Barnepige til brylluppet

Brude med børn
Vælger I at have jeres egne eller andres børn med til jeres bryllup, er det en god ide med en babysitter. Især for børnene, der slipper for skulle ’lege stilleleg’ gennem vielse, taler og  sange.

Tekst: Winnie Korse | Foto: Fotografiqa

”Og så tilspørger jeg dig…” GAAAAAAAB. ”Louise, min elskede skattepige, du har altid været…” GAAAAAAAAAB. ’Det’ hammerhammerfedt, de kysser nok om lidt…’ GAAAAAAAAAAAAAAAB!

Der er dælme ikke mange af indslag til et bryllup, der er børnevenlige. Både vielse, taler og sange synes ulideligt lange og uendelige med børneøjne og så kan det begynde at knibe lidt med at huske dét der mor sagde – at sidde (og være) stille. Især hvis der er andre børn man kan fjolle lidt med…

Børnefrit bryllup?
Som udgangspunkt er et bryllup en voksenfest. Hvor I kan fokusere på hinanden og jeres gæster. Og ikke bliver forstyrret af lille skrækkelige Olfert, der føler trang til at dele sine numsevittigheder under gommens tale til dig. Men der er også brudepar, der synes at børn til festen er noget af det mest selvfølgelige fordi parret har et forhold til de børn, der er med til festen. Og fordi børn til brylluppet giver en mere afslappet atmosfære. Det er et spørgsmål om temperament. Vælger brudeparret at have børn med til deres bryllupsfest er det en beslutning man som gæst (uden deltagende børn) bør respektere. Så skal man ikke sidde og bitche over de mere eller mindre ufrivilligt komiske indslag. Eller det pludrende lydtapet!

Bryllup med babysitter
Har I selv børn eller har I inviteret gæster med børn, kan I vælge at benytte en babysitter. F.eks. en stor pige hjemme fra vejen – eller en skolepige, som I kender. En, der kan tænke selvstændigt og vise lidt initiativ. Og som er tillidsvækkende, ikke mindst for børnene! Lønnen afhænger af hendes alder, men er hun omkring 15, er 50 kr. i timen nok ikke helt ved siden af.

Kender I ikke selv en barnepige, så kan I gå på byensbedstebabysitter.dk og leje en her. Eller forhøre jer i vennekredsen om der er nogen, der kender en. Under alle omstændigheder, så sørg for at have aftalen på plads i god tid.
Det kan også være et par veninder, der deler tjansen, så der altid er en ved børnene, hvis f.eks. den anden er på toiletbesøg med et barn.

En fest i festen
Det er vigtigt, at babysitteren har mulighed for at have et selvstændigt rum, hvor hun kan være med børnene. Et rum, hvor hun har mulighed for at lukke døren. Og et rum, hvor det nærmeste toilet ikke kræver en dagsrejse. Det bør I derfor tage med i overvejelserne, når I ser på festlokaler.

Giv børnene følelsen af, at de er til deres egen fest – og ikke at de er stuvet af vejen. Derfor: Dæk op i lokalet som I har gjort i festlokalet. Et bord, som børnene kan spise ved. Og sørg for en menu, der går rent hjem – gerne med ’fingermad’; grøntsagsstænger, kyllingelår og ’nuggets’, små frikadeller, hjemmelavede minipizzaer og pølsehorn. Alt sammen noget I kan lave i forvejen. Pynt f.eks. glassene med drinkspinde og sugerør, som børnene synes er sjove. Og servér drikkevarer i glas med fod (gerne engangs-) – det har børnene set de voksne drikke af.

