Vis mig den brud, der ikke vil ligne 4 millioner og funkle som en diamant fra Tiffany’s, når hun går op af kirkegulvet. Og det kommer du også til – med de rette virkemidler. Se her hvornår og hvordan.
Tekst: Winnie Korse | Foto: ©iStockphoto.com/Mayer George
Allerede NU
KostHvis du ønsker at tabe dig til dit bryllup, kan du selvfølgelig gå på kur. Men al erfaring viser, at kure er ’no cure’ i længden, fordi man falder tilbage i gamle vaner. Og dermed finder kiloene tilbage på sidebenene… Derfor bør du allerede nu overveje, om ikke det er en mere radikal ændring af dine kostvaner, der skal til. Læs f.eks.
Danmarks førende forsker, professor Bente Klarlund Pedersens bog ’Sandheden om sundhed – få styr på dit KRAM’. KRAM står for kost, rygning, alkohol og motion og Bente Klarlund Pedersen giver, med afsæt i viden, dokumentation og sund fornuft, gode råd til et sundt liv. Bogen koster 186,- på saxo.com
Du kan også lade dig inspirere af ernæringsekspert Thorbjörg Hafsteinsdottirs 10 kostbud på thorbjorg.dk (og alle de gode, sunde, nærende opskrifter samme sted…)Ansigt og ansigtsbehandlingDin livsstil kan ses på din hud! Og du vil næppe have samme indbydende teint som en frossen pommes frites. Så drop de skadelige transfedtsyrer… Plej din hud hver morgen og aften med cleansing milk, skin tonic og dag/natcreme. Og er det ikke allerede en indarbejdet rutine, så er det nu, du skal starte. Du kan supplere en gang om ugen med en peelingcreme.
Ca. 3 måneder før dit bryllup kan du få foretaget en ansigtsbehandling på skønhedsklinik. Her får du dybderenset, peelet og plejet din hud professionelt – og det gør underværker! Gentag behandlingen med en måneds mellemrum op til brylluppet (og også gerne efter…).
Botox/RestylaneNicole gør det. Angelina gør det. Og The Desperate Housewives gør det. Botox’er. Og måske går du og overvejer, at give dine læber lidt fylde? Et indgreb vil dog ændre dit ansigts karakter, så måske skulle du overveje allerede nu at prøve og se, om det er noget for dig? Den fulde effekt af Botox opnår du efter 1-2 uger (Restylane øjeblikkeligt). Og bliver du glad for resultatet, skal du gentage behandlingen efter 3-6 måneder. Prisen afhænger af hvor meget fylde, du ønsker.
Bestil tid til manicure, pedicure, ansigtsbehandling, frisør, make up + eventuelle øvrige tider.
I dagene op til brylluppet
Den sidste ansigtsbehandling bør ligge ca. 1 uge før brylluppet. Husk også her at få rettet bryn, men sørg for, at de ikke bliver for tynde! Få også farvet bryn og vipper. Har du ikke prøvet det før, er der ikke noget at være bange for. Dine bryn kommer ikke til at ligne to skovsnegle på flugt. Et par velformede bryn med flot farve giver derimod ansigtet karakter. Det er også her, at du kan bede skønhedsklinikken om at få vokset eventuelle dun af overlæben og de små, sorte næsehår.
Spray tanSpray tanning eller airbrush tanning giver en sund kulør. Det naturlige sukkerstof, DHA, sprayes på hele kroppen i kabine, trænger ind i de øverste hudlag og aktiverer pigmentet. Selve behandlingen tager 5-6 minutter og farven er konstant i 3-4 dage. Gentag evt. behandlingen over et par gange med en uges mellemrum for et endnu flottere resultat.
Botox/Restylane2. behandling et par uger før brylluppet.
TandblegningEr du ked af dine halvgule tænder skulle du måske overveje en tandblegning. Du kan vælge at få foretaget en blegning hos en tandlæge. Her vil resultatet i gennemsnit give tænder, der er 8 nuancer lysere og en behandling koster ca. 2.500,- Se mere på bl.a. gladtand.dk På envywhite.dk kan du købe et luksus tandblegningssæt til hjemmebrug. Sættet koster 299,- og der er til ca. 10 behandlinger.
