Vores bryllup på Højstrupgård

Brudepar

Den 22. august 2009 er en dag vi vil tænke tilbage på med stor glæde, og den mest fantastiske dag i vores liv. Det var dagen, hvor vi sagde ja til at dele resten af livet med hinanden. 

Tekst: Brudeparret | Foto: Peter Dahlerup

Mickey friede til mig lørdag den 12. juli 2008, hvor jeg holde min 30 års fødselsdag.  Det var en stor overraskelse, da jeg aldrig havde drømt om, at han kunne finde på, at gå på knæ foran familien og alle vennerne. Herefter blev vi hurtige enige om at vores bryllup skulle være stort og gerne helt speciel og anderledes.

Vi skulle vies i Lille Lyngby kirke kl. 13:00, en lille romantisk og idyllisk landsbykirke, som skulle være starten på vores dag. Efter vielsen havde vi inviteret til reception på Leonora i Hillerød. Derefter fejrede vi den store dag med festlig middag på Højstrupgård i Helsingør, som opfyldte alle vores ønsker og drømme til det perfekte bryllup. Dagen derpå inviterede vi de overnattende gæster på stor brunchbuffet, hvilket var en fantastisk dejlig måde at afsluttet livets allerstørste fest.

Brudekjolen skulle være enkel, sløret langt og derfor købte jeg Bryllupsmagasinet for at finde inspiration. Efterfølgende bestilte jeg tid til første prøvning af brudekjoler, hvor min veninde var med. Den helt rigtige kjole, som bestemt var meget anderledes end den tiltænkte enkelte kjole, fandt jeg hos Bride Fashion i Virum. En fantastisk lækker og professionel brudeforretning med et stort udvalg af smukke kjoler og yderst hjælpsomt personale.

Vores fotograf Peter Dahlerup fra Fredensborg fandt vi via mund til mund metoden. En fantastisk professionel og humoristisk fotograf med styr på detaljerne. Det var vigtigt for os, at der var spræl og ballade i billederne, det skulle ikke kun være traditionelle standardbryllupsbilleder, hvilket fotografen til fulde levede op til. Vi valgte en bryllupsbog, som blev designet helt specielt til os med den stil, som vi kan lide. En rigtig god og spændende løsning, som vi var meget spændte på at se.

Forberedelserne var mange lige fra invitationer, fotograf, bil og blomster. Vi ønskedes at alt skulle passe sammen lige fra invitationer, menukort til valg af blomster til kirken, receptionen, middagen og brudebuketten.

Dagen før brylluppet sov Mickey hos en nær ven, og jeg sov hjemme i vores eget hus sammen med en god veninde. Efter stor frygt for et prognosticeret regnvejr, vågnede vi op til en perfekt sensommer solskinsdag, og lettelsen var stor. Det var blevet den 22. august 2009, en dag vi havde ventet på og glædet os til længe. Morgen og formiddagen gik utrolig hurtig, der var mange gøremål som skulle ordnes. Min far kom, som aftalt en halv time før bilen ankom, en Jaguar Silver Claude, som skulle transportere os til kirken. Vi havde lejet denne pragtfulde bil for hele dagen, og blev transporteret rundt med manér. Vi var i lidt for god tid, så vi måtte pænt holde på den sidste bakketop inden kirken og vente et par minutter inden vi kørte op til kirken, hvor familien, vennerne, kollegaerne og ikke mindst gommen ventede med spænding og kirkeklokkerne snart skulle bimle.

Min far og jeg stod spændt og ventede i våbenhuset, inden dørene blev åbnet. En meget overvældende oplevelse, selvom jeg kendte alle menneskerne omkring mig og ikke mindst den mand som stod og ventede på mig. Jeg var lykkelig, nervøs og spændt på samme tid.
 


Præsten gav os mange dejlige ord med ind i ægteskabet, og efter en meget smuk vielse, kunne vi glade gå ned ad kirkegulvet som mand og kone.

Vi har begge mistet en forælder, og vores tanker gik naturligvis til dem på denne store dag. Vi havde valgt, at begge forældre, hver skulle have een af alterbuketterne. Buketterne lagde vi på gravstederne undervejs i bryllupsprogrammet, uden nogen bemærkede det.

Efter vielsen stillede vi op udenfor kirken til den traditionelle fotografering og riskastningen. Herefter kørte vi tilbage til Hillerød, hvor receptionen skulle afholdes og vi skulle foreviges i den kendte Frederiksborg Slotspark af vores fotograf.

Receptionen blev holdt på Spisestedet Leonora på Frederiksborg Slot, som oprindeligt er bygget som stald til slottet.  Årsagen til dette valg var, at det var samme sted Mickey friede og derfor var det et perfekt sted at mindes dette store øjeblik.

Til receptionen blev bryllupskagen serveret og gæsterne hygget sig med vin, vand og canapéer, alt imens vi blev fotograferet. Efter en vellykket reception kørte vi videre til Marienlyst Slotspark i Helsingør, hvor vi igen skulle mødes med fotografens blitz. Vi fik i samarbejde med fotografen hurtig produceret en masse fantastiske, sjove og anderledes billeder, som vi nyder i den flotte opsætning i bryllupsbogen.

Vi havde en meget flot og romantisk kører tur fra Hillerød til Helsingør, og da vi ankom til Højstupgård, blev vi mødt af alle vores gæster. De havde taget plads på hovedtrappen, hvor de nød deres velkomstdrinks i aftensolen, efter de havde været på deres værelser og klæde om til selskabstøjet. Fotografen som havde været med os det meste af dagen sluttede af med at tage de traditionelle billeder af familien og det klassiske gruppebillede af hele selskabet, inden vi gik ind til middagen.

