Evigt funklende kærlighed

Navnet diamant kommer fra det græske ord adamas, som betyder uovervindelig, og grækerne kaldte diamantens glød for kærlighedens flammer. De troede også, at diamanter var små bidder af stjerner, som var faldet til jorden. Man hævdede, at Amors pile havde diamantspidser, der besad en magisk troldkraft, og som gjorde at alle, der blev ramt af pilene, blev vanvittigt forelskede. Helt frem til 1500-tallet var diamanter et kongeligt symbol på styrke, mod og uovervindelighed. Siden da har diamanterne forstærket deres status som et symbol på kærlighed.

Naturens hårdeste grundstof
På trods af at diamanten er det hårdeste materiale, man kan finde i naturen, så har den en ganske enkel sammensætning. Den består af kul, præcis som en blyantstift, men har et smeltepunkt på 3.800 grader celsius – to en halv gange højere end smeltepunktet for stål. For milliarder af år siden blev dele af Jordens indre udsat for en vulkansk varme og et kolossalt tryk, hvilket medførte, at kulpartikler krystalliseredes til diamanter. Via vulkansk magma (smeltet eller delvist smeltet klippemateriale nede i jorden, red.) blev diamanterne ført op til jordens overflade, hvor de blev kølet ned og stivnede. Det er i bjergarter af vulkansk herkomst, at man primært finder diamanter. Kun et fåtal af de diamanter, der brydes, kan bruges som smykkesten, og vældig få af dem kan slibes til diamanter, som er større end et knappenålshoved.

Rådiamanter kan let forveksles med grus eller småsten, og de fleste mennesker kunne sagtens gå forbi en bunke diamanter uden at opdage det. Det er diamantsliberens dygtighed og faglige kunnen, som giver diamanterne deres lys, glød og skønhed. Timers og måneders arbejde ligger bag delingen og slibningen af en perfekt diamant, og en diamantsliber har ikke råd til at begå fejl. Diamanten kan sprække, hvis man ikke gør det rigtigt. Dermed er værdien lig med nul.

Hvordan vurderes en diamant?
Fire faktorer, kaldet 4 C, ligger til grund for at bestemme diamantens værdi; vægten, farven, renheden og slibningen. Ud fra disse fire faktorer kan man bestemme en diamants værdi.

Carat (vægt)
En diamants vægt måles i karat – en enhed som i sig selv deles op i 100 dele. En diamant med 75 dele er således 0,75 karat. En hel karat svarer til 0,2 gram. Vægten er den letteste at bestemme af de fire faktorer, men to diamanter med samme vægt kan sagtens have forskellig værdi, som også bestemmes af de tre andre faktorer.

Colour (farve)
Diamanter findes i alle mulige farver, men det mest almindelige er, at de befinder sig i skalaen mellem hvidt og gult. Det er kombinationen af kul og andre grundstoffer, som bestemmer hvilken farve, en diamant får. Bor får til eksempel en diamant til at blive blå, mens radioaktive stoffer som uran giver stenen en grønlig farve, og natrium gør, at stenen får en gulbrun tone. Jo hvidere, eller såkaldt farveløs, en diamant er, jo mere værdifuld er den. En helt farveløs diamant slipper nemlig mere lys igennem, som kan reflektere et spektrum af alle regnbuens farver.

Clarity (renhed)
De allerfleste diamanter indeholder sprækker, revner eller mikroskopiske partikler af andre mineraler eller ukrystaliseret kul. Disse rester, som kaldes indeslutninger i fagsprog, er oftest ikke synlige for det blotte øje. En fagmand vurderer diamantens renhed under en lup, som forstørrer ti gange. Des færre indeslutninger diamanten har, desto mere unik og kostbar er den. Jo færre indeslutninger desto mindre risiko er der for, at lyset igennem diamanten påvirkes.

Cut (slibning)
Mens de tre første faktorer bestemmes af naturen, så beror slibningen helt på diamantsliberens dygtighed. Det er slibningen, som bestemmer diamantens mulighed for at bryde og reflektere lyset, og alt handler om at få de rette proportioner og symmetri i stenens forskellige dele. En velslebet diamant reflekterer mere lys og giver derfor et mere glimtende udtryk. Slibningen kan også have indflydelse på, hvor stor en sten ser ud til at være.

Det er let at forveksle slibningen med formen, men formen har faktisk intet med kvaliteten på slibningen at gøre. Hvilken form på diamant, du foretrækker, er et spørgsmål om smag og behag. Den runde brilliant er den mest almindelige form, men det er egentlig blot diamantsliberens kunstneriske fantasi, som sætter grænser for slibningens mange variationer.

Verdens diamantcentrum
Antwerpen er verdens ledende diamantcentrum, og sammen med den belgiske chokolade er det diamanterne, som byen er mest kendt for. Cirka 70 pct. af alle verdens rådiamanter og slebne diamanter passerer gennem Antwerpen, og mere end 30.000 mennesker er direkte eller indirekte ansat i den belgiske diamantsektor. Faktum er, at diamantindustrien står for 8 pct. af landets samlede eksport.

Vil man kende en diamants kvalitet, kan man indlevere den hos HRD Antwerp World Diamond Center. HRD fungerer som en paraplyorganisation for hele diamantsektoren i Belgien og er et af de få gemmologiske institutter i verden, hvor man certificerer og forsker i diamanter. Hver diamant, som undersøges, får et unikt certifikat, hvor man kvalitetsbedømmer diamanten ud fra forskellige faktorer, som har betydning for stenens værdi. Køber du et smykke med en større diamant hos en guldsmed, får du et certifikat, som hører til stenen. På den måde kan du se, hvilken kvalitet din diamant har.

Området omkring Antwerpen, kaldet for Flandern, kan også prale af sin helt egen form for diamanter, der går under navnet flandern-slibningen. Formen kan eksempelvis være en moderne, 8-sidet version af den klassiske runde brilliant, men den er med sine 61 facetter mere avanceret at slibe en brillianten. Den komplekse symmetri og det høje antal facetter gør også, at stenen bliver utroligt funklende.

Husk at…
- Læse lidt op på emnet, før du går forbi din guldsmed og bestemmer dig for, hvilken type diamant, du er ude efter og i hvilket prisniveau, du vil ligge. Størrelse, renhed, farve eller slibning – hvad er vigtigst for dig.
- Vælge farve på diamanten efter dens omgivelser. Skal diamanten for eksempel sidde i en hvidguldsring, bør den være så ufarvet som muligt. En lys teint kræver også, at diamanten er hvidere i farven.
- Rådføre dig med en guldsmed omkring valget af form og indfatning. Vær ikke bange for at vælge diamanter i utraditionelle former.
- Se på diamantkøbet som en investering. En diamant er et evigt materiale, der ikke taber værdi, som mange andre produkter gør. En diamant kan tilmed øge sin værdi.
- Undgå at opbevare diamantsmykker så de skærer mod hinanden. Det eneste, som kan ridse en diamant er nemlig en anden diamant.