Sølv, guld og platin – hvilket metal er du?

For selvom man måske til at begynde med har ambitioner om at skaffe sig to identiske vielsesringe, kan det godt tænkes, at gult guld klæder mandens hånd- og fingerfarve bedre, hvor kvinden tager sig bedst ud med en ring af hvidguld. Det må altid komme an på en prøve og på ens personlighed.

Langt de fleste europæiske bryllupssmykker er i hvert fald tilvirket af guld, hvor amerikanerne og asiaterne er blevet begejstrerede for platin. Et metal gør sig fortjent til den ”ædle” betegnelse, hvis det ikke anløber i luft og ikke reagerer kemisk med andre stoffer. En meget enkel måde at finde ud af om et metal er ædelt, er om det er pudsefrit – og det er både guld og platin.

Faktabokse:
Sølv
Farve: Blødt skær, lysegråt

Anvendes typisk til: Modesmykker – fordi sølv er billigere end guld. Derfor kan smykkedesignere tillade sig at eksperimentere mere med sølv. Det kommer trendmæssigt til udtryk i kontraster i finish – mat eller poleret. Mænd vælger som regel oxideret sølv for et råt og mørkere udtryk med indgraveringer og tekstur i overfladen, hvor kvinder går efter det satinblanke klassiske sølv. Sølvsmykkerne vil altid være velegnede til hverdagen, fordi de er lette at bruge på alle måder.

Trend-faktor: Høj! For tiden bliver mange smykkekoncepter lanceret i en sølvversion, og diamanter fattet i sølv er også rigtig populære på den internationale smykkescene.

”925 sterling sølv” hentyder til sølvets renhed. 92.5 % eller 925 dele ud af de 1.000 dele er rent sølv – den fineste sølvkvalitet, der bruges i smykker. Et højere sølvindhold vil næsten være for blødt til praktisk brug. En helt anden betegnelse for sølvindhold i ældre sølvservice er antallet af ”tårne”. Og nej, det har ikke noget at gøre med ”Ringenes Herre”, men derimod Københavns bymærke, som består af tre tårne – et garantistempel for god kvalitet. Sølv skal desværre pudses, ellers oxiderer det (bliver sort), men sølv, som ofte er i brug, har ikke samme tendens til at ”løbe an”.

I Danmark har vi en lang prestigefuld tradition for (kunstnerisk holdbare) sølvsmykker, ikke mindst takket være Georg Jensen og de mange talentfulde designere, som har arbejdet for firmaet.

Guld
Farve: Guld fås i adskillige farver – den mest almindelige farve, også for 24 karat finguld, er den gule. Moden svinger oftest mellem hvidguld og gult guld, men der er faktisk ingen farvebegrænsninger på guld: Den russiske guldsmed Fabergé, der var kendt for sine kostbare påskeæg, var specielt begejstret for gråt og grønt guld. Som regel blandes guld med andre metaller for at styrke guldets hårdhed, holdbarhed, og for at frembringe forskellige farver. Rosa, pink og rødguld får farven fra kobber – nuancen er afhængig af mængden af kobber; jo mere kobber, jo stærkere rød farve. I 18 karat rosa guld er indholdet som regel 75 % guld, 21 % kobber og 4 % sølv. Lilla guld får sin farve fra aluminium, grønt guld fra kobber og sølv, og blåt guld fra jern. Hvidguld får sin farve fra palladium (et hårdt, gråhvidt metal), med et efterfølgende rhodium-bad (et hvidligt metal med kraftig glans), evt. med tilsatte minimale mængder af platin (for vægten og holdbarhedens skyld).

Anvendes typisk til: Smykker – af alle slags. I fortiden også til mønter.

Trend-faktor: Altid populært. Guld har været kendt, elsket og brugt de sidste 5.500 år af samtlige civilisationer. I oldtiden mente man, at guld kunne afværge skadelig trolddom. Måske også derfor har det i adskillige århunhdreder været en tradition med vielsesringe af guld.

Gulds lødighed (hvilket betyder ”renhed”) angives i karat: Jo højere antal karat, jo mere guld er der i smykket. 24 karat er det reneste guld, men er ikke altid at foretrække til smykkeproduktion, fordi det er blødt og ikke særlig slidstærkt.

Som smykkemetal er guld tæt, blødt, glansfuldt og let bearbejdeligt. Men husk: Jo renere guldet er, jo lettere bøjeligt er det, men det er ikke altid en fordel for fingerringe, der helst skal kunne klare, at man slæber indkøbet hjem! Guld er ikke giftigt, hvis man indtager det, og bladguld (meget tyndt, ca. 0.000127 mm tykt eller ca. 1/400-del af et hårs tykkelse) kan bruges til dekoration bl.a. af mad.

Platin
Farve: Glansfuld grålig/hvid.

Anvendes typisk til: Diamantsmykker, primært ringe og øreringe, fordi disse to kategorier kræver mindst metal. Kun sjældent ses platinarmbånd.

Trend-faktor: Fordi platin er temmelig dyrt er det ikke så udbredt i Danmark og Norden i det hele taget. Men på grund af metallets mange fordele (styrke, at metallet er en af de bedste ”baggrunde” for diamanter, fordi kun meget lidt metal er nødvendigt til næsten evigt holdbare fatninger) ses platin alligevel hist og pist. Det vil dog skulle bestilles specielt hjem i langt de fleste smykkebutikker, som ikke fører det som standard i sortimentet.

Som en tommelfingerregel koster platin ca. 150 % af hvad guld koster. Smykkebegejstrede Wallis Simpson, senere hertuginde af Windsor, er i det 20. århundrede blevet tillagt udsagnet: ”Efter kl.17 bør man bære platin, ikke guld”, fordi guld er solen og dagslyset, og platin månens skin om natten.

Platin er blevet ”opdaget” i adskillige omgange af mindst lige så mange folkeslag. I dag er platin imidlertid værdsat i alle afkroge af verden, og det gør metallet til et af de mest kostbare i smykkeindustrien. Platin er diskret i skær og farve, og passer rigtig godt til den underspillede trend, der har stor fokus på lækker kvalitet.

Platins sjældenhed gør metallet eksklusivt, og dets densitet gør det til det meste holdbare af alle metaller. Fordi platin som regel bruges 95 % rent, har metallet en skinnende hvid glans. De resterende 5 % i platinsmykker udgøres som regel af kobber, palladium eller iridium. I modsætning til hvidguld, som dækkes af et tyndt lag rhodium på overfladen, har platin ikke brug for en sådan raffinering af farve. Et smykke af platin er ca. 35 % tungere end et tilsvarende smykke af 18 karat guld. Som et ædelt metal oxiderer platin ikke, og er velegnet for allergikere. Og det afsluttende argument: Når platin ridses, forsvinder der ikke noget metal. En lille smule guld forsvinder med hver ridse på guldsmykker, men med platin forholder det sig anderledes: Her forskubbes metallet bare lidt. Så selvom man måske går med platinsmykker hver dag, og de lidt efter lidt ridses, så forbliver platin et symbol på alle evige ting – hvilket har gjort platin populære som vielsesringe til ægteskabet, der helst skal holde evigt!