Find din farve

color maps

En farvekonsulent kan give dig mange gode råd om, hvilke farver og nuancer der klæder dig bedst. Både hvad angår tøj og makeup.

Tekst: Lotte Bach Hansen | Foto: Ari Oja

Har du nogensinde overvejet, om du er dyb, blød eller måske nærmere klar, hvad angår farver? Måske ikke, men du har helt sikkert stået og vendt og drejet dig i det uflatterende skarpe lys foran spejlet i et prøverum og undret dig. For hvorfor er det lige, at din veninde altid er smart i postkasserød, mens du ligner noget nydødt.

Forklaringen er sikkert, at hun er klar dominans, og du er varm dominans. Hvilket gør, at du ser meget bedre ud i støvet rødt. Som til gengæld slet ikke vil klæde hende. Er du stadig ikke helt med, kan det være Birgit Lillelund kan hjælpe dig. Hun er uddannet farvekonsulent og ekspert i klædeskabets dos and don’ts, når det gælder farver. Som farvekonsulent opsøger kunderne Birgit Lillelund for at få hjælp til en gang for alle at afklare, hvilke farver der klæder dem. Ud fra seks typer farvedominans; varm, kold, lys, dyb, klar og blød kan hun guide dig til de farver, der er mest klædelige til dig.

En farvetest foregår ved, at farvekonsulenten holder forskellige stykker stof op mod kundens ansigt og ud fra, hvad der ser bedst ud bestemmer, hvilken type kunden er.
- Jeg kigger for eksempel efter, om kunden er til kolde eller varme farver, og efter hvor dybe farverne skal være. Det er simpelthen udelukkelsesmetoden, jeg bruger. Der er ingen hokuspokus i det, det er bare et spørgsmål om et ordentligt trænet øje, forklarer Birgit Lillelund.

En farveanalyse tager mellem tre og fire timer og når man går fra en sådan seance, får man en farvemappe med sig, som man kan bruge derhjemme. Men derudover får man også en grundlæggende viden om farver med sig.
- Jeg lærer kvinderne om, hvordan de kan bruge det de har lært senere. Ofte kan kvinderne også godt lide de farver, jeg har valgt til dem, når vi er færdige, selvom de måske var lidt mere skeptiske i starten. Og det er fordi de har opdaget, at det er rigtigt, at netop de farver klæder dem, mener Birgit Lillelund.

Er det farven på brudekjoler, der skal vælges, kan en farveanalyse også hjælpe en på rette vej.
- Hvis en kvinde er kold dominans, så kan hun bruge kridhvid, men hvis hun er en blød dominans, skal hun bruge en mere blød hvid som for eksempel elfenben. For at give et eksempel så kan en rødhåret kvinde nemt komme til at se bleg ud i en helt hvid kjole. Hun kan blive helt grå og skyggeagtig. I elfenben eller cremefarvet vil hun derimod se smuk ud, forklarer Birgit Lillelund.

En farveanalyse kan også bruges, når det er smykkerne, der skal vælges.
- Det er sådan, at en varm dominans ser bedst ud i gyldne toner. Det vil sige, at hun skal holde sig fra sådan noget som kridhvide perler. Hvis hun skal have perler på, er det pænest, at de er elfenbensfarvede og det er flottest til hende med guldsmykker. En kolde dominans skal derimod gå efter rosa eller hvide perler og sølv eller hvidguld.

Der findes seks typer farvedominanser:
Varm dominans, som typisk er rød- eller mørkhårede kvinder.
Kold dominans, som typisk er kvinder med gråt, sort eller askeblondt hår.
Lys dominans, som typisk er kvinder med lyst hår og lyse øjne.
Dyb dominans, som typisk er mørkhårede med mørke øjne.
Klar dominans, som typisk er mørkehårede kvinder med blå eller grønne øjne.
Og endelig blød dominans, som typisk er kvinder med gråt eller lyst/kommunefarvet hår.

Udgivet 12-10-2007


  • Romantisk innovation

    Romantisk innovation

    Bryllupsdagen er en af de største begivenheder i mange pigers liv. Al fokus ligger på, hvordan vi ser ud og derfor er det vigtigt, at hår, make up og kjole sidder perf...

  • Fra top til tå

    Fra top til tå

    Uanset, hvordan man vender og drejer det: Når den store dag kommer, vil alles øjne være rettet mod bruden. Derfor er det ikke så mærkeligt, at alle brude ønsker at lig...

  • Let til brylluppet - Nutrilett

    Let til brylluppet - Nutrilett

    Hver fjerde dansker har været på slankekur inden for de sidste to åri, men det kan være svært at holde vægten nede, når kuren slutter. Nu kommer den populære slankeser...

  • Parfume - en duftguide

    Parfume - en duftguide

    En parfume dufter forskelligt på forskellige mennesker. Den parfume din veninde bruger og som dufter helt vidunderligt MÅ du bare have til din bryllupsdag. Men passer ...

  • Eventyrbrud anno 2011

    Eventyrbrud anno 2011

    Siri Eikemo, indehaver af salonen Innovativ i Oslo, fik i sommer opgaven at style bruden Aud til det som skulle blive et rigtigt eventyrbryllup. Vielsen fandt sted i U...

  • Sund, skøn og grøn

    Sund, skøn og grøn

    Bliv den smukkeste brud af alle med hud, der er sund, skøn – og grøn. Dr. Hauschka’s kosmetikserie er fri for parabener og kunstige tilsætningsstoffer.

  • Make up, hvor den holder!

    Make up, hvor den holder!

    Den skal kunne modstå stride kaskader af glædestårer og nervøsitetens små, salte svedperler. Og så skal den selvfølgelig være kyssefast som bare! Se her, hvordan du læ...

  • Spa eller spat!

    Spa eller spat!

    Er du en hyperventilerende bridezilla – eller er du tæt på at være det? For er du ved at få spat af alle de mange løse ender i bryllupsplanlægningen? Så tag lige en sl...

  • 3, 2, 1... Beauty countdown

    3, 2, 1... Beauty countdown

    Vis mig den brud, der ikke vil ligne 4 millioner og funkle som en diamant fra Tiffany’s, når hun går op af kirkegulvet. Og det kommer du også til – med de rette virkem...

  • Find parfumen der passer til dig – og din kjole

    Find parfumen der passer til dig – og din kjole

    Hvilken duft passer bedst til din kjole? Ja, det kommer an på, om du skal være glamourøs og ’vampet’, ’håbløs’ romantisk eller lige midt imellem.