Mit bryllup

Bruden med terner
Bruden Anna Dahlgren Cardell

Tekst: Jeanette Henriksson | Foto: Caroline Freiholtz, Omelettfoto

Brylluppet
Vi giftede os i Särö, lige syd for Göteborg, i Särös gamle trækirke. Efter riskastning på trappen, kunne vi holde vores længe ventede reception på bryggen på den skønne restaurant ’Blomstermåla’ i udkanten af Särö ved Västerhavet. Men selve bryllupsmiddagen med dans og kage holdt vi ikke på Blomstermåla.

Min stil
Erik og jeg ville skabe en gammeldags, romantisk fornemmelse ved vores bryllup. Vi elsker gamle, unikke ting og ønskede at vores bryllup skulle være unikt og anderledes. Udgangspunktet var bl.a. en bil, en grøn Porsche fra 1972, et gammelt, håndbroderet lommetørklæde og en masse avisudklip. Brylluppet skulle være i vintage-stil.

Kjolen
Jeg nåede at prøve fem kjoler inden jeg fandt en som sad, som var den skabt til mig. Kjolen var helt vidunderlig med fine detaljer som stofroser, et lille slæb og skulderstropper af tyl med påsyede rosenblade – og dog var den alligevel enkel. Den var tilpas romantisk uden at der gik for meget sødsuppe i den, men med lige akkurat det lille ekstra, præcis som jeg ønskede det.

Accessories
Fordi min kjole havde en del detaljer, ønskede jeg ikke så mange accessories. Erik havde kontakt med en sølvsmed, så vi bestilte vores monogram som et vedhæng til min halskæde. Jeg blev inspireret af gamle myrtekroner og andre gamle brudekroner. Så jeg lavede en tiara i tyndt sølvtrød med små gennemsigtige glasperler. Tiaraen blev som et tyndt net i mit blonde hår og gik godt i spænd med resten af udstyret. På fødderne bar jeg mine gamle dansesko i hvid satin med strass-sten og i ørerne havde jeg små diamantøreringe.

Frisuren
Jeg ville have et naturligt look, en levende og romantisk frisure, som afspejlede min personlighed. Mit hår var endelig blevet langt, så jeg ville have det udslået med bølger og fald. Håret fik meget volumen og blev sat halvt op bagtil, så sløret kunne fæstnes. Pandehåret på skrå fik en fin bølge over min pande. Mine terner var med mig hele formiddagen og fik også sat hår. Vi havde bestemt os får at deres hår skulle sættes op lidt retro-agtigt. Det blev også tre helt unikke frisurer, som vi alle var rigtig godt tilfredse med.

Make up
Først blev mine øjne markeret med en mørk skygge. Og herefter brugte stylisten flere rosa nuancer over i det vinrøde for at markere mine blå øjne. Mine vipper fik lidt hjælp af kunstige vipper og blev malet sorte. Mine bryn blev markeret. Og læberne fik en vidunderlig mørkerosa farve, der var ovre i det lilla.

Ternerne
Min søster og to af mine bedste veninder stillede til min store glæde op som terner. Jeg havde længe drømt om at have tre terner med forskellige farver kjoler, alle i rosa/røde nuancer. Kjolerne i lys rosa, cerise og rød var præcis sådan en model som Marilyn Monroe ville have valgt. Til kjolerne fik ternerne lidt mindre buketter i lys rosa roser og pæoner.

Tips
Jeg anbefaler virkelig at være ude i god tid og planlægge grundigt, hvis I vil have det lille ekstra til jeres bryllup. Meget kan ske undervejs – og meget kan gå galt. Derfor er det godt at have et alternativ og lade ideerne flyde. Mit tips er at finde gamle ting, som man måske selv har i forvejen og få inspiration, ikke bare fra andre bryllupper, men også af andre fester fra forskellige epoker. Det kan være lige præcis dét, der gør jeres bryllup til nogen helt specielt som alle vil kunne huske.

Udgivet 29-07-2011


  • Sådan skaber du stilen

    Sådan skaber du stilen

    Vil du være lige så smuk på din bryllupsdag som Bryllupsmagasinets forsidepige? Vi afslører tipsene til at skabe stilen.

  • Tips til valg af de rigtige brudesko

    Tips til valg af de rigtige brudesko

    Dine brudesko skal selvfølgelig være perfekte – ligesom din bryllupsdag. Men hvad skal du være opmærksom på, før du køber? Se med her.

  • Jakten på brudekjolen

    Jakten på brudekjolen

    Måske har du drømt om eventyrbrylluppet i årevis, eller måske er du først begyndt at orientere dig i bryllupsverdenen. Uanset hvad står du over for dit livs vigtigste ...

  • Bryllupstrends 2012

    Bryllupstrends 2012

    Hvad er det for trends vi ser i bryllupsmoden lige nu – og hvad kommer vi til at se? Vi har spurgt en række kendte designere.

  • Førstehjælp til bruden

    Førstehjælp til bruden

    Først kommer ordene ’jeg elsker dig’, ’vil du gifte dig med mig?’ og ’JA!’. De volder som regel ikke det store hovedværk. Men så støder den kommende brud på ord så som...

  • Underværker

    Underværker

    Det er vigtigt at tage valget af undertøj til bryllupsdagen alvorligt. Kvinder er ofte kritiske over for deres former. Enten savner de dem eller også er her for meget,...

  • Does og don’t be a Bridezilla!

    Does og don’t be a Bridezilla!

    Der er tusind ting at gøre i forbindelse med et bryllup og aller-ALLERhelst vil du gerne være involveret i dem alle. Don’t! Se her, hvordan du prioriterer (og undgår a...

  • Bryllup for millioner - ny sæson

    Bryllup for millioner - ny sæson

    Nu sender Kanal 4 en omgang mere af ’Bryllupper for millioner ’ – programmet, der følger 3 bryllupsplanlæggere arrangere eksklusive og overdådige bryllupper. Og det er...

  • Nyt på cocktailkortet

    Nyt på cocktailkortet

    Der er noget for enhver smag i cocktail-kollektionerne for 2012! Og sikken smag. Vi giver dig de tydeligste tendenser i festkjolerne her.

  • Brude-looket 2012

    Brude-looket 2012

    Din heldige kartoffel! Ikke bare skal du giftes – du har også alle de nye fantastiske kjoler fra 2012-kollektionerne at vælge imellem. Her får du et overblik over de m...