Hvordan endte selveste symbolet på ærbarhed i … strømpebåndet? Vi har kigget nærmere på traditionen med noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt – og giver tips til hvordan de traditionsrige symboler raffineret bliver en del af din store dag.
Tekst: Winnie Korse | Foto: Studio Vest
Mon ikke de fleste kommende brude kender remsen ’noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt’? Men ved du også, hvad de forskellige symboler står for?
Something old, something newSomething borrowed, something blueAnd a silver sixpence in her shoe
Sådan lyder det oprindelige lykkebringende bryllupsmundheld. Det stammer fra England, hvor sølvmønten ’sixpence’ blev produceret fra 1551-1967. På dansk blev det til
Noget gammelt, noget nytNoget lånt, noget blåtOg en kobbermønt i skoen
Og betydningen er naturligvis den samme. Hvert element repræsenterer et ’held og lykke’ og båret samtidig, nemlig på ens bryllupsdag, betyder det lykke. Det gamle symboliserer fortiden og forholdet til familien. Det nye optimismen og håbet for brudens fremtid. Det lånte er som regel noget man låner fra en allerede lykkeligt gift veninde, hvis held man så håber vil smitte af. Men skal samtidig symbolisere, at bruden kan stole på sine venner. Det blå kan spores tilbage til det gamle Rom, hvor brude bar blåt for at symbolisere kærlighed, ærbarhed og troskab. I kristendommen ses Jomfru Maria iklædt blåt – selveste symbolet på renhed. Men før det 19. århundrede var blå faktisk en populær farve for brudekjoler.
Endelig er der sixpencen eller i Danmark – kobbermønten – der symboliserer rigdom og finansiel tryghed.Traditionen med sixpencen menes at kunne spores tilbage til Skotland, hvor gommen lagde en sølvmønt under foden – en gestus, der skulle bringe ham held og lykke. Herhjemme blev symbolet på rigdom kobbermønten, der ligeledes ansås for lykkebringende. Og det var kutyme blandt brude at spare op til deres brudesko i kobber-énører og lægge en sådan mønt i skoen på selve dagen.
Nu kender du symbolerne og deres betydning. Og lægger du noget, der betyder noget for dig i hvert og et af dem, bliver traditionen løftet videre på smukkeste vis.
Noget gammeltLad f.eks. det gamle være et af dine smykker, der betyder noget særligt for dig. Måske har du arvet et smykke fra en person, der stod dig nær. Men det kan også være din mors eller mormors gamle slør – eller måske bare en blonde eller bort fra det? Måske er du tilmed så heldig at din mormor har gemt sin cool brudekjole fra 50’erne?!Danske kronprinsesse Mary bar dronning Ingrids slør og kniplinger, som stammer fra den gamle dronnings mor. Kniplingerne er 100 år gamle og syet af irske nonner. Dronning Margrethe bar både dronning Ingrids slør, diadem, kniplinger og broche. Og svenske kronprinsesse Victoria bar samme slør og kamédiadem som hendes mor, dronning Silvia, bar til sit bryllup 34 år før. Diademet består af i alt 7 kaméer, hvor de to, Amor og Psyke, symboliserer kærligheden, og var oprindelig en gave fra kejser Napoleon til kejserinde Josephine i 1809.
Noget nytDet nye symboliserer jo optimismen og håbet for fremtiden, og mon ikke kjolen eller brudeskoene varetager den del af festen for mange? Håbet om en fremtid med rigtig mange sko…Nyt kan naturligvis også være lækkert lingerie, accessories eller smykker.
Noget låntSå er det tid til at kigge sig omkring i venindekredsen. Hvem er lykkeligt gift? Hvem repræsenterer dén lykke, du ønsker skal smitte af på dit ægteskab? Og er hun dén, der er der for dig i tykt og tyndt? Måske har hun et smykke, et silkebånd fra sin buket eller en accessorie. Tænk på, hvad du tænkte, da hun gik op af kirkegulvet. Måske var der en detalje, som bare lige var dét.
