Den som ler sidst

Ringen, hvor i al verden er den?
– Min eneste opgave som forlover var at overrække parret ringene. Jeg var forfærdelig nervøs og fordi jeg havde tænkt på alle mulige horror-scenarier rullede ringene selvfølgelig ind under kirkebænkene, fortæller Harri, som det dog ikke gik så galt for som i historien han her kan fortælle:
– Jeg har hørt en historie fra nogle venner, at deres ringe aldrig blev fundet. De var sandsynligvis faldet ud af forloverens lomme.
 
Chaufføren
– Min opgave var at køre brudeparret. Selvfølgelig ville bilen ikke starte, da det endelig gjaldt og jeg tænkte desperat over, hvis bil jeg kunne få lov til at låne. Da hørte jeg lyden af hove. I byen kunne man i en anden anledning komme ud og køre i hestevogn, så jeg stoppede kusken og spurgte og han var interesseret i en bryllupstur. Det var han – og hestene blev hurtigt pyntet med sløjfer og ting kusken havde liggende på ladet. Bruden var ret overrasket over, at det værdifulde arvestykke fra hendes far, en Volvo Amazon, var skiftet ud med en havremotor. Men der kom nogle fantastiske billeder ud af det, og alle var vældigt glade, husker Tomppa.
 
Teknik
– Jeg var forlover ved et bryllup, hvor receptionen blev holdt på en meget trendy restaurant i Helsinki. Vi afprøvede teknikken to gange og den virkede – ind til vielsen. Vi måtte løbe gennem byen til vores arbejdspladser for at skaffe udstyr, der virkede, men selv det hjalp ikke. Til sidst fik hvert bord hver sin PC, hvor vi lagde showet op på, forklarer Mika. 
 
Og navnet er...
– Det sømmer sig at forloveren holder en tale. Jeg var som frosset til is. Men fik fremstammet et tillykke. Sidst jeg holdt tale var til min søsters bryllup i stedet for min far og hver gang fik jeg kaldt brudgommen noget forkert, tilmed min søsters ekskærestes navn! Jeg undrede mig godt nok over, hvorfor de andre gæster sparkede mig over skinnebenet. Da jeg fortalte den aktuelle brudgom historien aftenen før, besluttede han sig for, at jeg ikke behøvede at holde tale, griner Make.

Brudgommens støtte?
– Forloveren skal være brudgommens støtte. Hos os var det omvendt. For brudgommen var det allerede det tredje bryllup. For mig - som forlover - var det det første. Jeg var stiv af skræk. Jeg var bange for de hundreder af gæster som jeg skulle være toastmaster for. Jeg fandt ikke ringen hurtigt nok. Jeg glemte adressen til bryllupsstedet, jeg stammede under hele min tale. Og nu kan jeg godt grine af dig, men brudgommen måtte hjælpe mig hele vejen, husker Petteri.

Som du kan se; alt sammen til at grine af. I hvert fald bagefter!