Hvem gør hvad?

Brylluppet, livets største fest, hvor kærligheden deklareres og besegles i familie og venners påhør. En begivenhed, hvor ofte halvtreds, halvfjerds eller måske helt op mod hundrede mennesker er samlede for at bevidne og fejre parrets nye titel som mand og kone. Og hvad enten man betaler sig fra det og lader andre om at arrangere dagen, eller man ordner alt selv, ja, så vil de fleste opleve det som en kærkommen lettelse at kunne uddelegere nogle af de mange opgaver til særligt betroede hjælpere.

Best man
Best man eller forloveren er gommens hjælper og højre hånd. Det er ham, der - ud over at tage initiativet til polterabend enten på egen eller gommens foranledning - bistår gommen med en række praktiske gøremål. Dog især gøremål af personlig karakter. Derfor kan det være best man, der ledsager gommen, når bryllupshabitten skal købes eller manchetknapperne skal vælges. Det er også best man, der evt. holder ringene og står ved gommens side, inden gæster og brud ankommer til kirken. For de brudepar, der vælger et bryllup i overensstemmelse med gamle skikke og hvor parret ikke sover sammen den sidste dag inden brylluppet, kan best man også gøre nytte som den, der tilbyder logi til den kommende ægtemand. Er det tilfældet, er det også best man, der har ansvaret for at gommen ankommer til ceremonien i kirken til tiden. Endelig kan vedkommende også være den, der har ansvaret for brudeparrets transport til og fra kirken samt eventuel gæsternes transport fra kirken og til den videre fest. Best man er en af gommens allernærmeste og kan være enten en bror, en god ven, en svoger eller anden nærstående person til gom og brudepar.

Brudepige
Den voksne brudepige, også kaldet bridesmaid, er tilsvarende brudens betroede hjælper både før og under brylluppet. Brudepigen kan være den, der tager iværksætter brudens polterabend, hvad enten hun selv tager initiativet eller det er bruden, der har bedt hende udføre opgaven. Hun kan også - eventuelt i forening med mor og søstre - være den, der assisterer bruden i det svære valg af drømmekjole og andet tilbehør til den store fest. Men ellers er opgaven at tage imod det ansvar, som bruden giver hende. Hvad enten der er tale om et slæb, der skal rettes til før indgangen til kirken, en corsage, der skal bindes, forestå et sidste tjek af hår og makeup inden kirken eller blot være hos bruden og nurse hende, hvis det er det, hun ønsker. Brudepigen har dermed også et stort socialt ansvar, der handler om at få bruden til at føle sig godt tilpas og mindre nervøs, før hun kaster sig ud i et af livets største oplevelser. Under selve vielsen, hvor bruden jo giver sin hånd til gommen og derfor ikke selv kan holde sin buket, er det også brudepigen, der holder brudebuketten. Er der tale om flere brudepiger og måske endda både børn og voksne, vil bruden typisk vælge en 1. brudepige, der har det endelige ansvar for de praktiske ting. Man kan ligesom i USA og England vælge at have flere brudepiger. Her er traditionen, at brudepigerne typisk er klædt i samme kjoler, der er nøje udvalgt og orkestreret, så de matcher brudens og gommens tøj samt evt. brudebuketten. Er det et krav, at brudepigerne skal bære en bestemt beklædning, er det dog en god gestus som brudepar at bekoste disse kjoler. Brudepigen eller brudepigerne (hvis der er flere) er typisk en rigtig god veninde eller søstre til bruden.

Brudepiger og -svende
Brudepiger og - svende er typisk børn af familien, der ledsager bruden og hendes far på deres vej til altret og den ventende gom. Brudepiger vil da gå på brudens venstre side lige bag bruden og hendes far, mens brudesvende går til højre. Det samme gør sig gældende, når brud og gom forlader kirken. Ved nogle bryllupper har brudepiger og -svende også en funktion ud over, at de skal se søde ud. Her går de små blomsterpiger og -drenge lige foran bruden og strøer rosenblade for hendes fod. Brudepiger og -svende er ofte egne børn eller niecer og nevøer til brud eller gom.

