30 Eksperttips

Kvinde

Bryllupsmagasinets chefredaktør giver dig de bedste tips på hvordan du kan få maksimalt  ud af din udseende og virkelig føle dig som en prinsesse på den store dag.

Tekst: Sofia Boij | Foto: Slottstudion

1. Undgå dårligt formede øjenbryn.
At få lavet dine øjenbryn af en professionel gør dine træk smukkere. Bryllupsmagasinets redaktør, Sofia Boij, siger: - At besøge en salon og få ordnet sine øjenbryn er den hurtigste måde at opnå et smukt og velplejet look.

2. Det er aldrig chikt at halte.
Høje hæle er stadig højeste mode og rigtig flotte, desværre kan de hen ad aftenen give ondt i fødderne. Dette har lovethoseshoes.com fundet den perfekte løsning på. Skønne, elegante pumps, der leveres i deres egen lille æske, og som kan bæres hele aftenen uden smerter.

3. Hvordan man gør sin entré.
Kvinder med stil ved, hvad de skal gøre for at tiltrække sig alles blikke, når de træder ind i et rum. Bryllupsmagasinets ekspert siger: - Stå ret op og træk vejret dybt, inden du træder ind i et rum, en restaurant eller en bar. Vend dig ikke om, når du lukker døren. Scan rummet nøje, og er der ikke nogen, du kender, så gå til venstre. Undersøgelser har vist, at mennesker oftere tager kontakt, hvis man drejer i den retning.

4. Sats på smykker der passer.
Hvis du er ”petite”, så vælg delikate smykker, og hvis du vil have mere indflydelse på omgivelserne, så vælg flere smykker. Jo større du er, jo større skal dine smykker være.

5. Øjnene har det. Selv om du foretrækker et naturligt look, er det værd at tage lidt mascara på for at markere dine øjne. Hvis du vil opnå glamourøse katteøjne, kan du løfte hovedet bagud, kigge mere ind i spejlet og applicere mascaraen fra indersiden og udad.

6. Bodyscrub grundigt.
Hård hud på albuer, hæle og knæ kan ødelægge helhedsindtrykket af selv det mest eksklusive outfit. Scrub den døde hud bort en gang om ugen, og du vil altid være klar til fest, uanset hvordan du vælger at klæde dig.

7. Look twice.
At købe billigt tøj er ikke altid økonomisk. Af og til kan det være værd at spare op til tøj, der får dig til at se enestående ud. Redaktøren for magasinet Good Housekeeping siger: - Køb det bedste, så køber du mindre. Tøj med god kvalitet koster mere, men holder længere. Du kommer ikke til at fortryde det.

8. Køb glad.
Mød butikkerne med et godt humør. Hvis du føler dig nede, bliver du mere negativ og risikoen for impulskøb øges markant.

9. Bagsiden er vigtig.
Tjek altid hvordan du ser ud bagfra, inden du går ud. Det kan ødelægge hele dit look, hvis du glemmer en detalje bagpå. Hvis du ikke har et gulvspejl, så anskaf dig et nu!

10. Bland tingene.
Det er aldrig sjovt ikke at turde blande stilarterne ordentligt. Bryllupsmagasinets redaktør siger: - Leg med tøj og stilarter du ikke normalt vil bære sammen.

11. Planlægning er nøglen.
Hvis du planlægger og sætter det sammen, som du skal have på aftenen inden, gør det dig rolig og selvsikker. Det giver dig også mere tid til at ordne hår og makeup.

12. En god sans.
Lugtesansen er vores mest følsomme og mest værdifulde sans. Din duft opbygger et forestilling om, hvem du er. Parfume dufter forskelligt på forskellige mennesker, eftersom vores hud er individuel. Dette gør, at man også med et kendt og populært mærke kan opnå en unik duft.

13. Invester klogt.
Du bærer dit ur hver dag, og et kvalitetsur holder en evighed. Dette gør det fornuftigt at investere så meget som muligt på lige netop uret.

14. Hovedattraktionen.
Stylister anbefaler, at man besøger en frisør mindst to gange om året. Det giver dig mulighed for at følge med i hårmoden samt pleje dit hår.

15. Go for Glow.
Smid ikke din rouge ud nu, når vinteren kommer. Når din solbrændthed blegner, kan du let peppe den op med din rouge og bibeholde din smukke glans hele vinteren.

16. Bleg med lys.
Brug highligter på dine øjenbryn, kindben og hage, det løfter dit udseende uden at blive for meget. Den nyeste trend er et mat look snarere end et skinnende.

17. Spørg om råd.
At vide, hvordan man skal klæde sig til en speciel lejlighed, eller hvordan den sidste nye mode passer specielt til dig, kan føles som et minefelt.

18. Vær modig.
Vær ikke en slave af moden, hvis den ikke passer til lige netop din kropsform. Er du for eksempel pæreformet, bør du ikke bruge smalle jeans. Både din numse og dine ben kommer til at se smallere ud i bukser med vide ben. Det kommer til at se ud som om, du er mindst en størrelse mindre.

19. Elementær statistik.
En god bh er grundlaget for enhver kjole. Den rette bh kan gøre dig smallere og give dit tøj den bedste pasform. Den kan løfte og forme din krop til lige netop din fordel.

