Vil du helst slippe for dobbelthager og vinkeflæsk på dine bryllupsbilleder, så læs med her, når Bryllupsmagasinet guider dig til, hvordan du kommer i form inden den store dag. Det handler om at finde en form for motion, der passer til dig, og som kan motivere dig til timerne i træningslokalet.
Tekst: Mette Stoltenberg Madsen | Foto: fitness.dk
Har du planer om at være i flyvende form til dit bryllup, så er det bare med at komme ud af starthullerne. For det største udbytte skal du i gang med at motionere minimum et halvt år før den store dag. Kan du ikke nå det, er der ingen grund til at panikke - mindre kan også gøre det. Følg Bryllupsmagasinets formguide og kom godt i gang.
For det første handler det om at vælge den type motion, som passer bedst til dig og dine behov. Så start med at analysere, hvad det helt præcis er, du gerne vil have ud af dine anstrengelser i træningslokalet. Vil du gerne have strammet op på vinkeflæsket på overarmene, er det konditionen, den er gal med, eller kunne du godt tænke dig at blive mere smidig?
Er du i tvivl om, hvilken type motion der matcher dine ønsker, kan du tage i dit lokale motionscenter og konsultere en træner. De vil med garanti gerne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst kommer i form. Du kan også klikke dig ind på www.iform.dk og teste, hvilken motionsform der passer bedst til dig. Men vigtigst af alt er det, at du vælger en type motion, som du har lyst til at lave, og som du synes er sjov. Ellers vil det hurtigt blive en plage og umuligt at slæbe dig selv af sted til. Motivationen er noget af det allervigtigste, når du gerne vil i form, og din drivkraft kan for eksempel være, at du gerne vil se super-fit ud på dine bryllupsbilleder eller gå en kjolestørrelse ned.
Bare pas på, at din motivation ikke bliver negativt funderet. Det gælder om at tænke positivt, så det bliver lysten, der driver værket. Fokusér på, at du gør dig selv en tjeneste og på, hvor sundt og godt motionen er for dit udseende og velbefindende. Det hjælper ikke, at du driver dig selv af sted ved at forestille dig selv med dobbelthager og buler i brudekjolen. Den slags skræmmebilleder er ikke god motivation.
Husk også, at fysisk aktivitet ikke kun hjælper dig med at få strammet op eller tabe et par kilo inden dit bryllup. Regelmæssig motion hjælper dig ligeledes til at få mere energi i hverdagen, giver dig mere selvtillid og gør, at du får det bedre med dig selv både fysisk og psykisk. Motionen bevirker også, at du styrker dit immunforsvar, så du ikke er så udsat for virus- og bakterieangreb. Endelig er fysisk aktivitet supergod, hvis du trænger til at stresse af. Allier dig gerne med den kommende gom eller en god veninde. Det er altid sjovere og lettere at komme af sted, når man er to.
Løb Styrker: Løb er den perfekte motionsform for dig, der gerne vil i bedre kondition og smide et par kilo eller fem inden dit bryllup. Løbetræning er noget af det mest effektive, du kan praktisere, når det gælder om at forbrænde fedt, og kommer du i gang med at træne regelmæssigt, vil du hurtigt se resultater. Varierer du din træning, så du nogle dage løber kort og hurtigt, mens du andre dage løber længere og i et mere adstadigt tempo, sikrer du, at din kalorieforbrænding er helt i top. En af de gode ting ved løb er, at det ikke behøver at tage meget af din dyrebare tid. 30-40 minutters løb to til tre gange om ugen er alt, hvad du behøver at ofre. Og så er du hverken afhængig af åbningstider i træningscenteret eller af at skulle booke en tid, der passer i din kalender. Du kan blot snøre løbeskoene og spæne afsted, lige når det passer dig. Løb er også godt, fordi du kommer ud i naturen og får masser af frisk luft, og så er det godt til at stresse af, da dit system under løb frigiver endorfiner, kroppens eget afslappende stof.
Svagheder: Mange folk anser løb for at være noget, Fanden selv har skabt. Sidestik, kvalme og åndenød kan være nogle af de ubehagelige bivirkninger, som får mange til hurtigt at fravælge løb. Men det behøver slet ikke at være en pine at løbetræne. Du skal bare sørge for at varme godt op, inden du jogger afsted, og undgå at løbe, lige efter du har spist. Hold et tempo, hvor du ikke skal hive alt for voldsomt efter vejret, og får du alligevel sidestik, gør det ikke noget, at du stopper op indimellem og går et stykke. Der er nemlig flere fordele ved at flette flere små gåture ind i sine løbeture. De korte pusterum gør det muligt at motionere i længere tid, og det giver bonus i form af et større vægttab, øget udholdenhed og en stærkere krop. Husk at strække ud, når du kommer hjem fra din løbetur, så slipper du for ømme led og muskler dagen derpå.
