Mænd burde fri noget tidligere

Ganske få mænd har siden barnsben drømt om at stå i smoking foran alteret sammen med sin smukke brud. Faktisk har mange mænd ikke de store forventninger til brylluppet, udover at det skal være en god og hyggelig fest. Mange mænd indrømmer blankt, at brylluppet er en gave til deres kæreste, som drømmer om at være prinsesse for en dag. De ser brylluppet som en ceremoni eller en spændende traditionel begivenhed der markerer ægteskabets begyndelse, og det kan være skræmmende, for der eksisterer stadig mange myter om hvad ægteskabet indebærer. Ifølge Camilla Holst er der primært to myter der gør at mænd tøver med at bliver gift. Den første er knyttet til forestillingen om den traditionelle manderolle.
- Mange synes at det er en meget stor mundfuld med ægteskab, fordi det manifesterer rollen som forsørger for familien og forventninger om at de skal tage en masse ansvar, siger hun.

Den anden myte drejer sig om sex. Mange unge mænd har hørt fra ældre familiemedlemmer at når først de har ringen på, så er der ikke mere af det sjove. Ikke nogen spontan sex, og heller ikke tid til fodbold med drengene eller sene drukture. Sammen iscenesætter disse to myter ægteskabet som hårdt arbejde med meget få positive gevinster, og det er synd for som par bestemmer man jo selv om man vil spise burger til aftensmad eller om man skal i Silvan lørdag morgen.

Officielt er disse myter kun klichéer, men Camilla Holst oplever stadig at især mænd i midten af tyverne der ikke har haft en far som brugbar rollemodel har svært ved at finde sig til rette i denne manddomsrolle. De har ikke taget den nuværende frigørelse omkring ægteskabet til sig og har svært ved at sætte sig ind i hvad dette betyder for deres egen situation.  
- De vil det gerne, men er bange for at de ikke kan leve op til forventningerne. En del tror at ægteskabets livsstil vil føre til at de overtager deres fars dårlige vaner, som fx at løbe fra ansvaret eller at drikke for meget, siger hun.

Hvis vi skal være helt ærlige, og det skal vi jo, så er der faktisk hold i en del af disse forestillinger. Mange kvinder ønsker at deres mand har fast arbejde, at han er ansvarsfuld og at de skal have villa, vovse og Volvo. Men samtidig er kvinder meget fleksible og easy-going, siger Camilla Holst. Hendes erfaring er, at kvinder er meget ansvarsbevidste og gerne vil dele ansvaret for familien, så mændene ikke står alene på den post. Kvindernes syn på ægteskabet er ikke på samme måde præget af tvang og ansvar. De se mange gange ægteskabet som et fristed for kærlighed, et sted hvor man kan udvikles, blomstre og gro. Ifølge Camilla Holst symboliserer brudeparrets påklædning de forventninger de hver især har til ægteskabet. Gommen i sit stiveste puds, helt knappet til, står nærmest som en general, mens bruden kommer frodig og frigjort i stor kjole, med perler og blomster i håret.

Brylluppet som kulturinstitution er forandret i forhold til forældrenes generation. Der findes mange alternativer til den klassiske model af kirkebryllup og romantisk fest. Mange vælger at tage på ferie og blive gift i udlandet, andre vælger en borgerlig vielse og en lille privat fest. I vores individualistiske samfund skal brylluppet være noget helt specielt. Det skal være noget alternativt; man skal flyve helikopter eller vies i eifeltårnet; i hvert fald skal det være noget der stikker ud og er anderledes. Ulempen ved dette er at parrene tager så god tid på sig at finde det helt rigtige tidspunkt at forventningerne til brylluppet bliver helt urimelige.

Camilla Holst går så langt som at sige at det er et kæmpe problem at folk ikke bliver gift. Kernen i problemet er at kvinder føler sig enormt værdsat når manden falder på knæ og frier til dem, omvendt føler de sig også nedprioriteret når alle veninderne bliver friet til og det ikke sker for dem. I en del tilfælde går det så langt at de opsøger terapi, fordi de frygter at manden ikke elsker dem. For kvinder er forlovelsen og brylluppet et symbol på at parrets kærlighed vokser sig stærkere.  Mange mænd går ikke rundt i hverdagen og tænker elsker, elsker ikke, men går i stedet omkring og holder sig tilbage fra at fri fordi de frygter ansvarsrollen.  

Ikke at fri kan have konsekvenser for forholdet, mener Camilla Holst.
- Kvinder der har drømt om at blive friet til siden de var små føler sig nedprioriterede og svigtede når manden ikke indfrier deres forventninger, og det kan der komme mange grimme ting ud af, siger hun. I nogle tilfælde går det så lang tid før han får spurgt, at hun i mellemtiden er blevet ligeglad med brylluppet. Det sker også i nogle tilfælde at man indgår et kompromis som man ikke kan stå inde for i det lange løb. Det er derfor vigtigt at mærke efter og finde ud af hvor vigtigt brylluppet er for én og fortælle sin partner om de forventninger man har. Til gengæld må man også regne med at ens partner måske har svært ved at finde sig til rette i en ansvarsrolle og lade være med at være fordømmende overfor disse skrupler.

Hvis man er villig til at forstå at den anden part har en helt anden indgangsvinkel, plejer man at være i stand til at finde en fælles vej. Hvad enten man skal til at få sin mand til at fri eller man planlægger sit bryllup er det vigtigt at spørge ind til grundene til hans eller hendes holdninger. Når man så har talt dette igennem er et nemmere at forstå og finde løsninger. Camilla Holst mener at mænd burde fri noget mere, så ville vi få flere glade bryllupper og forberedelserne ville gå meget mere glat. Et andet alternativ er at vi kvinder benytter den 29. februar til at fri til vores kærester, for uanset om vi vedkender os det eller ej ligger der en prinsessedrøm gemt i de fleste af os.