Spørgsmål til blomsterdekoratøren

blomster

Hvad skal jeg tænke på, når jeg vælger blomsterdekoratør? Hvor mange blomsterdekoratører skal jeg besøge, før jeg beslutter mig for en?

Tekst: Jeanette Henriksson | Foto: Philippe Rendu

1. Hvad skal jeg tænke på, når jeg vælger blomsterdekoratør?
Stol altid på din mavefornemmelse. Er du ikke sikker på, at blomsterdekoratøren er den rette for dig, så besøg butikken og bed ham/hende om at lave en buket for dig til en ven. På den måde får du et indtryk af dekoratørens stil, uden at du har forpligtet dig til noget eller er blevet påvirket af dennes smag. Måske en lidt markant handling, men det fungerer.

2. Hvor mange blomsterdekoratører skal jeg besøge, før jeg beslutter mig for en?
Lige som når du vælger din mand, vil du vide, når du har mødt ”den rette”. Hvis du traver fra den ene blomsterbutik til den anden, kan det virke helt uoverskueligt. Det bedste er at vælge tre eller fire buketter ud, måske fra et magasin. Vælg derefter tre eller fire butikker, tag dine forslag med dig og besøg dem i deres butikker. Efter sådan en runde besøg vil der som regel være en blomsterdekoratør, der udmærker sig, og valget bliver lettere.

3. Hvor tæt på brylluppet skal jeg vælge blomsterdekoratør?
Det afhænger af flere forskellige ting. Hvor stort dit bryllup skal være. Om dekoratøren har kapacitet til at lave flere brudebuketter på samme dag, og hvor lang tid du tør vente. De fleste besøger blomsterdekoratøren et halvt år inden den store dag, men der er brude, der venter til blot nogle få uger inden brylluppet. Hvis man skal have et stort bryllup med mange blomster, er det optimale at booke et møde mindst et år inden brylluppet, men om det er nødvendigt, varierer fra dekoratør til dekoratør.

4. Hvordan kan jeg være sikker på at få det, jeg vil?
Jo flere ideer du kan give blomsterdekoratøren, jo bedre. Men lyt også til dekoratøren, for det er ham/hun, der er kunstneren, og som vil give dig den smukkeste buket til dit bryllup. Blomsterdekoratøren vil altid arbejde for, at brudebuketten bliver så smuk som muligt og vælger altid blomster, der er så smukke som muligt. Vedkommende kan have mange gode ideer, som du ikke har tænkt på - måske lige præcis det, der kan give dig the magic touch. Spørg altid efter forskellige eksempler, inden du bestiller en buket.

5. Hvor kan jeg hente inspiration?
Kig i andres bryllupsalbum, enten familie eller venners. Tag måske også et kig på dine forældres eller bedsteforældres buketter, de er oftest smukke og originale. Du kan også finde inspiration i magasiner og ugeblade. Medbring fotos af de buketter, du er faldet for, og så vil mødet med blomsterdekoratøren forløbe mere smidigt. Selv hvis der er tale om et billede uden blomster på, men måske med de farver, som du vil have, giver det altid blomsterdekoratøren et indtryk af, hvilken stil og følelse du vil have i din brudebuket.

6. Hvordan kommer en blomsterdekoratør på de forskellige stilarter?
Oftest er det brudens smag og stilen på hendes brudekjole, der udstikker linjerne, når en blomsterdekoratør skaber den perfekte brudebuket. Dekoratøren stiller spørgsmål om, hvad bruden har for en vision for dagen, og om hvilke farvetemaer hun har overvejet, og hvilke blomster hun godt kan lide.

7. Hvordan vælger man brudebuket?
Rådet vil altid være, at hver brud skal vælge en brudebuket, der fremhæver brudekjolen – i stedet for en der kæmper med kjolen om opmærksomheden. Tænk på brylluppets stil og udseende og lad det gå som en rød tråd igennem alt. Er det et formelt bryllup, intimt eller enkelt? Et formelt bryllup kræver en brudebuket, der kan holdes med begge hænder, og den har ofte en stram struktur. Hvis man vover at have stærke farver i sin buket, skal man huske på, at farverne kommer til at se stærke ud mod den lyse kjole og dermed skille sig ud på bryllupsfotografierne. Hvis bruden har en kjole af et sart materiale, skal hun vælge en buket, det ikke efterlader nogen spor på det smukke stof.