StyrketræningStyrker: Styrketræning er motionsformen for dig, der gerne vil styrke dine muskler og stramme mere målrettet op på udvalgte dele af din krop, for eksempel mave, arme og balder. Ikke alene bliver du stærkere og mere trimmet, dine styrkede muskler gør, at du får større udholdenhed og klart forbedrede muligheder for at slippe for arbejdsskader, ondt i ryggen og knogleskørhed. For den mest optimale styrketræning anbefales det, at du henvender dig i et motionscenter, hvor du i samarbejde med en træner vil få lagt et personligt program. Fortæl din træner, hvilke områder, du gerne vil sætte ind overfor, og hvad du forventer at få ud af din træning. Professionel vejledning giver dig de bedste forudsætninger for at anvende maskiner og vægte på den rigtige måde og nedsætter risikoen for, at du bliver udsat for skader. Men når du har fået lagt dit program, er der ikke noget i vejen for, at du kan supplere med styrkeøvelser derhjemme, når som helst det passer i dit program. Dit træningsprogram glider garanteret lettere ned foran tv’et i selskab med din yndlings-tv-serie. Svagheder: Du skal ikke blive afskrækket, hvis du i starten af din styrketræning oplever en lille vægtstigning. I de første uger stiger mængden af blod i din krop, samtidig med at dine muskler forøges. Det kan betyde, at du tager et kilo eller to på, før du begynder at forbrænde af fedtdepoterne. Et andet minus ved styrketræning er, at medlemskab i et motionscenter er forholdsvist dyrt. Er du bange for, at du ikke kommer tilstrækkeligt af sted til, at et medlemskab kan betale sig, kan du mange steder nøjes med at investere i et klippekort. Så gør det ikke så meget, hvis der går en uge, hvor du ikke kommer af sted. For at få mere for pengene og gøre din træning mere effektiv er det en god idé, at du udnytter nogle af motionscenterets andre tilbud og kombinerer din træning med for eksempel fitness eller aerobic.
DansStyrker: Dans er en oplagt mulighed for motion, hvis det er et must for dig, at du skal have det sjovt, samtidig med at du får sved på panden. Har du mod på det, kan vals, jitterbug og jive faktisk være en lige så effektiv motionsform som for eksempel cykling eller løb. Dans giver en forbedret kondition og øget fedtforbrænding. Undersøgelser tyder desuden på, at dans giver bedre humør, forbedret nattesøvn og en øget lyst til sex.
Endelig er det en god måde at få en fælles interesse og tilbringe tid sammen med din kommende mand, og en oplagt chance til at få øvet brudevalsen, så den sidder lige i skabet til den store dag. Hører din partner til typen, der får ti storetæer, så snart han nærmer sig et dansegulv, så har du stadig mulighed for at svinge dig alene eller sammen med en veninde. De fleste fitnesscentre tilbyder forskellige former for aerobic med elementer af dans, som for eksempel hiphop, jazz eller funk.
Svagheder: Hvis din koordinationsevne og rytmesans ikke hører til de bedste, og du samtidig er nem at slå ud, er det nok ikke her, du skal forsøge dig. Har du dårlig ryg, svage led eller knæ, bør du også holde dig fra dans, da de mange hop og trin kan være for belastende. Danseundervisning hører til i den dyre ende af skalaen, og så er du afhængig af, at træningstiderne passer ind med i øvrige program.
Power-yogaStyrker: Yoga er motionsformen for dig, der ikke nødvendigvis behøver at kampsvede og drøne derudad med 110 km/timen for at føle, at du kommer i bedre form. Power-yoga er et bevægelsesprogram, der kæder yogaens traditionelle stillinger sammen i én køre uden pauser. Power-yoga opbygger styrke og balance, løsner op for spændte muskler og smidiggør leddene, uden at kroppen udsættes for overbelastning. Ser du også på de mere alternative aspekter, antages det, at yoga øger kropsbevidstheden og lukker op for din livsenergi. Yoga-serierne kan sagtens praktiseres derhjemme, når det lige netop passer dig.
Svagheder: Yoga er godt for mange ting, men det får ikke pulsen helt op at banke. Så pønser du på at tabe et par kilo, er det en god idé at kombinere yoga med anden form for træning.
Udgivet 08-04-2008
I 2012 var det fletninger, bob’er, sideskilninger og en masse volumen, der gjaldt. I 2013 kan du sagtens have sideskilning, men midterskilningen er tilbage for f...
At stå brud kan være ret skræmmende i sig selv. Alles blik er rettet mod kjolen, ansigtet og håret. Derfor er det godt at være forberedt og helt sikker på, at du komme...