Toastmaster
Toastmasteren. Den uundværlige koordinator på bryllupsdagen. Det er hermed ham eller hende, den særligt udvalgte, der har det overordnede ansvar for at festen flyder. At forret, hovedret, dessert, taler og evt. andre indslag koordineres og falder sammen i et naturligt flow. Det er altså vedkommende, der samler alle trådene og orienterer gæster og andre hjælpere om det praktiske i forbindelse med brylluppet, således at brudeparret blot kan læne sig tilbage og lette deres skuldre for de mange praktiske ting, der naturligt følger med en stor begivenhed som et bryllup. Det er også toastmasteren, der har den direkte kontakt til køkkenet, de af gæsterne, der har indlæg til festen samt andre hjælpere. Derfor må toastmasteren være en person, der har overblik og kan styre ”slagets gang” gerne med humor og et glimt i øjet. Der er ikke noget værre end en selvhøjtidelig toastmaster, der som en anden politimester, håndhæver arrangementets regler med knippel og stok. Brylluppet er en festlig begivenhed, der skal forblive festlig - også selvom om der eventuelt er visse regler, der skal overholdes.

Udover at toastmasteren på brudeparrets vegne har ansvaret for de praktiske ting, så klæder det også rollen, hvis vedkommende kan håndtere og føler sig tilpas med den del af spotlightet, der uvilkårligt hører med til rollen. Den person man vælger til rollen skal med andre ord være en person, der ikke er bange for at tale til forsamlinger. Og kan det ske med en passende portion humor, gør det kun stemningen lettere og festen bedre. Endelig må personen, der skal bestride hvervet som toastmaster, være indstillet på, at vedkommende selv kommer til ”at være på” under hele arrangementet, og at der på den måde måske tages noget af den lette og uforpligtende del af festen fra den person.
Toastmaster kan enten være en bror, en søster, en god ven eller veninde. Der kan også være sammenfald mellem best man/bridesmaid og toastmaster.

Marshall
Har man svært ved at finde en egnet toastmaster i egen familie eller vennekreds, kan man, som traditionen er i England, vælge at lade en ekstern person stå for de opgaver, som er pålagt toastmasterens skuldre. Dermed bliver toastmasteren en professionel person, som brudeparret ikke selv kender. En professionel løsning, der sikrer at brylluppet bliver holdt efter alle kunstens regler, dog med den indbyggede risiko at den ”lim”, der binder talerne sammen ikke er helt så personlig, som hvis det var en ven af brudeparret, der stod for at dirigere ceremonien efter kirke og efterfølgende fest.

Vært
Tidligere var det brudens far, der ifølge traditionen skulle betale for sin datters giftermål. Dermed var det også ham samt selvfølgelig brudens mor, der var værtspar under brylluppet, hvad enten brylluppet foregik i privat hjem eller ude. Derfor var det også forældrenes ansvar at byde gæsterne velkommen. I dag hører det mere til sjældenhederne, at brudens forældre tager det økonomiske ansvar i forbindelse med brylluppet på deres skuldre. Ved langt de fleste bryllupper er det brudeparret selv, der betaler for brylluppet. Dermed er det også brudeparret selv, der er værter og dermed dem, der byder gæsterne velkommen til brylluppet.

Forældre og søskende
Det varierer selvfølgelig fra familie til familie, hvor meget man har for vane at hjælpe hinanden. I nogle familier er det den rene selvfølge, at man rækker ud og giver en hånd med, mens det i andre er normalen, at man hver især klarer tingene selv. Alt sammen afhængig og afspejlet af, hvordan forholdet i familien er til hverdag. Men uanset om man kommer fra en familie, hvor alle beredvilligt stiller op til at skrælle kartofler og stryge duge i flere dage op til, eller om familien først dukker op til selve festen, så er det dog normalen, at det er familien der tager sig af udsmykningen af bryllupsporten ligesom familien også ofte vil tage sig af udsmykningen i kirken. Dernæst bør man kunne forvente, at i det mindste en person som repræsentant for familien holder tale til brudeparret.