PROMOTION

Banyan Tree Vabbinfaru – en perle på Maldiverne

Omgivet af turkisblåt vand, svajende palmer og kridhvidt sand ligger Vabbinfaru Island. En destination, der er perfekt til bryllupsrejsen, og på øen ligger Banyan Tree Vabbinfaru Resort. Nyd havluften fra Det Indiske Ocean og lad roen sænke sig på denne perle på Maldiverne.

Leder I efter en romantisk destination til jeres bryllupsrejse? Banyan Tree Vabbinfaru er virkelig en perle i Det Indiske Ocean med smukke omgivelser og fantastiske overnatninger. Her bor I i eksklusive villaer beliggende på stranden, spiser og drikker godt og får tid til hinanden.

 

Resortet
Beliggende på The North Male Atolle (midt i Maldivernes uendelige stribe af øer) ligger Vabbinfaru Island. Du rejser hertil med speedbåd fra Male International Airport, og rejsen tager kun 25 minutter. Dette spa- og boutique hotel åbnede i 1995 og gennemgik en fuld renovering i 2012, hvor de lancerede nye villaer – alle med privat pool. I dag er der 48 villaer på øen, alle med første parket til havet, og hvor hver villa har et soveværelse med åben terrasse, en privat have og egen pool.

På resortet kan du nyde mad og drikke i verdensklasse. Lokale retter blandes med smage fra det internationale køkken, og du har også mulighed for at nyde en romantisk middag for to på stranden. Eller hvorfor ikke bestille en cocktail på den idylliske bar Naiboli, hvor du kan sidde under den åbne himmel og nyde en drink. Madlavningskurser arrangeres også på øen og er en god måde for den madinteresserede at lære mere om den lokale gastronomi.

 

Attraktioner
Ud over vielsen på resortet har du mulighed for at spendere en, to eller tre nætter ombord på stedets egne katamaraner. Her er fantastiske muligheder for dykning og snorkling, og der findes endda et marinebiologisk laboratorium på øen, og gæsterne får mulighed for at følge erfarne dykkere for at lokalisere nye arter i Det Indiske Ocean. For den fiskeinteresserede arrangeres der også fisketure med lokale fiskere. Fiskene kan tages med tilbage til resortet og blive tilberedt der af stedets prisbelønnede kokke.

For livsnyderen er kodeordet Banyan Tree SPA. Her fokuserer man meget på mennesket og naturen og anvender kun naturlige ingredienser i behandlingerne. Veluddannede spa-terapeuter tilbyder behandlinger for både sind og krop.

Ud over spa-oplevelser kan man som gæst også besøge Banyan Tree Gallery. Et galleri med smukke møbler, smykker og lokale håndværk.

–> Se aktuelle tilbud og pakkepriser her: Banyan Tree

facebook
instagram
twitter

THE BANYAN TREE STORY

Banyan Tree ejer en stribe af luksuriøse hoteller verden over. De er en af de førende aktører indenfor hotel og spa og har i dag mere end 30 resorter, 70 spa’er og 90 gallerier rundt om i verden. Banyan Tree tilbyder overnatninger i private villaer, ofte med privat pool, på fantastiske destinationer verden over. Fælles for alle Banyan Trees resorter er en diskret service, naturlig eksklusivitet, økologiske og kulturelle oplevelser.

For yderligere information, besøg gerne: http://www.banyantree.com