Bryllup for tre

Gravid brud

Langt borte er de dage, hvor det var socialt uacceptabelt at være gravid, når du skulle skridte ned ad altergangen. Nu er det i stedet blevet lidt trendy.

Tekst: Sofia Boij | Foto: ©iStockphoto.com/Catherine Lane

Skuespilleren Jennifer Garner var cirka i fjerde måned, da hun giftede sig med Hollywood-stjernen Ben Affleck, og hun så helt fantastisk ud i en empire-skåret Vera Wang-kjole, der passede perfekt til hendes voksende mave. Maria Söderström var i sjette måned, da hun blev gift den 2. juli 2005.

- Jeg opdagede, at jeg var gravid, lige som vi satte bryllupsplanlægningen op i højeste gear. Johan ville have, at vi skulle udskyde brylluppet til efter, vi havde fået barnet. Jeg mente dog, at brylluppet var vigtigt for mig, nu vi var kommet så langt i planlægningen, og efter en lille diskussion bestemte vi os for at køre videre som planlagt.

Da Maria tidligere havde set på brudekjoler, havde hun fundet en rigtig flot kjole, men hun blev bange for, at den ikke længere ville passe hende med den voksende bule på maven. Da hun besøgte butikken, hvor hun havde fundet kjolen, fortalte de, at de kunne sy den om, så den fik et lidt mere a-linje-formet design med empire-snit.

- Jeg prøvede kjolen en sidste gang, da jeg var i fjerde måned og var urolig for, at maven skulle blive for stor til mit bryllup. Det havde de tydeligvis taget højde for i beregningerne, og kjolen passede perfekt.
- Hvis jeg skal give et godt råd til kommende brude, som er gravide, så er det nok at vente med brylluppet til efter det stadie, hvor du har det dårligt. For du vil helst ikke have det dårligt på din store dag, siger Maria og tilføjer:

- Jeg vil også anbefale, at man bruger sko af et materiale, der kan udvides, eftersom fødderne har en tendens til at hæve.

Når det gælder kjolen, kan det være en god ide at vælge en model, som det er let af ændre størrelsen på. Når du er gravid, har du ingen idé om, hvordan din kropsform kommer til at ændre sig, så det er en fordel at have en kjole, det er muligt at ændre på meget tæt på bryllupsdagen. At have tæt kontakt til butikken og lave regelmæssige prøvninger kan være en god idé. Et andet godt råd er at satse på en kjole med snører bagpå. Det gør den lettere at justere for at opnå den perfekte pasform.

Selv om du er gravid, kan du stadig blive en smuk brud. Hvis du har brede skuldre eller arme, kan du satse på en kjole med halterneck-top. Empire-snittet er en passende og trendy model, der passer perfekt til den modebevidste brud og kommende mor. Du kan fortsat bære en tætsiddende kjole, men vær omhyggelig med valget af materiale og undgå alt for meget struktur. Mange designere skaber også kjoler specielt til gravide kvinder, hvor man satser på smigrende draperinger over maven.

Når du har besluttet dig for kjolen, så er det tid til at tænke på skoene. Der er ingen, der siger, at du behøver at undgå høje hæle på din bryllupsdag, men hvorfor ikke satse på en lidt lavere, men samtidig moderne hæl? Hvis du gifter dig på en varm sommerdag, kan du måske skifte til et par behagelige sandaler, når det er tid til at gå på dansegulvet. At vælge hvad man skal have på under kjolen er et svært valg for alle brude – men det er specielt vigtigt, når du er gravid. Sørg for at satse på noget, som giver dig støtte og strammer op, uden at du føler dig kvalt.

Uanset hvilken måned af din graviditet, som du befinder dig i ved dit bryllup, så er det vigtigt ikke at hænge dig selv op på, at din krop forandres. Drop alle tankerne om, at gæsternes blikke er på dig af den forkerte årsag. Uanset hvor stor din mave er, så sørg for at smile, når du går ned ad altergangen. Husk på, at du ikke bare skal gifte dig med manden, du elsker, men at du også skal føde hans barn. Med den tanke i baghovedet kommer du til at udstråle ren og skær selvsikkerhed!

Vil du læse mere om graviditet og familieplanlæging? Se MamaNet.dk

Udgivet 24-09-2009


  • Sådan skaber du stilen

    Sådan skaber du stilen

    Vil du være lige så smuk på din bryllupsdag som Bryllupsmagasinets forsidepige? Vi afslører tipsene til at skabe stilen.

  • Tips til valg af de rigtige brudesko

    Tips til valg af de rigtige brudesko

    Dine brudesko skal selvfølgelig være perfekte – ligesom din bryllupsdag. Men hvad skal du være opmærksom på, før du køber? Se med her.

  • Jakten på brudekjolen

    Jakten på brudekjolen

    Måske har du drømt om eventyrbrylluppet i årevis, eller måske er du først begyndt at orientere dig i bryllupsverdenen. Uanset hvad står du over for dit livs vigtigste ...

  • Bryllupstrends 2012

    Bryllupstrends 2012

    Hvad er det for trends vi ser i bryllupsmoden lige nu – og hvad kommer vi til at se? Vi har spurgt en række kendte designere.

  • Førstehjælp til bruden

    Førstehjælp til bruden

    Først kommer ordene ’jeg elsker dig’, ’vil du gifte dig med mig?’ og ’JA!’. De volder som regel ikke det store hovedværk. Men så støder den kommende brud på ord så som...

  • Underværker

    Underværker

    Det er vigtigt at tage valget af undertøj til bryllupsdagen alvorligt. Kvinder er ofte kritiske over for deres former. Enten savner de dem eller også er her for meget,...

  • Does og don’t be a Bridezilla!

    Does og don’t be a Bridezilla!

    Der er tusind ting at gøre i forbindelse med et bryllup og aller-ALLERhelst vil du gerne være involveret i dem alle. Don’t! Se her, hvordan du prioriterer (og undgår a...

  • Bryllup for millioner - ny sæson

    Bryllup for millioner - ny sæson

    Nu sender Kanal 4 en omgang mere af ’Bryllupper for millioner ’ – programmet, der følger 3 bryllupsplanlæggere arrangere eksklusive og overdådige bryllupper. Og det er...

  • Nyt på cocktailkortet

    Nyt på cocktailkortet

    Der er noget for enhver smag i cocktail-kollektionerne for 2012! Og sikken smag. Vi giver dig de tydeligste tendenser i festkjolerne her.

  • Brude-looket 2012

    Brude-looket 2012

    Din heldige kartoffel! Ikke bare skal du giftes – du har også alle de nye fantastiske kjoler fra 2012-kollektionerne at vælge imellem. Her får du et overblik over de m...