8. Hvad skal jeg tænke på, når jeg vælger blomster?
Først og fremmest skal du tænke på, hvad du vil have, din buket skal sige om dig. Vil du have et elegant og sympatisk look eller et stærkt og cool look? Vælg en farveskala, inden du vælger blomster. Hvis du har et budget, der skal holdes, kan dekoratøren finde frem til de blomster, der er til at få på den årstid, du har valgt at gifte dig. Når du har valgt din buket, skal den sætte tonen for hele brylluppet, både ceremonien og bryllupsfesten.

9. Hvad kan man gøre for at overholde et budget?
Vær ærlig fra starten og giv dekoratøren et budget at arbejde ud fra. Man kan få en utrolig smuk buket uden at betale en formue for den. Har du et rigtig stramt budget, kan du altid bede dine venner og familie om at samle blomster, som de smukt arrangerer. Hvis du har blomster i kirken, kan de transporteres til bryllupsfesten efter ceremonien og anvendes igen.  

10. Hvordan synes du, blomster gør sig smukkest ved et bryllup?
Vi forsøger altid at bruge blomsterne, så det er så naturligt som muligt. Favoritlooket er store, smukke vaser med løse, åbne arrangementer af roser og andre smukt duftende blomster.

11. Nogle sidste perler af visdom?
Hvis du bestemmer dig for et look, er det bedre at vælge et klassisk look i stedet for at vælge noget, der virker alt for gennemtænkt. Det vigtigste er ikke at bekymre sig om sit valg, for det skal være sjovt at vælge blomster til ens eget bryllup.

Udgivet 02-12-2009


  • Hele farvekortet

    Hele farvekortet

    Farvevalg er utvivlsomt en vigtig del af planlægningen, når man skal giftes, og her er der et hav at boltre sig i!

  • Sådan planlægger du dit bryllup

    Sådan planlægger du dit bryllup

    Når først du hikset JA! Og har tørret øjnene og ringet til mor, kan I godt begynde planlægningen af brylluppet.  Vi viser jer her, hvordan I prioriterer planlægni...

  • Hvor godt kender I egentlig hinanden?

    Hvor godt kender I egentlig hinanden?

    Hvor meget ved du om den du lige om lidt gifter dig med? Er I klar til at kaste jer ud i ægteskabet – eller er der ting, I bør få styr på inden…? Tag vores test – og s...

  • Små bryllupsgæster eller ej?

    Små bryllupsgæster eller ej?

    Små sukkersøde børn til brylluppet er jo altid nuser, eller?

  • Mielcke & Hurtigkarl – Vinterns bedst bevarede hemmelighed

    Mielcke & Hurtigkarl – Vinterns bedst bevarede hemmelighed

    Hos Mielcke & Hurtigkarl har de konstateret, at mange tror de har lukket om vinteren. Det har de skam ikke, tværtimod. Så måske er det her, i denne romantiske og meget...
  • Bryllupsnatten - fuser eller festfyrværkeri?

    Bryllupsnatten - fuser eller festfyrværkeri?

    Er bryllupsnatten i Top 5 over den store dags mest romantiske øjeblikke? Eller får vi den til at lyde federe end den er? Stiller vi simpelthen for urimeligt høje forve...

  • Bevar mig vel

    Bevar mig vel

    Mange tænker sikkert, at så stor en dag som ens bryllupsdag automatisk vil blive husket krytalklart fra ende til anden. Men sådan er det ikke nødvendigvis – og så er d...

  • Hvad gør I, når det uforudsete sker

    Hvad gør I, når det uforudsete sker

    Mangt og meget kan gå galt til et bryllup, men ro på. Der er heldigvis meget I kan gøre for at undgå ulykker – eller rette op på dem.

  • 10 stilarter, buketter & kager der matcher

    10 stilarter, buketter & kager der matcher

    Hvordan skal din brudekjole se ud? Hent inspiration i bryllupsmoden for 2012 og gør udtrykket fuldendt ved at matche buket og kage.

  • Something old, something new...

    Something old, something new...

    Nogle skikke og bryllupstraditioner går tilbage til tidernes morgen. Mens andre er kommet til siden, ja, selv for ganske nylig. Hvor Søren kommer de fra? Og hvad betyd...