Mød de fem finalister til kåringen af Årets Brudebutik!

Vores læsere har stemt på Danmarks bedste brudebutik og her er finalisterne! Lørdag 1 juli afsløres vinderen.

Askepot & Valentino

Askepot & Valentino holder til i Tønder, som ligger ganske få kilometer fra den tyske grænse der de har ca. 1000 m2 at boltre sig på, som er fordelt på 2 etager, hele 1. salen rummer den store brudesalon.

 

Stueetagen rummer en stor festafdeling, herreafdelingen, med alt til gommen og vores systue, hvor 4 dygtige skræddere laver alle omforandringer for kunder. Der er også mulighed for at sætte sit eget præg på kjolen, hvis man ønsker det.

 

– Butikken har 20års jubilæum i år,- og vi glæder os hver dag over de mange glade kunder , som kommer fra nær og fjern, primært på grund af vores gode service, og kæmpe udvalg af kjoler fra alle de førende mærker.

Bride Fashion

Bride Fashion er en brudebutik med 30 år på bagen, hvilket gør den til en af Danmarks ældste. Butikken sælger brudekjoler , selskabskjoler og konfirmationskjoler og har desuden en del faste kunder der har brug for selskabskjoler til større officielle begivenheder. Der bliver dog aldrig gjort forskel på kunderne uanset om det er en lille reception de skal til eller til nytårstaffel hos dronningen.

– Da jeg i mine yngre dage arbejdede som skrædder og syede brude- og selskabskjoler ud fra kundens ønsker har jeg altid set det som en både sjov og udfordrende opgave , at finde den kjole, som kunne ramme kunden bedst muligt, siger Anne-Kathrine Lauridsen.

– Jeg er vokset op med en mor som altid enten sad ved symaskinen eller havde et strikketøj i hænderne og selvom vi var 5 børn ekviperede hun os i en lang årrække.  Det bedste jeg vidste var når  min mor havde tid en weekend og vi kunne sy en fin kjole til mig .

Det er lysten og udfordringen ved at finde den kjole der komplimenterer figuren hos kunden, der driver lysten.  Der er ikke 2 kunder der er ens, så derfor er det altid spændende og nyt uanset hvor mange kunder man har haft.

Casa Lezar

Casa Lezar er en brudekjolebutik i hjertet af København. Casa Lezar er inde i en stor udvikling i øjeblikket, hvor alt fra indretning til hjemmeside moderniseres.

 

– Vi har stort fokus på at skabe en unik oplevelse for kunderne og stræber altid efter et højt serviceniveau. Hos Casa Lezar arbejder vi fra hjertet og byder med et stort smil kunderne inden for i vores eventyrlige brudeverden.

 

– Jeg elsker alt ved bryllupper! Det er altid en stor fornøjelse at være med til at finde drømmekjolen til vores brude. Jeg elsker, at hverdagen er fyldt med så mange smil, romantik og glæde, siger Betina hos Casa Lezar.

Esta la Milla

Hos Esta la Milla finder du Vest Jyllands største udvalg i brudekjoler med kjoler fra mange forskellige designer, og som noget specielt har de også sine egne modeller Esta la Milla Design.

– Min butik er min drøm. Der er ikke mange der kan stå op hver dag og siger at de udlever deres drøm, men det gør jeg. Siden jeg var barn har jeg altid elsket kjoler og har haft flere end de fleste. Min mor sagde at jeg som barn var blevet født i kjole, for det var altid kjole jeg havde på. Uanset om jeg klatrede i træer, smadrede mig til i værkstedet eller legede med dukker var jeg altid i kjole. Og med en mor som syerske var det ikke noget problem for hun lavede jo bare en ny når jeg havde fået olie på den, siger Mikaela Jessen, Esta la Milla.

– Jeg har desværre ikke altid kjole på længere men elsker dem stadig i alle afskygninger og endte derfor også med at uddanne mig til kjole skrædder som er det jeg bruger i min hverdag nu i Esta la Milla. Esta la Milla er min drøm, er mig og afspejler hvem jeg er. Jeg både skræddersyr kjoler efter kundernes ønsker men syer også op til butikken og selvfølgelig har et stort udvalg af både brude og fest kjoler fra vores mange forskellige leverandør for bedst at kunne love op til kundernes meget forskellighed.

Det jeg elsker mest ved mit job er, at hjælpe en kommende brud med at finder findes drømme kjole til den store dag. At være en del af noget så stor og vide at jeg har været med at gøres hendes dag, til den bedste nogensinde.

Den glæde der lyser ud af en kommende bruds øjne når det går op for hinde at kjolen hun står i er ” den perfekte kjole” Det kort sekund hvor alt bliver helt stille og man kan se tankerne flyve afsted…. ”kan det virkelig passe, Er det mig, Hvor er jeg smuk, Den er helt fantastisk, Det her er min drøm… osv. At opleve det sekund hos en brud. Så ved man at man har gjort en forskel, som den brud vil huske resten af sit liv. Det er det bedste ved mit job, siger Mikaela.

Panayotis

Panayotis blev etableret i Vejle i 1968 af Skræddermester Panayotis. Butikken drives i dag af 2. Generation, og har vundet adskillige priser for service og kvalitet. Panayotis er medarrangør og hovedsponsor for City Vejle Brudeløbet, og samarbejder bl.a. med Lisa Lents og den danske Miss World organisation omkring fest- og gallakjoler. Med over 37.000 følgere er Panayotis ubetinget Danmarks mest populære brudekjole butik på Facebook.

”Jeg elsker alt ved mit arbejde, men det bedste er, når den kommende brud kommer i den brudekjole, som bare er KJOLEN. Den glæde, lykke og gnist, der kan ses både i øjne og udtryk, er så fantastisk, at det stadig giver mig gåsehud”
Camilla Godtfredsen

”At købe brudekjole er ikke raketfysik – gør det ikke sværere end det er. Når du sidder og researcher hjemme inden et besøg hos os, kan det virke uoverskueligt at skulle finde lige præcis DEN kjole. Men langt de fleste brude oplever – og overraskes over, at det pludselig slet ikke er så svært, når de står inde hos os. Husk at vores fornemste opgave er at hjælpe og guide dig undervejs.”
– Louise Strande

LÆS MERE


Hold styr på os