Del dine inderste ”hemmeligheder” med veninderne

Smukke omgivelser, lækker brunch, gode veninder/mor/svigermor – hvis det lyder dejligt så læg brudekjoler, smykker, hår- og makeup stylist og m.m. til, og I vil nyde at deltage i BRIDE-TO-BE-BRUNCH.

Text & Foto: TwoHearts

Når hverdagen er travl, kan det være lidt af en opgave samtidig at skulle planlægge et bryllup. Derfor giver det god mening at ”standse lidt op” og nyde nogle dejlige timer med veninder/mor/svigermor samtidig med, at der er mulighed for at lave gode indkøb til brylluppet.

Heidi Noer-Hvarre, indehaver af bryllupsplanlægningsfirmaet TwoHearts har stor erfaring i hvad der optager såvel gommen som bruden i planlægningsfasen. Og som kommende brud er der emner som man ikke deler med sin kommende mand, bla. hvilken BH der passer bedst under kjolen, er denne kjolefacon god til mig, passer dette headpiece til mig hvis jeg vælger at få håret sat op osv. osv. ”Vi kvinder kan godt lide at dele vores tanker og meninger med andre kvinder – også når det drejer sig om alt fra det yderste til det inderste”, siger Heidi Noer-Hvarre.

Derfor afholder TwoHearts de spændende arrangementer som de kalder Bride-To-Be-Brunch. I alt 4 succesfulde arrangementer blev det til i 2015.

Ved alle arrangementerne var der en summen af liv og glade kvinder der nød nogle timer sammen, og alle blev forkælet med ”bobler” til brunchen, flotte gaver på bordene, råd og vejledninger fra dygtige leverandører, modeshow med brudekjoler samt goodiebags.

Arrangementet er kommet for at blive, siger Heidi Noer-Hvarre. Så til efteråret byder vi igen velkommen til en række nye arrangementer.

Følg med på vores hjemmeside om de næste arrangementer.

www.twohearts.dk