Ved hver kuvert kan I f.eks. placere en lille goodie-bag som indeholder forskellige ting, bl.a. en malebog, en lille pakke farver, en suduko-bog, et lommespil, Pixi-bøer osv. Indhold naturligvis afhængig af børnenes alder.Udstyr desuden lokalet med masser af legetøj – lån f.eks. et par kasser LEGO – det kan holde de fleste børn beskæftiget i timer, men også spil, masser af bøger og sækkestole. Og et TV til DVD, PS3 og Wii. Eller Nintendo DS. Sørg for at babysitteren ved hvordan de forskellige ting virker…
Der er også masser af gamle sanglege som babysitteren kan lege med børnene. ’Tornerose’, ’Der kom en mand fra Det Røde Hav’, ’Bro, bro Brille’, ’Bjørnen sover’, ’Enebærbusk’ osv. Du kan investere i Lisbet Stevens og Dorte Nyrops ’Fagtesange for de yngste’ – en bog med alle de sange og fagter børnene mestrer, når de kommer hjem fra vuggestue og børnehave. Bogen henvender sig til børn mellem 1 og 6 år.

Sms-trafik
De fleste børn kan ikke undvære mor og far – når de er der! Derfor bør trafikken til og fra børnerummet være begrænset til en minimum, men det ved I eller forældrene sikkert godt selv. Aftal f.eks. med babysitteren at hun sms’er, hvis hun har brug for de pågældende forældre. Og sørg for også at kommunikere dette til forældrene, når I informerer om alt det øvrige praktiske. I kan f.eks. præsentere babysitteren kort i jeres velkomsttale, så forældrene har et billede af hvem hun er, hvor I kender hende fra osv.

Udgivet 04-08-2011


  • Hele farvekortet

    Hele farvekortet

    Farvevalg er utvivlsomt en vigtig del af planlægningen, når man skal giftes, og her er der et hav at boltre sig i!

  • Sådan planlægger du dit bryllup

    Sådan planlægger du dit bryllup

    Når først du hikset JA! Og har tørret øjnene og ringet til mor, kan I godt begynde planlægningen af brylluppet.  Vi viser jer her, hvordan I prioriterer planlægni...

  • Hvor godt kender I egentlig hinanden?

    Hvor godt kender I egentlig hinanden?

    Hvor meget ved du om den du lige om lidt gifter dig med? Er I klar til at kaste jer ud i ægteskabet – eller er der ting, I bør få styr på inden…? Tag vores test – og s...

  • Små bryllupsgæster eller ej?

    Små bryllupsgæster eller ej?

    Små sukkersøde børn til brylluppet er jo altid nuser, eller?

  • Mielcke & Hurtigkarl – Vinterns bedst bevarede hemmelighed

    Mielcke & Hurtigkarl – Vinterns bedst bevarede hemmelighed

    Hos Mielcke & Hurtigkarl har de konstateret, at mange tror de har lukket om vinteren. Det har de skam ikke, tværtimod. Så måske er det her, i denne romantiske og meget...
  • Bryllupsnatten - fuser eller festfyrværkeri?

    Bryllupsnatten - fuser eller festfyrværkeri?

    Er bryllupsnatten i Top 5 over den store dags mest romantiske øjeblikke? Eller får vi den til at lyde federe end den er? Stiller vi simpelthen for urimeligt høje forve...

  • Bevar mig vel

    Bevar mig vel

    Mange tænker sikkert, at så stor en dag som ens bryllupsdag automatisk vil blive husket krytalklart fra ende til anden. Men sådan er det ikke nødvendigvis – og så er d...

  • Hvad gør I, når det uforudsete sker

    Hvad gør I, når det uforudsete sker

    Mangt og meget kan gå galt til et bryllup, men ro på. Der er heldigvis meget I kan gøre for at undgå ulykker – eller rette op på dem.

  • 10 stilarter, buketter & kager der matcher

    10 stilarter, buketter & kager der matcher

    Hvordan skal din brudekjole se ud? Hent inspiration i bryllupsmoden for 2012 og gør udtrykket fuldendt ved at matche buket og kage.

  • Something old, something new...

    Something old, something new...

    Nogle skikke og bryllupstraditioner går tilbage til tidernes morgen. Mens andre er kommet til siden, ja, selv for ganske nylig. Hvor Søren kommer de fra? Og hvad betyd...