Eyelash ExtensionsSå er der dømt Bambi-øjne! Med Arndal Eyelash Extensions får du vipper som påfuglefjer, eller i hvert fald lange og naturlige. Første påsætning tager 3 timer hos Arndal Spa og koster 1.399,-
FrisørSkal dit hår farves og klippes eller skal du have lavet striber bør det ske 1-2 uger før brylluppet. Du skal ikke nyde noget af farvekanter i hårrødderne på dagen…Ved samme lejlighed kan du så også tale med frisøren om bryllupshåret, hvis det er ham/hende, der skal sætte det.
Dagen før
ManicureVelplejede hænder og negle på dagen er et must. Så bestil tid til en manicure på en skønhedsklinik til dagen før brylluppet. Bestil tid i god tid!
Ved en manicure får du et fingerbad, negle files, neglebånd skubbes og klippes, du får håndmassage (uhmmmm!) og der lægges en neglelak (2 lag + beskyttende overlak). Pris ca. 420,- (120,- tillægspris for parafinbehandling). Klinikken har et hav af lakker, men medbring gerne din egen.
Du kan også vælge de nye, hotte MINX negle som de gør i Hollywood. MINX er en neglefolie, der opvarmes og formes på neglen. De ser 100% naturlige ud og holder ca. 1 uge. Du kan få sat dem på hos Arnadal Spa i København. Det koster 399,- Se mere på Arndalspa.dk
PedicureVelplejede fødder er en vigtig del af dét med at føle sig som 4 millioner! Ved en pedicure får du et fodbad, negle klippes, neglebånd skubbes og klippes, negle poleres, hård hud fjernes, der lægges neglelak (2 lag + beskyttende overlak) og du får fodmassage. Pris 475,- (tillægspris 120,- for parafinbehandling eller tillægspris 175,- for spa-behandling; salt/sand peeling, fodmaske og massage til knæ). Behandling dagen før brylluppet (sammen med manicure). Husk at bestille tid i god tid! MINX kan også bruges på fødderne. Pris 399,- hos Arndal Spa.
VoksMens du alligevel er på skønhedsklinikken kan du også få vokset ben og bikini, pris ca. 500,- Og måske en brazilwax…?
Dagen
Start dagen med en løbe- eller cykeltur!
Kost Tror du, at du kommer til at se tyndere ud, hvis ikke du spiser morgenmad? NOT. Faren er i stedet, at du dejser om ved alteret eller midt i festen. Så start dagen med vaskeægte selvforkælelse; Shakes og hjemmelavet müsli. På thorbjorg.dk kan du f.eks. finde opskriften på en ’anti-stress shake’ med bl.a. blåbær og ananasjuice. Eller en mavevenlig müsli med bl.a. frø, kerner, bær og kakao. MUMS! Hertil grøn the.
Make upFå en professionel make up artist til at lægge din make up. Og husk at bestille tid i god tid! Du kan evt. bestille tid til en prøve-make up dagen før brylluppet. Her taler I om farver og hvad der klæder dig. Og du kan nå at supplere med indkøb af f.eks. din egen læbestift til tasken.
HårBryllupshår tager som regel en krig at sætte. Det er ofte noget med tørrehjelm og spoler. Husk at bestille tid i god tid!
Tada! Og tillykke. Du ligner nu 4 millioner og en funklende diamant fra Tiffany’s….
Udgivet 26-04-2011
I 2012 var det fletninger, bob’er, sideskilninger og en masse volumen, der gjaldt. I 2013 kan du sagtens have sideskilning, men midterskilningen er tilbage for f...
At stå brud kan være ret skræmmende i sig selv. Alles blik er rettet mod kjolen, ansigtet og håret. Derfor er det godt at være forberedt og helt sikker på, at du komme...
