Tine og Nick

Tine og Nick

Tekst: Brudeparret | Foto: Kamilla Gade Larsen

Formiddagen
Natten før sov vi hver for sig, den kommende brud hjemme sammen med en veninde, og gommen hos sin familie. Da det var snestorm aftenen før, måtte jeg ud og fjerne sne om morgenen der er nok ikke ret mange brude, der har skovlet sne på deres bryllupsdag, men det var egentlig rart at foretage sig noget fysisk!

Jeg og min veninde skyndte os at få lidt morgenmad og videre til morgenaftale hos frisøren i salon Panorama i Næstved, hvor Britt satte mit hår og gjorde det langt flottere, end jeg havde turde håbe på. Hjemme var makeup-artist fra Estee Lauder i gang fra tidlig formiddag og lagde make-up på mor, svigermor og veninde, og til sidst mig selv, det blev en hyggelig og afslappende formiddag, med et glas champagne. Og det var skønt endelig at kunne få kjolen på, som Jesper Høvring havde designet. Efter 5 prøvninger var det fantastisk endelig at få den på. Skoene var fra Loubutin og selvfølgelig stiletter, men en drøm at have på hele dagen. Nu skal de farves, så de kan bruges til en masse andre fester.

Nick havde brugt aftenen inden brylluppet til at hygge med familien og om formiddagen på bryllupsdagen spiste Nick brunch med forloveren og skiftede tøj på hotellet, inden de hentede blomsterne til kirken, brystbuketter og brudebuket, Nick have 100% selv bestemt blomster, så det var spændende at se buketten og udsmykningen i kirken.

Både Nick og jeg havde en hyggelig og afslappet formiddag, faktisk tror vi at resten af vores familie var mere nervøse.

Kirken
Jeg blev hentet af min far i taxa og vi kørte til kirken, nu kunne jeg godt mærke, at jeg var lidt nervøs for at skulle gå op af kirkegulvet og min far var tydeligvis også lidt nervøs. Men da døren gik op, og vi så ind i en kirke hvor vintersolen strålede ind af de flotte kirkevinduer og der var en glad og fantastisk stemning, så blev jeg bare så glad og nød at se alle gæsterne og min dejlige kommende mand oppe ved alteret. Han så bare så godt ud I sit nye smarte jakkesæt, tænk han skulle blive min.

Nick havde haft god tid til at tale og hygge med gæsterne i kirken og havde fået placeret dem i de rigtige sider efter de gamle traditioner og nu glædede han sig til at se sin brud, det var det tidspunkt, han syntes var dagens højdepunkt. Nick var spændt på, om brudebuketten var lige i øjet og det var den selvfølgelig.

Det var en dejlig personlig tale præsten holdte, men vi havde begge svært ved at huske så meget bagefter, vi var så koncentrerede og opslugte af det hele – og måske også lidt bange for at komme til at gøre noget på det forkerte tidspunkt.

Det var skønt at gå ned af kirkegulvet sammen som mand og kone og se alle de glade mennesker. Nu kunne min far også ånde lettet op og kun være nervøs for sin tale.

Uden for kirken stod Nicks kollegaer fra banken med paraplyer til espalier, fantastisk gestus, da det var smukt vejr men også meget koldt. Der blev selvfølgelig kastet ris, og gæsterne glædede sig sikkert til at komme ind i varmen igen.

Reception
Efter vielsen gik gæsterne til reception på Hotel Vinhuset lige over for kirken. Vi fik taget lidt billeder i kirken imens gæsterne fik hængt deres jakker og fundet en plads. Der blev serveret champagne, kaffe, chips, frugt m.v. og bryllupskage, da vi havde fået skåret den for.

Vi blev meget positivt overrasket over bryllupskagen, da vi havde ladet Vinhuset tage sig af bestillingen, den var flot i 5 etager og smagte fantastisk – vi har stadig toppen i fryseren. Der var ca. 100 gæster til receptionen, og det var dejligt at kunne se en masse mennesker på dagen, der på den ene eller anden måde har betydning i vores liv, men ikke var oplagte til en invitation til festen. Vi koncentrerede os om, at nå at tale med dem, der ikke skulle videre med til festen og håber alle fik et par gode timer ud af det.

Festen
Festen blev holdt i gåafstand fra kirken og receptionen, så med fotografen gik vi 10 min før fra receptionen og fik taget en masse billeder i sneen, så det var en kold brud og gom, der kom til velkomstdrikken. Men det var sjovt at få taget nogle lidt anderledes billeder. Jeg havde heldigvis praktiske sko med og tæppe til at stå på, så jeg ikke ødelagde skoene og blev alt for kold om fødderne.

