Inge & Per - et romantisk bryllup i hvidt

Siden 2004 har jeg haft det privilegium, at bruge en stor del af min hverdag på, at hjælpe kommende brudepar hylde deres unikke kærlighed til hinanden. Dette ved at skabe deres eventyrbryllup og livs fest i en af Danmarks ældste og smukkeste bygninger. Jeg ser det som en af mine betydeligste opgaver, at få gjort hvert eneste bryllup til brudeparrets egen drømmefest, og dermed ikke bare bryllup nr. 351 eller 352 i rækken for mig eller løsning A, B, C eller D for mine kolleger på Dronninglund Slot.

De første 3 år på slottet var mit arbejde hele mit liv. Fritiden blev brugt på videreuddannelse indenfor bl.a. marketing og ledelse, og det var her, at HAN en dag var der: Prinsen = Per med sin hvide VW Polo. Mit liv i ultrakort resume: Født fredag den 13/11 og Per friede til mig 11/9. Præcis de 2 datoer mange ville se som verdenshistoriens mest uheldige, men i min historie findes det ikke bedre: Først blev jeg skænket livet og knap 28 år senere friede mit livs kærlighed. HVOR brylluppet skulle stå, var der ikke rigtig nogen tvivl om. Vielse i Sæby kirke (hvor vi er bosat) og bryllupsfest på Dronninglund Slot.

HVORNÅR blev fastsat til lørdag den 20/2 2010 kl. 12.30, og vi håbede selvfølgelig på et snefnug eller to. Månederne gik og sammen fik Per og jeg skabt, hvad der tegnede til at blive den perfekte start på vores liv som Hr. & Fru Thomsen. Den skulle være traditionel, men i fænomenalt samspil med små personlige og usædvanlige tiltag.



Temaet for festen blev ’vinter’ krydret med småting, der profilerer os både sammen og hver for sig. Derudover skulle det være hyggeligt og sjovt, uden at blive for stift og kunstigt.

Alt fra bryllupskage til festlokalerne skulle dekoreres med glimtende snefnug. Bordkortene bestod af golftees påtrykt ”Inge & Per  <3  20. februar 2010”. Til receptionen var der et større udvalg af både sunde og mere kalorierigholdige anretninger (bl.a. Snebolde). Middagen skulle påbegyndes kl. 17., og bestå af en uovertruffen 4-retters menu, afstemt til sæsonen samt vores ønsker om at give gæsterne nye og uforglemmelige smagsoplevelser. Efter brudevalsen skulle det være slut på den officielle fest, og så var der DJ, fadøl og pølsevogn. Genialt synes vi selv.

Som ved alt i livet kan vi kun styre en mindre procentdel. Meget er op til vores medmennesker og de ukontrollerbare elementer. På samme måde er det med en bryllupsfest. Når den store dag oprinder, kan man som brudepar ikke gøre andet end at nyde dagen. Forarbejdet er gjort og resten varetages af betroede aktører. Vejr og vind må være, som det nu engang er, og så skal man som brudepar ”bare” sørge for at bruge det til det bedste.

Da vores store dag kom, var situationen: Sne, sne og atter sne! Limousinen aflyste og de offentlige myndigheder frarådede AL udkørsel (ikke ’bare’ den unødvendige). Morgenen forløb lettere panisk, men vi kom dog godt af sted, blev pyntet og kunne fortsætte den videre færd mod målet: Kirken og min Per. Som man jo skal, kom bruden fashionabelt lidt for sent (ca. 25 min.!). Da vi ankom var sneen ophørt med at falde, og solens stråler glimtede. Det hele var så usandsynlig smukt, og de følgende ca. 40 min. af dagen er for mig absolut unikt, og i mine minder mit livs største øjeblik.

Efter vielsen kørte vores gæster til slottet, og mens de blev indkvarteret og fik taget hul på godterne, mødtes vi med vores fotograf på vores yndlingssted i Sæbygaard Skov. Forestil Jer ½ meter nyfalden knitrende sne midt i den smukkeste bøgeskov, varme tæpper og store grønne gummistøvler under en drøm af en Faragé-kjole, - det var fantastisk og forbløffende lidt koldt. Min smukke brudebuket var valgt alene af Per, som havde været så dygtig at forudse gummistøvlerne, så farverne matchede upåklageligt. Det kan godt være vi drømte om et vinterbryllup, men vi havde på ingen måde forestillet os, et så eventyrligt scenarie som vi fik. Efter de hyggelige eftermiddagstimer, hvor alle der deltog i vielsen var budt velkommen, blev det tid til middagen. Præcis som ønsket fik overtjener og toastmaster koordineret indslag/pauser og vi kunne gå fra bords kl. 22.15, hvor dansegulvet ventede. Det var da også her Per og jeg tilbragte resten af aftenen/natten, mens gæsterne kunne fortsætte med diverse lækkerier eller gøre os selskab på gulvet. Det var ubeskrivelig sjovt, dejligt og helt igennem fortryllende. Yndlingsøjeblikket var dog da DJ’en på vores anmodning spillede Kelly Clakssons ”A Moment Like This” og vi dansede tæt bare os 2. Jeg kan huske, at glædestårerne piblede ned af kinderne på mig, mens jeg holdt øjenkontakten med min elskede mand og vi sammen sang ”I can’t believe it’s happening to me, Some people wait a lifetime for a moment like this”.



Kl. 2.00 slog pølsevognen dørene op på den røde løber ved slottets hovedindgang (i den snestorm der stadig rasede), og kl. ca. 3.30 bar Per mig over dørtrinet til brudesuiten. Dagen var nået sin ende og havde overgået vores vildeste forventninger.

Søndag morgen blev der udvekslet morgengaver og flere forelskede blikke, inden vi gjorde vores gæster selskab ved morgenbuffeten. 100 dage efter gik bryllupsrejsen til Bali. Intet kunne på nogen måde have været bedre. Ikke nok med jeg fik min prins og drømmebrylluppet, men en viden om, at vi skal leve sammen til vores dages ende. Jobbet på slottet har jeg selvfølgelig stadig, og jeg glæder mig til i mange år fremad at kunne bidrage til, at mange andre par får deres drømmebryllup. Arbejdet er dog midlertidigt sat på pause, da jeg lige nu er på barsel med vores førstefødte (termin knap 10 måneder fra vores bryllupsdag).

Så til alle I kære drømmere: Virkeligheden overgår alle forventninger. GLÆD JER & GØR DAGEN TIL JERES EGEN. De bedste ønsker om et guddommeligt bryllup og et efterfølgende langt og lykkeligt liv med Jeres eneste ene.