Britt & Christian

Formiddagen
Britt: Dagen startede kl 8.00, hvor mine forældre og brudepigen, min veninde igennem 10 år, Eva, kom med morgenbrød og vi stille og roligt fik lidt i maven. Meget lidt, for sommerfuglene baskede på livet løs, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi havde ønsket at tilbringe den sidste nat sammen, da vi begge sov bedst med den anden ved siden af sig, og nu havde vi jo også boet sammen i næsten 2 år.

Efter morgenmaden kørte vi til salon Beauty 4-ever, hvor Stine Weisz med kort frist havde fundet tid til mig kl 8.45. Hun lagde en rigtig fin makeup, og derefter var jeg klar til at tage til frisøren. Min frisør, Joan Hansen, fik spolet mit hår op, hvorefter jeg sad i tørrehjelm 2½ time, jeg ville have krøller selvom mit hår er meget langt, tungt og glat. Her var jeg færdig kl 13, i god tid, da kirkeklokkerne først skulle ringe kl 15, så hjem til mine forældre og 2 mindre brødre. Første del af dagen forløb fint og jeg var overhovedet ikke nervøs, jeg glædede mig blot til at se Christian i kirken. Jeg var dog noget bekymret for hvordan jeg skulle klare talen, som jeg ikke havde nået at læse igennem.

Christian blev tilbage i lejligheden efter at jeg var taget afsted, og kl 10 skulle han til frisøren. Derefter kom hans bror, som skulle være forlover, for at gøre ham selskab indtil klokken blev 14, hvor turen gik mod kirken og den rigtig lange ventetid begyndte. Vi havde bestilt en rigtig lækker amerikanerbil, som efter aftalen skulle hente min far, min brudepige og mig kl. 14.30, og køre os til Kimmerslev Kirke ved Borup. Vi havde valgt at blive gift i Christians slægtskirke, så med tilladelse fra præsten selv, Katrine Brorson, kunne det lade sig gøre, selvom vi ikke tilhørte sognet. Solen skinnede stadig, og det var en rigtig flot oktoberdag.

Christian: Jeg ankom som den første til kirken sammen med min bror, men kort efter begyndte gæsterne at komme. Tiden føltes rigtig lang, mens jeg stod og tog imod oppe foran kirken, men den føltes endnu længere under ventetiden foran alteret, hvor jeg dels var  meget nervøs, men glædede mig rigtig meget til at se Britt.

Kirken
Britt: Da vi ankommer til kirken bliver jeg først rigtig nervøs, det går ligesom op for mig at jeg ikke har det for godt med at skulle være midtpunkt, men samtidig glæder jeg mig rigtig meget til at se min kommende mand.  Så da dørene går op og jeg går ind i kirken, vel-støttet af min far, har jeg kun Christian for øje. Det var virkelig rørende! Heldigvis var turen op ad kirkegulvet kort i den lille landsbykirke, og ender selvfølgelig med at jeg snubler i altertæppet da der er et trin op, selvom præsten havde advaret på forhånd..  Heldigvis er far der med en støttende hånd!

Christian: Da jeg så Britt komme op ad kirkegulvet, var jeg både anspændt, bange for at besvime og havde svært ved kontroller mine følelser, der sad helt uden på tøjet. Det var det største øjeblik. Jeg var ikke i tvivl om at det var det helt rigtige. Jeg følte jeg var på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt, den rette dag.

Præsten
Vores præst Katrine holdt en fantastisk personlig og nærværende tale, som hun indledte med nogle strofer fra vores fælles yndlingssangerinde, Celine Dion. Vi kæmpede begge med tårerne, da det var så rørende at sidde der og høre hendes meget personlige tale.

Da vielsen var slut, og vi var kommet ud i våbenhuset, var der lagt en hestesko. Ingen af os var dog bekendte med traditionen om at samle den op, så vi lod den pænt ligge. Efter en masse riskastning foran kirken, vi taler her om flere kilo ris der var blevet fordelt, gik ned foran indgangen, hvor vi skulle nyde et glas asti sammen gæsterne. Der var hesteskoen på magisk vis endt foran indgangen til kirkeområdet, og denne gang bukkede vi os korrekt ned for at samle den op.  Det skulle vise sig, at Britts forældre havde gemt en 11 år hestesko fra hendes hest… et meget rørende ”gensyn”…

Fotografen
Efter et glas champagne i den skønne oktobersol, hastede vi afsted mod Gyrstinge, hvor vi skulle have taget billeder ved ”Kilden”. Det var et sted vi brugte meget at tage ud til i starten af vores forhold, og derfor oplagt at det skulle være rammen om vores billeder. Pga den sene vielse havde vi lidt travlt, men vi fik den perfekte oktobersol  og en masse skønne billeder.

Da det sidste billede var taget og vi satte os ind i bilen for at køre de sidste kilometer til feststedet Gyrstinge Skovkro, kom det vejr som vi havde ventet på… vi havde ikke kørt 500 meter før det begyndte at regne, og da vi nåede kroen væltede det ned og det blev stormvejr. Vi var glade, både sol og regn på vores bryllupsdag var helt perfekt.

Festen
Festen foregik på Gyrstinge Skovkro, hvor vi i anledning af at Christian er jæger, havde lånt jægersalen. Helt perfekt størrelse til os og vores 35 gæster. Alt var bare perfekt! Maden smagte skønt, serveringen var helt i top, der manglede intet. Vi startede kl 18 og festede helt ind til kl 03. Der var rigtig rigtig mange taler og sange, og vi var derfor til sidst i tidsnød for at nå at danse Brudevalsen inden midnat. Men det lykkedes!

Selv dansen gik godt, vi havde kun øvet hjemme foran fjernsynet, så vi var noget nervøse, men alle troede vi havde fået undervisning, så det må siges at være en succes. Christian holdt en rigtig rørende tale, og Britt måtte virkelig kæmpe mod tårerne. Britt holdt også en rørende tale for Christian, og der var en tåre i øjet på ham.

Efter festen
Da festen var slut og vi trygt og roligt vendte hjem til vores lejlighed, blev vi mildest talt noget overraskede.. Vi var helt sikre på at ingen havde nogen nøgle til vores lejlighed, men sikke da et syn der mødte os… Intet lys, intet bestik, alt dette lå i fryseren.. Kigge ind i soveværelset, blot for at konstatere, at der skal vi ikke sove… rummet er fyldt med balloner i knap 1,5 meters højde, og klokken er 4 om morgenen, gode råd er dyre. Lidt fisken efter dyner og puder og så ellers rede op ude i stuen.
 
Dagen efter var vi til koncert med samme band, som også var det første vi var til koncert med sammen, en helt perfekt afslutning på weekenden.