliver til i en musling. Og det er da ret fantastisk, når man tænker på det. Et af naturens underværker.

Skabes i en musling
En ægte perle dannes ved, at muslingen ånder og åbner skallen for at få syre og for at spise plankton. Når den gør dette, kan der let smutte et sandkorn ind, til glæde for os mennesker. Det lille sandkorn irriterer muslingens kappevæv, der kaldes perlemor (perlens mor). Efterhånden indkapsles sandkornet i perlemor, og efter en tid dannes en lille skat i form af en smuk perle.

Ægte perler
En ægte perle har en levetid på op til 150  år og er meget værdifulde. Hvor længe dine perler holder, afhænger af, hvor godt du passer på dem. Det handler ikke om, hvor ofte du bærer dem, tværtimod, man plejer at sige, at perler skal bæres for at beholde deres smukke glans. Høj luftfugtighed, makeup, sved og hårspray er dog ikke godt for perlerne.

Sådan beskytter du perlerne
• Opbevar ikke dine perler i æsker, der er helt lufttætte
– eller på bomuld. Det får dem til at tørre ud.
• Kom ikke hårspray eller parfume på perlerne.
• Undgå store temperaturforskelle.
• Brug perlerne, det har de bedst af.
• Rengør dine perler med en fugtig, ren klud.

Ikke alle perler er formet af naturen
En del er i stedet skabt af os mennesker. Materialerne har varieret gennem tiderne, og blandt andet elfenben, metaller, ben, porcelæn, glas, papir, ler og snegleskaller er blevet benyttet til formålet. Nu om stunder er de fleste ’ægte’ perler, man finder på markedet, opdyrkede. Vi mennesker har syslet med at producere smukke perler i omkring 100 år. Kulturperler er også sjældne og dyrebare. Når man opdyrker en perle, hjælper man bare naturen på vej.

Sådan går det til:
Man tager en fremmed genstand og placerer den i en levende musling sammen med en del af en anden musling. Derefter lægger man muslingen tilbage i vandet, herefter er det bare at vente nogle år. I løbet af de år skabes en skal af perlemor rundt om det fremmede objekt inde i muslingen, og en perle er født.
Man kan se forskel på ægte, naturligt skabte perler og kunstperler ved forsigtigt at lægge dem mod sin tand. En ægte perle føles kold, og den føles ru mod tanden. En uægte er eller opleves mere fedtet end kølig og føles helt glat mod tanden. Uægte perler kan også i vore dage være lavet af flere forskellige materialer. Der findes perler af glas, keramik, plast, træ – ja endda metal. Den eneste lighed mellem disse perler og de ægte perler er, at de har hul igennem sig.

Lidt historie
De første perler opstod for cirka 40.000 år siden og spredtes verden over ved hjælp af romerne og romerriget. Selve masseproduktionen begyndte i 1700-tallet. Dengang var materialet glas, og glasprisen faldt drastisk, så alle havde råd til at købe glasperler. Luigi Pusinich opfandt i 1817 en tørretumbler, der gjorde det muligt at producere helt runde perler i store mængder.

Teknikken blev senere forfinet af Antonio Frogo, men først i 1892 blev alting forandret. Det var nemlig der, østrigeren Daniel Swarovski kom ind i billedet og opfandt en teknik, der indebar, at man kunne facettere store mængder af glasperler. Metoden er stadig hemmelig, og Swarovsi-perler er kendt over hele verden. De anses for at være de bedste krystalperler på markedet og er utroligt populære.

Perler er gennem årene blevet mere og mere populære, og de smukke skabelser er virkelig små skatte, der er lige så smukke at bære som at give væk i gave til nogen, der betyder uendeligt meget. For det er netop, som det står i digtet. Lykkeligst er den, der giver. •