Historien om hjertet

Oprindeligt var hjertet et symbol for et blad fra et gammelt, græsk træ, Silphium, som de gamle grækere mente bar selveste nøglen til det evige liv. Symbolet var grønt som bladet, men i 1500-tallet misforstod man betydningen og begyndte at male bladene røde.

Også i kristendommen har hjertet stor betydning som symbol. Jesu hjerte har siden det 17. århundrede været genstand for særlig dyrkelse i den katolske kirke – og nogle kirker er viet Jesu Hjerte, som f.eks. Sacré-Coeur i Paris og Jesu Hjerte Kirke i København.

Stort hjerte
Hjertet som symbol fylder meget - ikke mindst i vores sprog. Følelser og sindstilstande udtrykkes ofte ved brug af vendinger, hvor ’hjerte’ indgår. ’Et knust hjerte’ ved man desværre kun for godt hvad betyder. Men man kan også have et ’hjerte af guld’ – eller modsat et ’hjerte af sten’. Og så sidder du og din tilkommende lige nu med ’et par hjerter i brand’.

En særlig plads i vores bevidsthed
Vi ser hjertet som symbolet på livet, kærligheden, sjælen og dét, at være god ved andre. Men hvordan har hjertet fået denne særlige position i vores bevidsthed?

Allerede i Mesopotamien mere end 3.000 f.v.t havde man et særligt forhold til hjertet. I et af den babylonske verden mest kendte værker, Gilgamesh, hører vi om, hvordan et hjerte kan forføres og fristes, og man anså hjertet for hovedsæde for følelseslivet.

De gamle egyptere opfattede hjertet som en krukke, hvor den enkeltes gode og onde handlinger blev opsamlet gennem livet. Derfor blev hjertet som det eneste organ balsameret og lagt tilbage i det balsamerede mumie. Egypterne forestillede sig, at man på sin sidste rejse mod Dødsriget fik sit hjerte vejet – og var det i ligevægt med retfærdighedens gudinde, kunne man leve videre i harmoni på den anden side.
Også Bibelen er fyldt med henvisninger til hjertet. Her opfattes hjertet som et center for menneskelige træk og følelser, godhed og ondskab.

Shakespeare og en hulens masse andre in love…
I middelalderen omkring 12-1300 e.kr. opstod en bølge af ridderromaner og trubadur-digtning, hvor det temmelig ofte var en uopnåelig adelskvinde, der var genstand for beundring. For at vinde hendes gunst måtte bejleren så grueligt meget igennem og opfylde alle mulige (og umulige…) ridderlige idealer og udføre et hav af farlige opgaver. Heldet var oftest ikke med den uheldige bejler – og kærligheden forblev uforløst – og blev ofte kædet sammen med lidelse.
Efter middelalderens afslutning fortsætter det litterære fokus på kærligheden – f.eks. i Shakespeares kærlighedshistorier.

Vi kender også hjertet fra…
’I <3 ny’, oprindeligt en rebus kreeret i midt-70’erne af milton glaser som en del af en reklamekampagne, der skulle lokke flere turister til new york city>

Sms’ens ultrakorte symbol-koder, hvor et hjerte skrives <3>