Love Lou

Love Lou er en ung virksomhed, men med en meget erfaren kjole skaber ved roret. Designer og beklædningshåndværker Louise Enemark har formet og skabt kjoler i mange år og har haft hundredvis af kjoler gennem hånden siden 2000, men i 2015 skabte hun sit eget kjolemærke Love Lou.

Tekst: Louise Enemark Foto: Sandra Åberg (www.sandraaberg.com)

Tanken bag Love Lou er fokus på det smukkeste snit i enkelt stilrent design til den klassiske moderne kvinde. Designet er klassisk, elegant og moderne med få detaljer som altid kun er med til at fremhæve hendes personlighed og give lidt kant. En enkel men meget smukt skåret kjole kan have en utrolig stærk effekt og giver plads til at være den man er. Mange kommende brude har ikke nødvendigvis drømt om en bestemt kjole hele deres liv, og ønsker ikke at være i for meget centrum. Men enhver kvinde ønsker at være smuk og feminin på den største kærlighedsdag og tilmed føle sig helt rigtig tilpas. Love Lou kjolerne giver plads til den personlige styling med smykker og sko hvis man ønsker at give det et særlige moderne præg med lidt kant. Mest af alt er Love Lou kjolerne til kvinden der ikke ønsker at være en prangende traditionel brud, men til kvinden der ønsker at hvile i sin egen stil.

 

Materialerne er nøje udvalgt; matte, tunge, bløde materialer der falder smukt og gør kjolen glat. Materialer der smyr sig flot og skjuler problemområder så det netop falder glat uden buler og folder. Alle mønstre bliver draperet på en gine så der kan trylles med snit og design. Det er Love Lou´s store forskel fra andre modeller man ellers finder i butikkerne.

 

Love Lou kjolerne kan vælges efter størrelse eller de kan laves personligt efter mål. Der er tit en detalje man gerne vil ændre på en model, fordi alle kvinder er forskellige. Derfor er det muligt at sammensætte en overdel med en anden underdel og vælge en tredje udskæring i noget andet materiale. Det handler om at lytte til kvindens behov og ønsker for derefter at kunne omsætte det med teknisk viden og det rette materialevalg til et design der lige netop er én.

 

Fælles for alle Love Lou kjoler er, at de er enkle stilrene og meget moderne som også er trenden her slut 20érne. Den nutidige brud ønsker et rent og lækkert look og ønsker også at bruge penge på sko og smykker, som kan bruges efterfølgende, så brylluppet mindes mange gange efterfølgende ved brug.

Mere artikler


Hold styr på os