Perler - en uendelig rigdom

Perlens historie er lang og dækker hele verden. Perler er blevet brugt som betaling, for skønhed, beundring og udsmykning, og for at vise velstand og magt. Perler bliver mere og mere populære og findes i et hav af former og farver. Nogle er ægte perler, formet af naturen, andre er skabt af vi mennesker og er fremstillet af mange forskellige materialer gennem tiden. Perler af ler, papir, metaller, ben, muslingeskal, porcelæn, træ, elfenben, ædelsten og glas. Men hvad er en perle?

Ægte perler
En ægte perle har en rund form og er oftes hvid, men den kan også være lys rosa, søvfarvet, creme/off white, guld, blå eller sort. Størrelsen varierer og en perle kan være så lille som et knappenålshoved og så stor som et dugeæg.

En naturperle udvikles omkring et fremmedlegeme – meget sjældent et sandkorn, oftere en parasit – der ved en fejltagelse har forvildet sig ind i en musling, når den indtager plankton. Hvis muslingen ikke kan skille sig af med dette fremmedlegeme, begynder den i irritation og selvbeskyttelse at dække den uvelkomne gæst med adskillige tynde lag perlemor. Først dannes en perlesæk rundt om irritationsmomentet, og den udskiller perlemorsvæv bestående af vekslende lag af kalciumkarbonat, hornstoffet konkyolin, aragonite, vand og protein. Langsomt, men sikkert dannes en perle. Det er plankton og vandtemperatur der bestemmer kvaliteten af perleglans og størrelse.

Ægte perler er en af verdens mest værdifulde ædelsten og har en ’levetid’ på ca. 100-150 år. Og man skal passe godt på dem! Man plejer at sige, at perlerne skal bæres for at give dem deres smukke patina. Ægte perler elsker lys og luft, men har ikke godt af for høj luftfugtighed og skal heller ikke have det for tørt. Forskellige former for syre, hårspray, sved og make up er heller ikke godt for perlerne. En god huskeregel er, at perlerne er det sidste man ifører sig – og det første man tager af. Husk også at tørre perlerne af med en blød klud, når du har haft dem på.

De fleste på perler på markedet er dyrkede. Man har dyrket perler i omtrent 100 år, først og fremmest i Sydøstasien. Dyrkede perler er præcis som de ægte vældigt sjældne og dyre. At dyrke en perle er at gøre som naturen. Man tager et fremmedlegeme og lægger det ind i en levende musling sammen med et stykke af en anden musling. Herefter lægger man muslingen i vandet og lader den ligge der i nogle år. Processen er herefter den samme som finder sted i naturen og en smuk perle skabes. En ægte perle er sval og føles ru, når du forsigtigt gnider den mod en tand. Uægte perler opleves som glatte og jævne.

Kunstigt fremstillede perler
Perler eller sten, som ligner perler, kan fremstilles af materiale som glas, keramik, plastik, træ eller metaller, enten med et formål at ligne perler eller som helt selvstændige smykkedele, som ikke en gang har samme form som perler. Disse perlers eneste lighed er, at de alle har et hul igennem sig (som ikke nødvendigvis altid er rundt) og at de skal trækkes på noget for at være dekorative. På engelsk kaldes disse perler for beads, mens ægte perler kaldes pearls.

Fremstilling
Perlefremstilling har alle dage været et højt agtet kunstværk over hele verden. Og flere af de teknikker, der bruges, har eksisteret i hundrede af år. En del af teknikkerne er fortsat omgærdet af et enormt hemmelighedskræmmeri og en dygtig glasmager afslører aldrig sine tricks. Tidligere var der lande, der pålagde eksporten af perler restriktioner eftersom her ikke var så mange, der kunne fremstille dem. Dette førte selvfølgelig til at værdien på perler øgedes. Fra begyndelsen var alle perler fremstillet i hånden og det er fortsat disse perler, der har den højeste værdi. Heldigvis er der mange der holder dette håndværk i live og som fremstiller vidunderlige perler.

Masseproduktionen af perler begyndte i begyndelsen af 1700-tallet. Her var prisen på glas så billig, at næsten alle havde råd til at købe glasperler. I 1817 opfandt Luigi Pasinich en tromle, som gjorde, at man kunne få perfekt runde perler i store mængder på én gang. Metoden blev forfinet af italieneren Antonio Frigo i 1864. Og i 1892 fandt østrigeren Daniel Swarowski på, hvordan man kunne facettere store mænger perler på én gang, en metode som den dag i dag er hemmelig. Swarowski perler er i dag meget populære og er kendt over hele verden. De anses for at være de bedste perler af krystalglas og når man skal afgøre renhed/klarhed i perler gås altid ud fra netop swarowski-krystaller.

Perlens historie
De ældste perler kom til for ca. 40.000 år siden og man har fundet perler på alle kontinenter. Perlerne spredtes over hele verden, bl.a. da Romerriget bredte sig, og herefter med europæiske handelsmænd. I 1600-tallet var her europæiske perler overalt. Perlefremstillingen blomstrede særligt under det romerske rige, det byzantinske rige og i vikingetiden.
Perler er ikke bare smukke smykker, de er også et statussymbol og kan indikere rang, alder, civilstand og social status. I Afrika skriver Zulufolkets piger breve til deres elskede ved at sende perler i forskellige farver. Masaierne har 40 ord for perlearbejde, en indikation af, hvor vigtige perler er i deres kultur.

I 1800-tallet kom middelklassen og deres interesse for juveler og perler var det som lagde grunden for et nyt marked, nye materialer og nye teknikker. Flere og flere begyndte at bære smykker som nu også kunne være fremstillet i stål, støbejern, plast og en masse andre materialer. Alt dette førte til, at den kendte smykkefremstiller Tiffany’s i slutningen af 1800-tallet gjorde de røgfarvede perler populære. Som reaktion på masseproduktionen af perler begynder flere at lede efter og efterspørge mere personlige og unikke perler, og perlehåndværk har atter fået en høj status.

Sådan passer du på dine perler
• Spray ikke parfume eller hårspray direkte på dine perler
• Undgå de udsættes for store temperaturforskelle
• Opbevar ikke dine perler i lufttætte æsker eller på bomuld – det udtørrer dem
• Gør perlerne rene med en fugtig klud
• Tænk på, at perlerne har det bedst, når du har dem på