Hvem gør hvad?

Bruden
Bruden ankommer sidst til kirken sammen med sin forlover, typisk hendes far eller et nært mandligt familiemedlem. Bruden går til højre for ham, der fører hende op. Hun sætter sig til venstre for og nærmest alteret. Før vielsen lægger hun sin buket på stolen. Ved alteret står hun til venstre for sin gom.

Brudgommen
Gommen skal ankomme til kirken sammen med sin forlover før alle andre. Han sætter sig til højre for og nærmest alteret. Når bruden kommer op af kirkegulvet tager han imod hende og sørger for at hun finder sin plads.Ved alteret stiller han sig til højre for sin brud.
Til festen er det gommens rolle at byde gæsterne velkommen og introducere toastmasteren. Og uden at lægge et unaturligt stort pres på ham, er det gommen, der leverer aftenens mest romantiske og dybfølte tale til sin brud. Gommens tale er nr. 3 i rækken – efter brudens far, der med en rituel overdragelse (af sin datter) giver gommen ordet. Det første gommen gør er derfor at takke sin svigerfar for det, der er blevet ham givet, altså bruden.

Brudeparret
Brudeparret går sammen frem til alteret umiddelbart før selve vielsen, hun til venstre, han til højre, og sætter sig efter vielsen i venstre side, hvor bruden før sad med sin ledsager. Brudeparret følges ud af kirken, hun til venstre.
Brudeparret skal ifølge gammel overtro sammen skære det første stykke kage – ellers hedder det sig, at man forbliver barnløs. Alle gæster SKAL desuden spise et stykke, ellers betyder det alverdens ulykke. Det samme gælder, hvis ikke parret når at danse brudevals inden midnat.

Brudens mor og gommens far
Brudens mor forlader kirken som den første efter brudeparret sammen med gommens far. Ved bordet sidder brudens mor ved siden af gommen – og ved hendes side har hun gommens far.

Brudens far
Brudens far er som regel den, der fører hende op. Og bruden og hendes far følges til kirken og er de sidste, der ankommer. Han sidder ved siden af hende i kirken til selve vielsen, hvor han sætter sig på gommens tidligere plads.

Brudens far forlader kirken sammen med gommens mor næstefter brudens mor og gommens far. Ved bordet sidder han ved siden af bruden på hendes højre side med gommens mor ved siden af sig.
Brudens far er den anden taler i talerækken, en tale der består af ’et par kærlige faderlige ord’. Brudens far taler for sig selv som far og på vegne af brudens forældre.

Placeringen i talerækken er meget symbolsk idet det er brudens far, der fører hende op og således ’overdrager’ hende til en ny mand. Med sin tale overlader han hende i gommens varetægt.

Forlover
Forloveren er typisk gommens bedste ven eller bror. Før i tiden var forloveren vidne, men har i dag ingen juridisk betydning. Det er forloveren, der holder ringene og er en støtte for gommen. Forloveren udbringer en skål og holder tale som nr. 4 i rækken – efter gommen.

Toastmaster
Begrebet stammer fra midten af 1800-tallet, hvor man dog kun brugte toastmasteren i begrænset omfang. Til gengæld stammer en lignende funktion helt tilbage fra begyndelsen af 1600-tallet, hvor det var en såkaldt bedemand eller bydemands opgave, at invitere folk til bl.a. bryllup ved at gå rundt fra gård til gård. Han skulle desuden sørge for bordplan og drikkevarer og skaffe medhjælpere og musikere. Altså simpelthen sørge for, at festen klappede og var vellykket. Ansvar af samme omfang hviler ikke helt på skuldrene af toastmasteren af i dag, men det er fortsat toastmasterens opgave at stå for slagets gang og koordinere taler, sange og indslag med køkken- og serveringspersonale, så en sludrevorn onkel Børge ikke holder tale midt i den varme sovs…

Toastmasteren behøver ikke være en mand, det skal bare være en, der tør rejse sig og tale, en som har ordet i sin magt og som er underholdende uden at tage pladsen for taleren.