Man kan roligt sige, at de allerfleste brude er optaget af at tage sig allerbedst ud deres bryllupsdag og der er meget man kan gøre for at forbedre både dette og hint....
At have delikate, velplejede negle på sin bryllupsdag, er noget, der gør helhedsindtrykket komplet.
Det kan ikke kun ses på sidebenene, at du har en usund livsstil. Det kan også ses på din hud, dit hår og dine negle. Se her, hvordan du kommer til at stråle.
Bryllupsdagen er en af de største begivenheder i mange pigers liv. Al fokus ligger på, hvordan vi ser ud og derfor er det vigtigt, at hår, make up og kjole sidder perf...
Uanset, hvordan man vender og drejer det: Når den store dag kommer, vil alles øjne være rettet mod bruden. Derfor er det ikke så mærkeligt, at alle brude ønsker at lig...
En parfume dufter forskelligt på forskellige mennesker. Den parfume din veninde bruger og som dufter helt vidunderligt MÅ du bare have til din bryllupsdag. Men passer ...
Siri Eikemo, indehaver af salonen Innovativ i Oslo, fik i sommer opgaven at style bruden Aud til det som skulle blive et rigtigt eventyrbryllup. Vielsen fandt sted i U...
Bliv den smukkeste brud af alle med hud, der er sund, skøn – og grøn. Dr. Hauschka’s kosmetikserie er fri for parabener og kunstige tilsætningsstoffer.
Velkommen til Dragsted, en herlig butik fra 1854 der er fyldt af atmosfære som både er moderne og gammeldags.
Vi h...
Leder du efter en passende brudekjole eller tøj til brudgommen, eller vil du drømme dig bort og få inspiration til bryllupsrejsen? I Billedgalleriet finder du masser af inspirerende billeder!
Sidste nye billeder:
Søren & Pia' bryllupLørdag 12 juli 2014 - 417 dage tilbage
Lendrups bryllupSøndag 11 november 2012
naja og-dan-bryllupLørdag 25 maj 2013 - 4 dage tilbage
najaLørdag 25 maj 2013 - 4 dage tilbage
Snart er der igen et friskt nummer af Bryllupsmagasinet på en kioskhylde nær dig. Mere end 290 sider og fyldt med alt, hvad du har brug for for at kunne planlægge dit bryllup. Find din kjole, kjoler i alle stilarter. Masser af smykker og ringe. Alt til brudgommen. Tips til gaver. Find den perfekte bryllupsrejse!
Læs det nye magasin >>>
Hvilken duft passer bedst til din kjole? Ja, det kommer an på, om du skal være glamourøs og ’vampet’, ’håbløs’ romantisk eller lige midt imellem.
Undrer du dig over, hvor dine rynker kommer fra? Her får du svarene - og tipsene til, hvordan du skal modvirke de fine linjer.
Forkæl dig selv i smukke omgivelser med lækker, sund mad og sjove aktiviteter. Giv dit vægttab en kickstart med en wellness weekend.
Er du en hyperventilerende bridezilla – eller er du tæt på at være det? For er du ved at få spat af alle de mange løse ender i bryllupsplanlægninge...
Det kan godt være London siger lilla! Men måske er lilla slet ikke dig. Se her, hvordan du finder det perfekte farvematch til din hårfarve, øjenfar...
Den skal kunne modstå stride kaskader af glædestårer og nervøsitetens små, salte svedperler. Og så skal den selvfølgelig være kyssefast som bare! S...
Bryllupsmagasinet Danmark 2012 © All rights reserved A.P. Møllers Allé 9 A, 2791 DragørTlf:+46 522-68 11 90 Fax: +46 522-68 11 99E-mail: info@bryllupsmagasinet.dk VAT: SE517100011901DK 34 78 72 71
Bryllupsmagasinet Danmark 2012 © All rights reserved
A.P. Møllers Allé 9 A, 2791 DragørTlf:+46 522-68 11 90 Fax: +46 522-68 11 99E-mail: info@bryllupsmagasinet.dk
VAT: SE517100011901