Noget blåtSelveste symbolet på det ærbare. Men hvor-
dan Søren er det så siden endt i… strømpebåndet…?! Formentlig fordi det er et diskret sted at anbringe en farve, der for mange clasher lidt med udtrykket.Men et diskret udtryk kan naturligvis også skabes med smykker med smukke sten. En Aquamarin, f.eks. der ifølge stenguiden.dk ’giver følelse af glæde, livsmod og lethed’. En blå topas, der ’fører krop, sjæl og ånd sammen til et perfekt hele’. Eller en blågrøn turkis, der ’har et kærligt udtryk og beskytter mod uheld’.Men hvorfor ikke gøre en dyd af det blå? For så er der selvfølgelig inspiration at hente i den allestedsnærværende Carrie Bradshaw og ’Sex and the City the Movie’, hvor Carrie endelig får sin Mr. Big. Ikke ved et storstilet kirkebryllup, men på City Hall i enkel, hvid dragt og de cooleste blå Manolo Blahnik (selvfølgelig!). Skoen hedder ’Manolo Blahnik Something Blue’ og er en påfugleblå satinpump med sølv- og juvelspænder. Uhm-mmm! Du kan bl.a. finde den på ukchristianlouboutinshoes.org. Her finder du også Christian Louboutin’s Royal Blue suede ’Madame Claude’ og et must til det opdaterede 50’er-look – Christian Louboutin’s Platform Pumps Blue.
Du kan i øvrigt roligt lade dig inspirere af glimmer- og glitterstadset på den røde løber. Til de seneste Emmy Awards var det de sorte og især marineblå kjoler, der løb med al opmærksomheden, og du kan jo tage springet fuldt ud, ihukomme hvad de gjorde før det 19-århundrede – og blive gift helt i blåt?!Et overdimensioneret hårspænde med lyseblå swarovski-krystaller eller en spæd blå stofblomst kan også gøre tricket. Eller hvad med en blå pels i form af stola eller kappe – eller til vinterbrylluppet en blå pels-muffedisse?Og endelig er der det absolut must have – en clutch. På shopstyle.com kan du f.eks. finde Pradas gudeskønne koboltblå satinclutch med krystal kiss lock og aftagelig krystal-skulderstrop. Skal der prioriteres, så er det selvfølgelig dén, der bliver…I håret kan du også sætte et spænde med en påfuglefjer (set i H&M Divided) a la (ja, igen…) Carrie Bradshaw i det store bryllupsskrud af Vivienne Westwood i ’Sex and the City the Movie’. Og hente MASSER af inspiration på youtube.com – søg på ’wedding dresses in Sex and the city’, hvor Carrie giver den gas til en VOGUE fotooptagelse af brudekjoler i forskellige guddommelige stilarter. Se især efter accessories – f.eks. silkebånd og elegante perlekæder en masse med længde og gigantiske perler. Alt kan gøres i elegant og (evt.) diskret blåt.
Og en kobbermønt i skoenHmmm. 50-ører kan selvfølgelig gøre det. Men så igen. Der er dælme langt op til 1-2.000 kr. Men kobbermønte-tingen er en skæg tradition, så har du viljestyrken, så go for it! Ellers er det vel tilladt at lade ’kobbermønt version 2.0’ tage over og lægge til side, hver gang du har en ’guldmønt’, altså en 10’er. Husk også at lægge en mønt i skoen på dagen!
Udgivet 07-06-2011
Vil du være lige så smuk på din bryllupsdag som Bryllupsmagasinets forsidepige? Vi afslører tipsene til at skabe stilen.
Dine brudesko skal selvfølgelig være perfekte – ligesom din bryllupsdag. Men hvad skal du være opmærksom på, før du køber? Se med her.
Måske har du drømt om eventyrbrylluppet i årevis, eller måske er du først begyndt at orientere dig i bryllupsverdenen. Uanset hvad står du over for dit livs vigtigste ...
