Brude-looket 2012

Brude-looket 2012

Din heldige kartoffel! Ikke bare skal du giftes – du har også alle de nye fantastiske kjoler fra 2012-kollektionerne at vælge imellem. Her får du et overblik over de mest fremtrædende tendenser.

Tekst: Winnie Korse | Foto: Blue by Enzoani

Det kan siges meget enkelt: 2012 er bare skuldre, kropsnære overdele og store, brusende underdele. Men er du hverken til bare skuldre eller kjoler, ’som bryllupskager’, kan det siges lige så enkelt: 2012 har alt!

Som vi lige løftede (brude-)sløret for, er en meget stærk tendens for 2012 den kropsnære silhuet i kjolens overdel i form af en corsage, der blotter skuldrene. Og en underdel, der, uanset hvordan den er udformet, ikke lader en vaskeægte prinsesse noget tilbage at ønske.

Enkeltheden ligger i kjolens overdel – og så er der ellers givet los for kreativiteten i de mageløse underdele, som f.eks. er draperet, bl.a. som store, smukke rosen-hoveder, eller som er prydet af fjer, og tyl eller flæser i lag på lag. Mantraet synes næsten at have været ’too much is not enough’ – bortset fra, det aldrig bliver for meget, men snarere vidunderligt, elegant og meget, meget smukt!

Havfruesnittet, der understreger den feminine timeglas-figur, er ligeledes fremherskende i 2012, og en af dem, der mestrer snittet til fulde er Pronovias. Materialerne er af højeste kvalitet – satin, organza og silke, kombineret med eksklusive detaljer som blonder, sløjfer, broderi, ædelsten og flæser.

Associationerne spænder vidt; fra ’Gensyn med Brideshead’ og de dekadente 1930’ere til fyrstebryllup i Monaco mellem Grace og Rainier. Men det hele dog tilført et nyt, moderne og kosmopolitisk udtryk.

Dramatisk og effektfuld
En meget stærk tendens er den sorte brudekjole, som vi ser hos bl.a. Linea Raffaelli og hos Ladybird og Morilee.

Den sorte brudekjole nu ikke noget nyt syn. Sorte brudekjoler var almindeligt i 1800-tallet, fordi sort dengang var farven på borgerskabets festtøj. I 1500-tallet bar man rødt, hvis man altså hørte til blandt de fine, og i slutningen af 1700-tallet skulle man, hvis man var en del af det højere sociale lag, bære hvidt.

Gå ’all in’ med en dramatisk og effektfuld kjole holdt helt i sort. Eller understreg den smukke hvide kjole med sorte accenter, f.eks. et smukt sort blondeskærf eller sorte broderier på forstykket. Hos Linea Raffaelli ses også den hvide corsage-top med sin smukke kropsnære silhuet kombineret med et vidunderligt sort brus af en underdel. Og fuldendt med en sort corsage-’buket’ formet som en rose. En lidt mindre vild variant er kombinationen hvid/sand.

Farverne kommer (h)vidt omkring
Hvem siger en brudekjole skal være hvid?! Ja, i hvert fald ikke Linea Raffaelli, der viser sin uovertrufne evne til at kreere drømmekjoler med en - næsten spiselig – lækker, stilfuld rosa ’marengs’, hvis fede silke er draperet på hoften som et stort rosen-hoved. Og underdelen er draperet med flot asymmetrisk effekt. I kollektionen ses desuden sand, pudder og antracit.

Inspiration fra TV og 60’erne
TV-serien Mad Men, som foregår i 1960’ernes USA, er én lang modeopvisning i uovertruffen stil – og mon ikke også man i bryllupsmoden 2012 har skelet lidt til dette for længst forgangne årtis præcise snit og struktur? Hos Pronovias ses en række yderst stilfulde kjoler, hvis elegance og enkelthed er bjergtagende og kan sammenlignes med Dronning Margrethes brudekjole fra 1967.

Smuk som en gudinde
De asymmetriske skuldre har for alvor bidt sig fast og er naturligvis også med i 2012-kollektionerne. Skuldrene giver ikke bare kjolen et raffineret, moderne look, men leder også tankerne hen på ynde og græske gudinder – og at være smuk som en gudinde er vel ikke det værste, der kan ske på ens bryllupsdag?

Kort her til sidst
De korte brudekjoler tager ikke længere sit udspring i rockabilly-1950’erne, men er gået mere ’rock chic’ vejen og giver bruden et sofistikeret look med kant og attitude.

Og husk nu: Man ’må’ det hele. Det vigtigste er, du føler dig smuk.




 

Udgivet 13-01-2012


  • Does og don’t be a Bridezilla!

    Does og don’t be a Bridezilla!

    Der er tusind ting at gøre i forbindelse med et bryllup og aller-ALLERhelst vil du gerne være involveret i dem alle. Don’t! Se her, hvordan du prioriterer (og undgår a...

  • Bryllup for millioner - ny sæson

    Bryllup for millioner - ny sæson

    Nu sender Kanal 4 en omgang mere af ’Bryllupper for millioner ’ – programmet, der følger 3 bryllupsplanlæggere arrangere eksklusive og overdådige bryllupper. Og det er...

  • Nyt på cocktailkortet

    Nyt på cocktailkortet

    Der er noget for enhver smag i cocktail-kollektionerne for 2012! Og sikken smag. Vi giver dig de tydeligste tendenser i festkjolerne her.

  • Brude-looket 2012

    Brude-looket 2012

    Din heldige kartoffel! Ikke bare skal du giftes – du har også alle de nye fantastiske kjoler fra 2012-kollektionerne at vælge imellem. Her får du et overblik over de m...

  • Professionel rådgivning er inkluderet i prisen

    Professionel rådgivning er inkluderet i prisen

    Jubi, I skal giftes og jagten på den helt rette kjole kan begynde. Men at finde den og få den rigtige rådgivning er ingen garanti. Det er her bryllupsbutikkerne kommer...

  • Tilbehør 2012

    Tilbehør 2012

    Hvad er sæsonens ’det lille ekstra’, dét, der gør dit udtryk fuldendt? Vi har kigget på sko og accessories – og WAUW, vi kan li’ hvad vi ser!

  • Smuk som en forsidepige

    Smuk som en forsidepige

    Vil du være lige så smuk på din bryllupsdag som Bryllupsmagasinets forsidepige? Vi afslører tipsene til at skabe stilen.

  • Nedtælling til årets store bryllupsdag

    Nedtælling til årets store bryllupsdag

    Det er ikke kun bagere (!), der vælger at blive gift den 11.11.11. Datoen har magisk tiltrækningskraft på masser af brudepar. Det viser en rundspørge til landets tre s...

  • Fantask’iske tasker og indhold

    Fantask’iske tasker og indhold

    Sig ’I do’ til en cool clutch eller en lille lækker sag af en håndtaske. Se her, hvor du finder dem – og hvad du putter i dem.

  • Mit bryllup

    Mit bryllup

    Bruden Anna Dahlgren Cardell