Førstehjælp til bruden

Stil/facon
Galla: Et klassisk bryllup, som f.eks. holdes på et slot eller en herregård, og hvor herrerne er klædt i kjole & hvidt, kræver galla. For brudens vedkommende er det en kjole, hvis længde går til gulvet, og som får vidde fra livet og ned. Ønsker man en fyldigere underdel til kjolen, kan den understøttes af en krinoline, et afstivet underskørt, der giver kjolen vidde og fylde.
Empire: Også kaldet ’Babydoll’, som du måske kan huske fra natkjolerne til tøsernes py-party i ’Grease’. Empire-snit er, når top/kjole er skåret under barmen.
A-Line: Har sit navn fra snittet, der ligner bogstavet A, hvor brystet er smallere end taljen, som igen er smallere end kjolens kant. A-line stammer oprindeligt fra Diors forårskollektion 1955, ’A-line’.
Shift-dress: Feminint og enkelt snit med fokus på ben og arme i stedet for talje og bryst. Stilen er lidt a la 1920’ernes kjoler, hvor målene over bryst, talje og hofter var ens. Kan kombineres med et skærf eller bælte for at understrege det feminine udtryk.
Havfrue: Har du bagdel som J-Lo er det havfruesnittet, du skal vælge, pronto! Snittet sidder til over bagen og ned til under knæhaserne for herefter at få vidde, som en havfrues finne.
Prinsesse-snit: Tilskæringsform med langsgående indsnit eller indsatte baner fra skulder til hofte eller kjolekant, som danner en tætsiddende facon uden vandret overskæring i livet. Almindeligt fra 1860’erne, ikke mindst på grund af en meget modebevidst dansk prinsesse, Alexandra, princess of Wales. Det var første gang siden middelalderen, at kvinder bar figursyede kjoler, der ikke var delt i liv og skørt. Prinsessesnit kræver meget stof, og det var dyrt, indtil tekstilindustrien fik maskiner i 1800-tallet. Snittet var særlig populært omkring 1900 og i 1930’erne, 1950’erne og 1960’erne og bruges stadig til brudekjoler. Dronning Margrethes brudekjole var syet i dette snit.
Asymmetrisk: Et look, der giver associationer til 70’ernes ’Studio 54’ og 80’ernes ’Dollars’. Snittet blotter bare en enkelt skulder.

Udskæringer
Halterneck: En halterneck har ingen ryg, men holdes oppe af to stropper med udspring fortil på kjolen, og som bindes i nakken. Skuldrene er bare.
Bateau/bådudskæring: På fransk hedder båd ’bateau’, deraf navnet. Udskæringen er mere vid end dyb og giver kig til begge kraveben.

Materialer
Duchesse: Satin, oftest fremstillet af fed silke. Meget glansfuldt, skinner som perlemor. Kronprinsesse Marys brudekjole var fremstillet i duchesse.
Organza: Let og gennemsigtigt permanentstivet lærredsvævet stof i bomulds- eller filamentgarner, oftest brugt til bl.a. kjoler.

Fagsprog
Paneler: Baner syet ind i kjolen, som sammen udgør underdelen.
Kala-ærmer: Egentlig ikke en fagterm, men et begreb Mary Donaldssons designer brugte om ærmet på hendes brudekjole, fordi de var inspireret af Kala-blomsten.
Tungekant: Bølget pyntebort.

Farver
Ecru: Naturfarvet eller gullig hvid.
Blush: Støvet rosa
Ivory/off white/cremehvid: Kært barn, mange navne.
Champagne: Gylden, lys lys lys lys gylden sand.

Tilbehør
Corsage/bustier: Corsagen understøtter brystet og strammer taljen ind og giver en smuk silhuet. Bæres under kjolen. Der findes også brudekjoler, hvor overdelen er en corsage med førnævnte fordele.
Bolero: Lille, kort jakke med kort eller ¾ langt ærme, som f.eks. bæres over den stropløse kjole.
Stola: Langt, lige skulderklæde, f.eks. i pels. Samme funktion som boleroen.
Katedral-slør: Meget langt slør.

Nu er du allerede klædt meget bedre på, ikke?