20. Fokus på detaljerne.
Ingeborg van Lotringen, Cosmos skønhedsredaktør, siger: - Du ser aldrig en stilfuld kvinde med revnede og flossede negle og klattet mascara. Sørg altid for at se så godt ud som muligt.

21. Et stærkt smil.
Overvejer du Botox? Så prøv at blege dine tænder først. Smukke, hvide og skinnende tænder giver dig et ungdommeligt udtryk. Kontakt din tandlæge for yderligere information.

22. Smid ud, smid væk.
Vær benhård med, hvad der fortjener plads i din garderobe. Tøj, du ikke har båret i to år, bør smides i garagen, til det bliver moderne igen - eller smides helt ud. Du ved jo godt, det er det mest fornuftige.

23. Taskefakta.
Hvilken slags taske, du vælger, kan forbedre din kropsform radikalt. Hvis du er pæreformet, bør du ikke vælge en stor, klodset taske der hænger på hoften. Det gør bare, at du ser større ud. Vælg i stedet en lille taske med kort eller ingen rem, bær den gerne under armen. Det giver din krop balance. Kvinder med stor barm skal bære deres taske i hånden og ikke holde den under armen, det ser bare klodset ud.

24. Sov på silke. Morgenhår er ikke altid det smukkeste. Prøv at sove på en pude af silke. Dit hår glider hen over silken, mens du sover. Du forebygger en rodet frisure, og kineserne tror, at det også forebygger galskab. Måske den perfekte bryllupsgave?

25. Accepter dig selv.
Fejr at du er unik. Der er dele af dig, som du ikke bryder dig om, men alligevel ikke kan forandre. Lær at leve med og håndtere dine ”fejl”, så får du en indre selvsikkerhed. Selvsikre kvinder går deres egne veje og har deres egen stil.

26. Projekt selvfølelse.
Pres aldrig armene ind mod kroppen. Efterlad altid lidt luft under dine arme og hold aldrig din drink højere end taljehøjde. Dette giver et indtryk af, at du er rolig og tryg.

27. Vær sej.
At eksperimentere kan give dig et unikt look. Tillad dig selv at føle dig unik, vær sej og brug gerne lidt grøn øjenskygge, varm rosa læbestift eller klar orange neglelak.

28. Stræk dig.
Stilfulde kvinder kender vigtigheden af at have en god holdning. Stræk dig, hold skuldrene nede, tommelfingrene indad og din ryg let bagud.

29. Less is more.
Din kjole kommer til at give dig meget mere opmærksomhed, hvis du vælger ikke at vise så meget hud. Hvis du har flotte ben, så vis dem, men vis ikke barmen frem på samme tid. Uanset hvor perfekt din krop er, så vil en kort kjole og en dyb udringning aldrig se stilfuldt ud.

30. Bliv inspireret.
Alle møder deres stil-mur af og til. Kendisser kan være gode inspirationskilder. Når det gælder de seneste bryllupstrends, så besøg www.bryllupsmagasinet.dk for inspiration og tips.

Udgivet 08-03-2010


  • Nyt på cocktailkortet

    Nyt på cocktailkortet

    Der er noget for enhver smag i cocktail-kollektionerne for 2012! Og sikken smag. Vi giver dig de tydeligste tendenser i festkjolerne her.

  • Brude-looket 2012

    Brude-looket 2012

    Din heldige kartoffel! Ikke bare skal du giftes – du har også alle de nye fantastiske kjoler fra 2012-kollektionerne at vælge imellem. Her får du et overblik over de m...

  • Professionel rådgivning er inkluderet i prisen

    Professionel rådgivning er inkluderet i prisen

    Jubi, I skal giftes og jagten på den helt rette kjole kan begynde. Men at finde den og få den rigtige rådgivning er ingen garanti. Det er her bryllupsbutikkerne kommer...

  • Tilbehør 2012

    Tilbehør 2012

    Hvad er sæsonens ’det lille ekstra’, dét, der gør dit udtryk fuldendt? Vi har kigget på sko og accessories – og WAUW, vi kan li’ hvad vi ser!

  • Smuk som en forsidepige

    Smuk som en forsidepige

    Vil du være lige så smuk på din bryllupsdag som Bryllupsmagasinets forsidepige? Vi afslører tipsene til at skabe stilen.

  • Nedtælling til årets store bryllupsdag

    Nedtælling til årets store bryllupsdag

    Det er ikke kun bagere (!), der vælger at blive gift den 11.11.11. Datoen har magisk tiltrækningskraft på masser af brudepar. Det viser en rundspørge til landets tre s...

  • Fantask’iske tasker og indhold

    Fantask’iske tasker og indhold

    Sig ’I do’ til en cool clutch eller en lille lækker sag af en håndtaske. Se her, hvor du finder dem – og hvad du putter i dem.

  • Mit bryllup

    Mit bryllup

    Bruden Anna Dahlgren Cardell
  • Sko og kjole - find det rigtige match

    Sko og kjole - find det rigtige match

    1.Glitrende prinsesse Sko med bling bliver mere og mere populære til bryllupper og passer udmærket til det prinsessebryllup mange brude drømmer om. Kjolen må gerne vær...
  • Noget gammelt, noget nyt, noget lånt, noget blåt – version 2.0

    Noget gammelt, noget nyt, noget lånt, noget blåt – version 2.0

    Hvordan endte selveste symbolet på ærbarhed i … strømpebåndet? Vi har kigget nærmere på traditionen med noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt – og giver t...