Guld værd

Det hævdes, at det var egypterne og sumererne  (i Mesopotamia)  som opdagede guldet for ca. 7.000 år siden. Det ældste guldsmykke vi kender til stammer fra gravkammerat til Farao Zer af Abydos, lagt her  ca. 3.000 f. Kr. At guld allerede da blev bearbejdet af mennesker og brugt til pynt skyldes, at guld er let at arbejde med, let af forme og at det har et smukt og holdbart udseende. Guld er desuden modstandsdygtigt mod kemisk påvirkning.

Mange funktioner
Guld er i høj grad blevet brug til smykket gennem tiderne. Det smukke metal har imidlertid også haft andre funktioner. Det har bl.a. traditionelt været brugt som mål for både nationer og enkeltindivider med hensyn til værdi og status i forhold til andre. Guldet har også grebet ind i menneskets historie ved at jagten på guld har ført til både geografiske opdagelser, invasioner og erobringer op gennem tiderne.

Rig symbolik
Gennem flere tusinde år er der intet, som har truet guldets position som det vigtigste kunstneriske udtryksmiddel for at ophøje det guddommelige. Helt op i vor tid er guld blevet brugt til at lave religiøse kunstgenstande. Middelalderens såkaldte alkymister forbandt det gyldne materiale med udødelighed og guld er også blevet anset for at have magiske kræfter. Det er altså ikke for ingenting, at vielsesringe som oftest er fremstillet i guld. Udødelighed, guddommelighed, magi – guldringen rummer det vigtigste man kan sige om kærligheden.

Ikke bare guld
Rent guld er for blødt til at bruge i smykkeproduktion. For at øge metallets styrke legeres (blandes) guldet med f.eks. sølv og kobber – eller blot sølv. Disse andre metaller tilsættes i forskellige forhold så guldet får de egenskaber og farvenuancer man ønsker. Ud fra dette bestemmes også karat i smykket. Guldsmykker forekommer med 9, 10, 14, 18 og 24 karat. Jo højere karat, jo højere guldværdi har smykket. 14 karat er den mest anvendte til smykkefremstilling i Danmark.
Det er altså legeringen, der afgør at guldet har forskellige farver. Legeringsmetallet bestemmer farven. Gult, hvidt og rødt guld er velkendt, men guld kan faktisk også forekomme i sort, grøn og lilla.

Gult guld er den mest almindelige legering og farven kan variere fra helt lys til næsten rødlig. Gult guld legeres med sølv og kobber. Jo mere sølv i legeringen, desto gulere bliver guldet.

Hvidguld er også populært. For at opnå den hvide farve, blandet det for eksempel med palladium eller nikkel sammen med sølv og kobber. Nogle er overfølsomme over for nikkel og derfor er det altid klogt at spørge guldsmeden, om der er nikkel i hvidguldet. Legeringen bliver imidlertid ikke helt hvid og derfor påføres et tyndt lag rhodium, som dog slides af efterhånden og derfor skal ringe af hvidguld rhodineres af og til.

Rødguld fås ved at legere guld med f.eks. sølv og kobber. Med dette opnår man rødlig eller rosa farve. Jo mere kobber som tilsættes, jo rødere bliver guldet, men samtidig falder karaten.

Sort guld er en meget hård type guld. Den er så hård, at de færreste guldsmede kan forme det. For at få guldet sort må det oxydere og tilsættes krom eller kobolt.

Guld forekommer også i doublé-smykker. Her lægges guldet uden på uægte metal. Dette kan også være meget slidstærkt. Forgyldning er en anden variant, hvor guld lægges uden på et andet metal, som regel sølv. Dette tåler mindre slid end doublé.

Nem at vedligeholde
Guld har en række kvaliteter som gør det til et fascinerende metal. Det er meget smukt, det kan bruges om og om igen, og det hverken korroderer, blegner eller går i stykker.

Smykker og andre genstande af guld og doublé behøver normalt minimal vedligeholdelse. Mørke og matte flader fjernes bedst ved at vaske i varmt sæbevand tilsat lidt salmiak. Derefter kan man børste forsigtigt med en blød børste (f.eks. en tandbørste) og skylle efter med lunkent sæbevand. Så er smykkerne næsten som nye igen.

I havet og i bjergene
Guld forekommer overalt på jorden, selv havet indeholder guld. Der findes kvartsgange i bjerge, i sand og grus langs floder og i bunden af tidligere flodlejer. Der er dog meget få steder, man udvasker guld ved flodbredden, som vi kender det fra amerikanske westerns. Nu brydes guldholdigt kvarts i bjergene og bliver herefter ført til store knusemaskiner som finknuser kvartsen så den ligner fint sand. Kvarts og guld skilles ved hjælp af guldets høje egenvægt. Guldet synker til bunds, mens sandet skylles væk.