Hvad er det for trends vi ser i bryllupsmoden lige nu – og hvad kommer vi til at se? Vi har spurgt en række kendte designere.
Først kommer ordene ’jeg elsker dig’, ’vil du gifte dig med mig?’ og ’JA!’. De volder som regel ikke det store hovedværk. Men så støder den kommende brud på ord så som...
Det er vigtigt at tage valget af undertøj til bryllupsdagen alvorligt. Kvinder er ofte kritiske over for deres former. Enten savner de dem eller også er her for meget,...
Der er tusind ting at gøre i forbindelse med et bryllup og aller-ALLERhelst vil du gerne være involveret i dem alle. Don’t! Se her, hvordan du prioriterer (og undgår a...
Nu sender Kanal 4 en omgang mere af ’Bryllupper for millioner ’ – programmet, der følger 3 bryllupsplanlæggere arrangere eksklusive og overdådige bryllupper. Og det er...
Der er noget for enhver smag i cocktail-kollektionerne for 2012! Og sikken smag. Vi giver dig de tydeligste tendenser i festkjolerne her.
Din heldige kartoffel! Ikke bare skal du giftes – du har også alle de nye fantastiske kjoler fra 2012-kollektionerne at vælge imellem. Her får du et overblik over de m...
Åbningstider
Leder du efter en passende brudekjole eller tøj til brudgommen, eller vil du drømme dig bort og få inspiration til bryllupsrejsen? I Billedgalleriet finder du masser af inspirerende billeder!
Sidste nye billeder:
Renee og Kenns bryllupLørdag 29 juni 2013 - 407 dage tilbage
Janni & LarsLørdag 4 august 2012 - 78 dage tilbage
Signe & Michaels bryllupLørdag 4 august 2012 - 78 dage tilbage
Louise & RobertLørdag 30 juni 2012 - 43 dage tilbage
Katrine og Sørens bryllupLørdag 4 august 2012 - 78 dage tilbage
Nu er der igen et friskt nummer af Bryllupsmagasinet på en kioskhylde nær dig. Mere end 290 sider og fyldt med alt, hvad du har brug for for at kunne planlægge dit bryllup. Trend-spotting 2012. Få bryllupet til at matche. Find din kjole, kjoler i alle stilarter. Masser af smykker og ringe. Alt til brudgommen. Tips til gaver. Find den perfekte bryllupsrejse!
Læs det nye magasin >>
Er det svært at vælge om du skal have en stor romantisk kjole eller en kropsnær kjole med bar ryg? Så tag Bryllupsmagasinets test her og find ud af...
Bryllupsmagasinet har mødt Tony Mentel, hoveddesigneren for kjolekollektionen Justin Alexander hos Sincerity Bridal. Her fortæller han om hvad, der...
Der er den cooleste inspiration at hente i andre årtier, også når det gælder bryllupsmode. Se bare med her. Så længe du husker, det ikke er et...
De nygifte brude har masser af gode råd til dig, se bare her!
Brudekjolens vigtigste formål er at fremhæve din figur. I denne guide hjælper vi dig med at finde den perfekte brudekjole til netop din kropstype.<...
Hvilken stil har I valgt til jeres bryllup? Lad dig her inspirere af andre brude som fortæller om deres store dag.
Bryllupsmagasinets chefredaktør giver dig de bedste tips på hvordan du kan få maksimalt ud af din udseende og virkelig føle dig som en prinse...
Sig ’I do’ til en cool clutch eller en lille lækker sag af en håndtaske. Se her, hvor du finder dem – og hvad du putter i dem.
Bryllupsmagasinet A/S 1993-2011 © All rights reserved A.P. Møllers Allé 9 A, 2791 DragørE-mail: info@bryllupsmagasinet.dk CVR-nr 21862347
Bryllupsmagasinet A/S 1993-2011 © All rights reserved
A.P. Møllers Allé 9 A, 2791 DragørE-mail: info@bryllupsmagasinet.dk
CVR-nr 21862347