Bordene var pyntet med smukke rustikke kurve, hvor vores lokale blomsterhandler i samarbejde med os, havde dekoreret kurvene med blomster i samme farver og art som brudebuketten. Det så utrolig flot ud og passede godt ind i resten af bordopdækningen. Det var en vigtig detalje for os, at blomsterne i kirken, under receptionen og til middagen passede til brudebuketten, da det skabte en helhed.

Vi havde valgt Mickeys bror til toastmaster, en rolle han til fulde levede optil. Han startede med at byde alle gæsterne velkommen og præsenterede menuen, som bestod af en forret, en hovedret og en dessert, som blev serveret af Højstrupgårds fantastiske personale. Samarbejdet mellem køkkenet og toastmaster fungerede overalt forventning, alt var timet og tilrettelagt. Maden og vinen var utrolig lækker, en overdådig smagsoplevelse - denne oplevelse er vi sikrer på også at dele med resten af vores gæster.

Højstrupgård har virkelig gjort meget for, at det skulle blive fantastisk og det lykkedes for dem.

Vi oplevede allerede inden brylluppet, en utrolig professionel håndtering af os fra Højstrupgårds side, og de gjorde meget ud af, at det var os og vores ønsker, der skulle opfyldes.  

Efter den vellykkede middag med et utal af gode og meget personlige taler som rørte dybt i vores hjerter – ikke mindst Mickeys fantastiske smukke tale til mig, fik vi travlt med at skulle danse brudevals, inden klokken blev 24:00. Det var vigtigt for os, at det skete inden midnat, da hele vores bryllup havde været tilrettelagt efter de gamle traditioner. Vi gik nedenunder, hvor brudevalsen skulle danses, og kaffen skulle serveres med eksklusivt chokolade og en lille rest bryllupskage. Vi havde lejet et fedt band som skulle spille i tre timer, hvilket blev en stor succes, dansegulvet var ikke tomt en eneste gang i tre timer og bandet gav os gratis en time ekstra musik.

Da bandet havde spillet deres sidste sang nærmede klokken sig 03:00; Mickey og jeg kunne takke de sidste gæster for en fantastisk dag, for nu kunne vi ikke mere. Dagen var gået meget stærkt og det var underligt at ligge i brudesuiten, som i øvrigt var overdynget af ris, og det hele bare var overstået. Men vi var så lykkelige og kunne ikke have ønsket os en anderledes eller mere fantastisk dag. Alle vores forventningerne var indfriet. Festen var alligevel ikke helt slut endnu, vi manglede at pakke gaver op og tage pænt afsked med de overnattede gæster.

Om morgenen spiste vi brunch sammen med vores overnattende gæster, hvorefter vi pakkede alle de fantastiske bryllupsgaver ud, vi havde fået. I den efterfølgende tid har vi fået gennemset de mange billeder, som vores fotograf og familie tog fra dagen, skrevet takkekort, lavet fotoalbum og mindes de gode øjeblikke, denne dag bragte med sig, og som vi kan tænke tilbage på resten af livet.

Tre dage efter brylluppet tog vi på en velfortjent og romantisk bryllupsrejse til Thailand, hvor vi kunne nyde hinanden, slappe af og tænke tilbage på vores store dag med glæde.

Udgivet 06-05-2010


  • Bryllupsmagasinet søger temabryllup

    Bryllupsmagasinet søger temabryllup

    Fantastisk temabryllup søges til artikel!

  • Inge & Per - et romantisk bryllup i hvidt

    Inge & Per - et romantisk bryllup i hvidt

    Som helt lille fik jeg fortalt eventyr om ’Prinsen på den hvide hest’, og har drømt at møde HAM, opleve drømmebrylluppet og ikke mindst at kunne gå igennem resten af l...

  • Vores fantastiske ’Ringenes Herre’-bryllup

    Vores fantastiske ’Ringenes Herre’-bryllup

    Der var en gang for længe siden… Sådan begynder historien om vores bryllup.

  • Britt & Christian

    Britt & Christian

    Endelig oprandt dagen, 4. oktober 2008. Det var dagen, som Britt havde valgt skulle være deres dag for evigt, den dag hun friede 5 måneder tidligere. Der var mange tan...

  • Tine og Nick

    Tine og Nick

    Formiddagen Natten før sov vi hver for sig, den kommende brud hjemme sammen med en veninde, og gommen hos sin familie. Da det var snestorm aftenen før, måtte jeg ud og...
  • Bettina og Martin

    Bettina og Martin

    Hvordan sætter man ord på alle de følelser og oplevelser man har på en dag så stor? Det var vores livs bedste dag!

  • Vores japanske bryllup

    Vores japanske bryllup

    Den lykkeligste og vigtigste dag i vores liv!

  • Vores rockabillybryllup!

    Vores rockabillybryllup!

    Vi mødtes i køen til toilettet på Pub Banken i Kristianstad i slutningen af juni 2003. En uge senere havde vi vores første date. Og siden da har det bare været OS!

  • Ægteskabet – en battlefield?

    Ægteskabet – en battlefield?

    Brudeparret Canditta og Adam Natakuapa var netop erklæret rette ægtefolk, da de trak deres pistoler og begyndte at skyde på gæsterne. Heldigvis var det hele arrangeret...

  • Vores bryllup på Højstrupgård

    Vores bryllup på Højstrupgård

    Den 22. august 2009 er en dag vi vil tænke tilbage på med stor glæde, og den mest fantastiske dag i vores liv. Det var dagen, hvor vi sagde ja til at dele resten af li...