Vi var 65 til selve festen og det hele klappede bare med professionelt personale, god mad og vin i rigelige mængder, vi skulle bare læne os tilbage og nyde aftenen med gæsterne.

Både Nick og jeg var lettede da vores taler var overstået, Nick overraskede med at holde en fantastisk tale, der lige præcis var humoristisk de steder, hvor det var lige ved at tårerne kom snigende. Jeg er ikke nær så god til taler, så havde Gnags ”Nå jeg bliver gammel” med på CD og fik gæsterne til at synge med, så det blive også fint.

Da jeg skulle vise strømpebånd kom jeg i tanke om, at jeg havde læst, at nogle steder kaster man strømpebåndet til singlefyrene, så det skulle prøves, og det faldt i god jord, for der var en del singlefyre. Og her et par måneder efter, kan vi konstatere, at ham der greb det, som den eneste har fået en kæreste, så måske en meget god tradition...

Vi gik til bords allerede kl. 17.00 og havde derfor god tid til at få danset brudevals inden kl. 24.00, det var ikke verdens flotteste performance, men det gik hæderligt. Nicks sokker og underbukser blev klippet, vi nåede heldigvis at redde slipset. Jeg havde ikke slør på, men et bånd om livet, så pigerne klippede stykker af båndet.

Vores fest skulle være traditionel, men samtidig sjov og festlig, og derfor havde vi valgt at invitere rigtig mange venner og kun den nærmeste familie, og det blev som vi håbede på. Der blev festet igennem med festlige indslag med sang, musik og taler til middagen og dans til DJ og fri bar efterfølgende. Vi er selv glade for en god fest og ville gerne have det hele med, så vi var glade og trætte kl. ca. 4.30 om morgenen, da DJ pakkede sammen og vi fik en sidste godnatdrink med de sidste gæster.

Vi overnattede på hotellet og næste morgen rundede vi af, med at spise morgenmad med de andre gæster, der havde sovet på hotellet, en perfekt afslutning på en perfekt dag.

 

Udgivet 08-02-2011


  • Bryllupsmagasinet søger temabryllup

    Bryllupsmagasinet søger temabryllup

    Fantastisk temabryllup søges til artikel!

  • Inge & Per - et romantisk bryllup i hvidt

    Inge & Per - et romantisk bryllup i hvidt

    Som helt lille fik jeg fortalt eventyr om ’Prinsen på den hvide hest’, og har drømt at møde HAM, opleve drømmebrylluppet og ikke mindst at kunne gå igennem resten af l...

  • Vores fantastiske ’Ringenes Herre’-bryllup

    Vores fantastiske ’Ringenes Herre’-bryllup

    Der var en gang for længe siden… Sådan begynder historien om vores bryllup.

  • Britt & Christian

    Britt & Christian

    Endelig oprandt dagen, 4. oktober 2008. Det var dagen, som Britt havde valgt skulle være deres dag for evigt, den dag hun friede 5 måneder tidligere. Der var mange tan...

  • Tine og Nick

    Tine og Nick

    Formiddagen Natten før sov vi hver for sig, den kommende brud hjemme sammen med en veninde, og gommen hos sin familie. Da det var snestorm aftenen før, måtte jeg ud og...
  • Bettina og Martin

    Bettina og Martin

    Hvordan sætter man ord på alle de følelser og oplevelser man har på en dag så stor? Det var vores livs bedste dag!

  • Vores japanske bryllup

    Vores japanske bryllup

    Den lykkeligste og vigtigste dag i vores liv!

  • Vores rockabillybryllup!

    Vores rockabillybryllup!

    Vi mødtes i køen til toilettet på Pub Banken i Kristianstad i slutningen af juni 2003. En uge senere havde vi vores første date. Og siden da har det bare været OS!

  • Ægteskabet – en battlefield?

    Ægteskabet – en battlefield?

    Brudeparret Canditta og Adam Natakuapa var netop erklæret rette ægtefolk, da de trak deres pistoler og begyndte at skyde på gæsterne. Heldigvis var det hele arrangeret...

  • Vores bryllup på Højstrupgård

    Vores bryllup på Højstrupgård

    Den 22. august 2009 er en dag vi vil tænke tilbage på med stor glæde, og den mest fantastiske dag i vores liv. Det var dagen, hvor vi sagde ja til at dele resten af li...