Jagten på drømmekjolen

Brud

Bruden må ikke selv sy sin kjole, fortæller overtroen, fordi hvert sting hun syer, bliver til en tåre i ægteskabet. Bryllupskjolen må ikke færdiggøres før på selve dagen – først da må det sidste sting sættes. Til gengæld er det ikke tilrådeligt at vente til sidste øjeblik med at lede efter sin kjole, for det er som regel noget af det mere tidskrævende! Vi har påbegyndt jagten på den perfekte drømmekjole...

Tekst: Nina Hald | Foto: Eleonore Örtlund

Traditionen med brudens hvide kjole stammer fra 1700-tallets Frankrige, og det er stadig den, der appellerer til langt de fleste kvinder. I dag er der uendeligt mange valg, for der skal tages stilling til mange detaljer omkring kjolen. De fire overordnede beslutninger er de følgende: Skræddersyet og unik, omsyning af din mors kjole, købt ny eller lejet – alt kan lade sig gøre. Uanset hvad man måtte ønske sig, er det dog tilrådeligt at begynde i hvert fald et halvt år før brylluppet.

Feminin eller forførende?
Grunden til, at brudekjolen kommer til at fylde så meget i forberedelserne til den store dag, er, at alle kvinder ønsker at vise sig fra deres smukkeste side, og signalere hvilken type de er: Den romantiske, den feminine, den klassiske, den forførende osv. En kjole udvikler sig ofte til den enestående chance for at opfylde de vildeste bryllupsfantasier – og det kan både rumme positive og negative sider. Det positive er, at selvom man ikke er vant til at gå i kjoler til hverdag, så klæder brudekjoler alle kvinder, og meget mere er muligt end først antaget. Alt er tilladt, intet er umuligt, og kun fantasien og budgettet (desværre!) sætter begrænsningerne. Men netop fordi der er så mange valg, er der nogle kvinder, der får svært ved at træffe deres valg.

Når kjolejagten for alvor går i gang, kan det være godt at have gjort sig nogle tanker først: Hvad siger det økonomiske budget, og hvad mener du, der klæder dig? Og så gælder det ellers om at komme i gang og få prøvet nogle kjoler, for at finde ud af, hvordan tankerne (og teorien) matcher virkeligheden. De første kjoleprøvninger giver inspiration, og de vil nok føles som at gå på opdagelse og lære noget nyt. For der vil altid være et par overraskelser – nye trends eller detaljer, som du aldrig har kendt til.

Fornøjelsen ved forberedelsen
Det bedste råd er: Begynd i god tid, og tag dig god tid. Der må ikke stresses hvad kjolen angår, for så ryger en af brylluppets store forberedelses-fornøjelser. Brudekjoler begynder som regel ved ca. 4.000 kr. Tilretning sker efter behov, og er derfor ikke altid inkluderet i prisen. Har man planer om at tabe sig før brylluppet, bør den sidste tilretning desuden også først finde sted lige op til brylluppet.

Brudekjolen skal matche din figur, personlighed og årstid for brylluppet, og stoffernes farve skal matche din hud-, hår- og øjenfarve. Husk, at det er en lang og eventuelt stressende dag, så derfor skal du prioritere, at du kan bære kjolen i mange timer og allerhelst have det behageligt i den! Og så er hvid ikke bare hvid! Det er en farve, der kan inddeles i utallige nuancer. God fornøjelse med alle valgene!

Udgivet 24-08-2009


  • Sådan skaber du stilen

    Sådan skaber du stilen

    Vil du være lige så smuk på din bryllupsdag som Bryllupsmagasinets forsidepige? Vi afslører tipsene til at skabe stilen.

  • Tips til valg af de rigtige brudesko

    Tips til valg af de rigtige brudesko

    Dine brudesko skal selvfølgelig være perfekte – ligesom din bryllupsdag. Men hvad skal du være opmærksom på, før du køber? Se med her.

  • Jakten på brudekjolen

    Jakten på brudekjolen

    Måske har du drømt om eventyrbrylluppet i årevis, eller måske er du først begyndt at orientere dig i bryllupsverdenen. Uanset hvad står du over for dit livs vigtigste ...

  • Bryllupstrends 2012

    Bryllupstrends 2012

    Hvad er det for trends vi ser i bryllupsmoden lige nu – og hvad kommer vi til at se? Vi har spurgt en række kendte designere.

  • Førstehjælp til bruden

    Førstehjælp til bruden

    Først kommer ordene ’jeg elsker dig’, ’vil du gifte dig med mig?’ og ’JA!’. De volder som regel ikke det store hovedværk. Men så støder den kommende brud på ord så som...

  • Underværker

    Underværker

    Det er vigtigt at tage valget af undertøj til bryllupsdagen alvorligt. Kvinder er ofte kritiske over for deres former. Enten savner de dem eller også er her for meget,...

  • Does og don’t be a Bridezilla!

    Does og don’t be a Bridezilla!

    Der er tusind ting at gøre i forbindelse med et bryllup og aller-ALLERhelst vil du gerne være involveret i dem alle. Don’t! Se her, hvordan du prioriterer (og undgår a...

  • Bryllup for millioner - ny sæson

    Bryllup for millioner - ny sæson

    Nu sender Kanal 4 en omgang mere af ’Bryllupper for millioner ’ – programmet, der følger 3 bryllupsplanlæggere arrangere eksklusive og overdådige bryllupper. Og det er...

  • Nyt på cocktailkortet

    Nyt på cocktailkortet

    Der er noget for enhver smag i cocktail-kollektionerne for 2012! Og sikken smag. Vi giver dig de tydeligste tendenser i festkjolerne her.

  • Brude-looket 2012

    Brude-looket 2012

    Din heldige kartoffel! Ikke bare skal du giftes – du har også alle de nye fantastiske kjoler fra 2012-kollektionerne at vælge imellem. Her får du et overblik over de m...