Man kan roligt sige, at de allerfleste brude er optaget af at tage sig allerbedst ud deres bryllupsdag og der er meget man kan gøre for at forbedre både dette og hint....
At have delikate, velplejede negle på sin bryllupsdag, er noget, der gør helhedsindtrykket komplet.
Det kan ikke kun ses på sidebenene, at du har en usund livsstil. Det kan også ses på din hud, dit hår og dine negle. Se her, hvordan du kommer til at stråle.
Bryllupsdagen er en af de største begivenheder i mange pigers liv. Al fokus ligger på, hvordan vi ser ud og derfor er det vigtigt, at hår, make up og kjole sidder perf...
Uanset, hvordan man vender og drejer det: Når den store dag kommer, vil alles øjne være rettet mod bruden. Derfor er det ikke så mærkeligt, at alle brude ønsker at lig...
En parfume dufter forskelligt på forskellige mennesker. Den parfume din veninde bruger og som dufter helt vidunderligt MÅ du bare have til din bryllupsdag. Men passer ...
Siri Eikemo, indehaver af salonen Innovativ i Oslo, fik i sommer opgaven at style bruden Aud til det som skulle blive et rigtigt eventyrbryllup. Vielsen fandt sted i U...
Bliv den smukkeste brud af alle med hud, der er sund, skøn – og grøn. Dr. Hauschka’s kosmetikserie er fri for parabener og kunstige tilsætningsstoffer.
Stenbiderrogn er ankommet - vi serverer den helt klassisk med toast og rødløg - og den går godt med et glas kold hvidvin.
Leder du efter en passende brudekjole eller tøj til brudgommen, eller vil du drømme dig bort og få inspiration til bryllupsrejsen? I Billedgalleriet finder du masser af inspirerende billeder!
Sidste nye billeder:
Søren & Pia' bryllupLørdag 12 juli 2014 - 416 dage tilbage
Lendrups bryllupSøndag 11 november 2012
naja og-dan-bryllupLørdag 25 maj 2013 - 3 dage tilbage
najaLørdag 25 maj 2013 - 3 dage tilbage
Snart er der igen et friskt nummer af Bryllupsmagasinet på en kioskhylde nær dig. Mere end 290 sider og fyldt med alt, hvad du har brug for for at kunne planlægge dit bryllup. Find din kjole, kjoler i alle stilarter. Masser af smykker og ringe. Alt til brudgommen. Tips til gaver. Find den perfekte bryllupsrejse!
Læs det nye magasin >>>
Først lancerede Olay Regenerist-serien på det danske marked – nu kommer anti-age-serien Total Effects med en unik formel, der indeholder 7 anti-age...
Kjolen er strålende smuk, men hvordan får man ansigtet til at stråle tilsvarende? Små enkle tips og hjælp fra en professionel får din makeup til at...
En farvekonsulent kan give dig mange gode råd om, hvilke farver og nuancer der klæder dig bedst. Både hvad angår tøj og makeup.
Er antioxidanter vejen til et længere og sundere liv? Måske. Men ifølge læge Jerk Langer er der god grund til at være forsigtig med de høje doser.<...
At lave en smuk bryllupsfrisure er en kunst. Det kræver fingerspidsfornemmelse at finde det smukke i hver enkelt brud. Christopher Ahlqvist er en f...
De fleste brude ser brandgodt ud, når de går ud af døren med nyopsat hår og fuld makeup. Men makeuppen skal holde i rigtig mange timer under stress...
AmazingConcealer har vundet flere priser – blandt andet Allure Magazines eftertragtede Best of Beauty-pris i 2005.
Hvis du vil have skinnende og strålende hår på bryllupsdagen, så søg hjælp hos frisøren eller prøv med et hjemmelavet hårplejeprodukt.
Man kan ikke løbe fra sit skyggebillede eller det faktum, at kroppen ændrer sig med alderen. Nivea body My Silhouette! er en creme, som strammer de...
Din ansigtsform er faktisk altafgørende for, hvilke frisurer og håropsætninger, som passer til dig. Tjek her hvilken form dit hoved har, og få tips...
Bryllupsmagasinet Danmark 2012 © All rights reserved A.P. Møllers Allé 9 A, 2791 DragørTlf:+46 522-68 11 90 Fax: +46 522-68 11 99E-mail: info@bryllupsmagasinet.dk VAT: SE517100011901DK 34 78 72 71
Bryllupsmagasinet Danmark 2012 © All rights reserved
A.P. Møllers Allé 9 A, 2791 DragørTlf:+46 522-68 11 90 Fax: +46 522-68 11 99E-mail: info@bryllupsmagasinet.dk
VAT: SE517100011901