Bevar mig vel

Bevar mig vel

Mange tænker sikkert, at så stor en dag som ens bryllupsdag automatisk vil blive husket krytalklart fra ende til anden. Men sådan er det ikke nødvendigvis – og så er det godt at gøre en indsats for at bevare minderne på bedste vis.

Tekst: Catrine Engebret | Foto: ©iStockphoto.com/neomistyle

Netop finder bryllupsdagen består af så mange små og store vigtige øjeblikke og man nok er lettere euforisk, kan der hurtigt ske det, at man i tiden efter brylluppet ikke husker tingene så klart. Der er imidlertid mange måder at genopleve dagen på.

Minder, der smager
Frys et stykke af bryllupskagen ned umiddelbart efter festen. Tag den frem igen på jeres 1 års bryllupsdag. Hvis I har frosset ned rigtigt ned, kan I genopleve lidt af smagen fra bryllupsfesten. Smag og duft får ofte minderne frem. For at kagen skal holde sig s længe i fryseren, pakkes den først forsigtigt ind i plastfolie og derefter sølvpapir. Sølvpapir alene kan ikke anbefales, for så kan kagen få en metallisk smag. Læg kagestykket helt bagest i fryseren for her er temperaturen konstant og så holder kagen sig bedst.

Tør blomster
Der er stadig nogle få professionelle udøver som kan udødeliggøre blomsterbuketter og som kan få buketten til at holde sig så fin som den var på selve dagen. Hvis du hellere vil tørre buketten og bevare den på den måde, kan du gøre det selv. For bedt mulige resultat er det godt at begynde tørringsprocessen så tidligt som muligt. Gør det før I tager på bryllusprejse, hvis den ligger i umiddelbar forlængelse af bryllupsfesten.

Hæng buketten på hovedet og lad den hænge et tørt og mørkt sted. Efter ca. to uger bør den være helt tør. Og så kan den fint bruges til f.eks. vægpynt.

Du kan også presse blomsterne eller bare bladene og f.eks. lime dem ind i bryllupsalbummet. Skær de friske blomster eller blade af ved stilken og læg dem på midten af et stykke køkkenrulle. Læg herefter hele papiret under tunge bøger. Efter to-tre uger er blomster eller blade færdigpresset.

Minderne i boks
Bryllupsæsker er også en ting for dig som vil bevare minderne fra dagen. Køb en fint dekoreret æske (eller dekorer den selv). Sørg for at æsken er høj så den kan rumme ting som f.eks. et glas. I æsken kan du så gemme f.eks. vin- eller champagneglas fra middagen, bordkort, menukort, en serviet, en etiket fra en af vinflaskerne, sange eller andre ting.

Evigt ejes kun det fotograferede
Når det gælder om at bevare minder fra brylluppet ryger tankerne hurtigt over på de billeder, som er blevet taget. Og der er jo intet som billeder, som kan få en til at genopleve dagen og aftenen som fine billeder. Også film vælger mange at få lavet og det er godt at leje fotograf til både foto og video. Det er en god oplevelse at sætte sig ned i ro og mag efter brylluppet og nyde filmen. De fleste fotografer tilbyder også digitale album på nettet.

Man kan udvælge et billede og få en kunstner til at skabe det om til et digitalt kunstværk. Når kunstneren er færdig, spændes det færdige billede på et lærred som så kan hænges op som et maleri på væggen.

Design selv
Få alle gæsterne til at skrive lidt om hvordan de oplevede jeres bryllup. Dette kan få plads i jeres album, enten digitalt eller manuelt. Gæsternes betragtninger kan også limes ind i en scrap-bog. En scrap-bog er næsten som et album, en udklipsbog, hvor man pynter og designer hver enkelt side selv. Man kan f.eks. bruge karton, mønsterpapir, bogstaver og forskellig pynt. På siderne er det fotografier som er i fokus og resten af layoutet bliver som regel designet ud fra stemningen i billederne.

 

Udgivet 26-12-2011


  • Hele farvekortet

    Hele farvekortet

    Farvevalg er utvivlsomt en vigtig del af planlægningen, når man skal giftes, og her er der et hav at boltre sig i!

  • Sådan planlægger du dit bryllup

    Sådan planlægger du dit bryllup

    Når først du hikset JA! Og har tørret øjnene og ringet til mor, kan I godt begynde planlægningen af brylluppet.  Vi viser jer her, hvordan I prioriterer planlægni...

  • Hvor godt kender I egentlig hinanden?

    Hvor godt kender I egentlig hinanden?

    Hvor meget ved du om den du lige om lidt gifter dig med? Er I klar til at kaste jer ud i ægteskabet – eller er der ting, I bør få styr på inden…? Tag vores test – og s...

  • Små bryllupsgæster eller ej?

    Små bryllupsgæster eller ej?

    Små sukkersøde børn til brylluppet er jo altid nuser, eller?

  • Mielcke & Hurtigkarl – Vinterns bedst bevarede hemmelighed

    Mielcke & Hurtigkarl – Vinterns bedst bevarede hemmelighed

    Hos Mielcke & Hurtigkarl har de konstateret, at mange tror de har lukket om vinteren. Det har de skam ikke, tværtimod. Så måske er det her, i denne romantiske og meget...
  • Bryllupsnatten - fuser eller festfyrværkeri?

    Bryllupsnatten - fuser eller festfyrværkeri?

    Er bryllupsnatten i Top 5 over den store dags mest romantiske øjeblikke? Eller får vi den til at lyde federe end den er? Stiller vi simpelthen for urimeligt høje forve...

  • Bevar mig vel

    Bevar mig vel

    Mange tænker sikkert, at så stor en dag som ens bryllupsdag automatisk vil blive husket krytalklart fra ende til anden. Men sådan er det ikke nødvendigvis – og så er d...

  • Hvad gør I, når det uforudsete sker

    Hvad gør I, når det uforudsete sker

    Mangt og meget kan gå galt til et bryllup, men ro på. Der er heldigvis meget I kan gøre for at undgå ulykker – eller rette op på dem.

  • 10 stilarter, buketter & kager der matcher

    10 stilarter, buketter & kager der matcher

    Hvordan skal din brudekjole se ud? Hent inspiration i bryllupsmoden for 2012 og gør udtrykket fuldendt ved at matche buket og kage.

  • Something old, something new...

    Something old, something new...

    Nogle skikke og bryllupstraditioner går tilbage til tidernes morgen. Mens andre er kommet til siden, ja, selv for ganske nylig. Hvor Søren kommer de fra? Og hvad betyd...