Anderledes bryllupssteder

Anderledes bryllupssteder

Føler I, der skal noget andet til end bare kirke eller rådhus? Så læs med her, og lad jer inspirere af anderledes bryllupssteder.

Tekst: Winnie Korse | Foto: ©iStockphoto.com/vernonwiley

Vinterbryllup. Med garanti - 5° og derunder – og naturens egne is-prismer. Gift jer i minusgrader – på en isbar, f.eks. The Absolut Ice Bar i London, Icebar Copenhagen – eller flyv nordpå, til det nordligste Sverige og Jukkasjärvi oppe i det svenske Lapland, hvor I finder Icehotel, der tilbyder brudeparrene sin helt egen kirke. Af is, naturligv-IS!  Det kræver måske lidt ekstra polstring af brudekjolen, men omgivelserne er magiske!

Du kan selvfølgelig også gi’ lapperne baghjul og arrangere bryllup på … Nordpolen! I -35°. Som Alexis Frederick og William Browning gjorde det i april 2009 under en ekspedition. Du kan se videoen, Icetrek North Pole Wedding på YouTube.

At gifte sig under vandet er måske ikke længere så usædvanligt, men der er stadig usædvanlige steder at dykke. Det kræver selvfølgelig et mundstykke (eller snorkel), og begge dele taler for, at du ikke er typen, der ønsker at være yndig på din bryllupsdag. Men omgivelserne er bjergtagende, om end noget begrænsende for bryllupsfølget…

Det ultimative dykkerbryllup med hvaler, delfiner, hajer, kæmpeskildpadder og fantastiske koraler som kulisse får I f.eks. på Wakatobi eller Bunkaen. Eller på Blue Corner i Palau, alt sammen i Indonesien. Sidstnævnte er ikke mindst kendt for sin sigtbarhed op til 50 meter. På Papua Ny Guinea er her koraler i verdensklasse og vrag efter skibe, fly og ubåde fra Anden Verdenskrig.

Høj af lykke? Måske ligefrem 8.848 meter høj af lykke? For det kan faktisk lade sig gøre at gifte sig på Mount Everest, verdens højeste bjerg. Indtil videre er denne lykke kun overgået et nepalesisk par tilbage i 2005. Parret tilbragte kun ti minutter på toppen, hvor de tog deres iltmasker af, kyssede, tog maskerne på igen – og ’kravlede’ ned. Ceremonien blev holdt hemmelig for familie og venner – måske fordi parret frygtede ikke at kunne gennemføre – men de tog revanche med endnu en ceremoni, da de kom ned.

Milliarder gør én en smule excentrisk. For hvad skal man dog bruge alle sine penge på? Virgin Airlines-milliardæren Richard Branson, der såmænd også ejer sin egen ø, Necker Island i De Britiske Jomfruøer, kæmper en brav kamp for at gøre rum-turisme mulig – og for at finde et par, der er villige til at gifte sig i rummet. Det vil også ligge fint i tråd med det bryllup i 11 kilometers højde, han forestod på et af sine fly.

Og apropos space invaders. Et svine-velhavende par fra New York blev gift i vægtløs tilstand i et ombygget Boeing-fly uden tyngdekraft. Bruden bar øreringe formet som planeter – gommen manchetter som rumskibe, og begge var klædt i blå kedeldragter - Nasa style! Bryllupsarrangementet stod Zero Gravidity Corp for - en virksomhed, der tilbyder fly-oplevelser i vægtløs tilstand over den Mexikanske Golf. Spacy …

Og mens vi er ved det. For ét er selvfølgelig at gifte sig inde i flyet, noget andet er … udenpå! Som et engelsk par gjorde det i 2008. Gommen var bundet fast til vingen af et fly, bruden til vingen af et andet – og præsten til et tredje, baglæns! Ringene blev dog udvekslet inden take off …

Bungee Jump eller Elastic Fantastic. Kald det, hvad du vil, men for nogen er det stadig det ultimative adrenalin-kick. For andre er det måden at indgå i det hellige ægteskab … Sandra og Jeroen Kippers fra Belgien kombinerede de to og tog springet fra Wedding In The Sky’s eventplatform på et nøje udvalgt sted i Bruxelles foran 22 gæster fra en højde på ca. 49 meter.

Det ultimative spring (kåret af absolutte kendere) skulle være Royal Gorge Suspension Bridge i USA, et spring på 321 meter. Bloukrans Bridge i Sydafrika, 216 meter. Og The Last Resort i Nepal, 160 meter.

I kan naturligvis også gøre listen her til skamme – og opfinde jeres helt eget ’sindssyge’ eller i hvert fald anderledes bryllupssted. F.eks. en gennemført (og noget så vidunderligt gammeldags) romantisk solnedgang under fjerne himmelstrøg.

Udgivet 05-07-2012


  • Fyldte chokolader til brylluppet

    Fyldte chokolader til brylluppet

    Tænk at have jeres egne fyldte chokolader. Gå ind i en chokoladebutik, der laver deres egne chokolader, og bed dem lave nogle i jeres favoritsmage – eller fyldte choko...

  • Brude søges til Tv-dokumentar

    Brude søges til Tv-dokumentar

    Står et uforløst eller problematisk forhold til en ...

  • Mit Eventyrlige Vintage Bryllup

    Mit Eventyrlige Vintage Bryllup

    Et drømmebryllup kan betyd...

  • Sær-I do

    Sær-I do

    Særeje har i de flestes øjne et uromantisk strejf over sig. Men læs her, hvorfor det nu alligevel kunne være værd at overveje at sige ’I do’ til særejet.

  • Lad følelserne bestemme - ikke myterne!

    Lad følelserne bestemme - ikke myterne!

    Den kirkelige vielse passer godt i billedet om det romantiske bryllup. Men faktisk er der i Danmark langt flere borgerlige vielser. Er stemningen dog den samme her? Ha...

  • Bordplanen vigtig at få på plads

    Bordplanen vigtig at få på plads

    Ligger du søvnløs over en bordplan du ikke kan få til at gå op? Så læs med her – Bryllupsmagasinet giver dig svaret.

  • Blomstrende bryllup i Holmenkollen

    Blomstrende bryllup i Holmenkollen

    Bekymringen om, hvordan man dog skulle kunne holde sig varm på en bryllupsdag i februar, forsvandt med et knips for Heidi og Aleksander.

  • Brudebuketten - et bryllupssmykke

    Brudebuketten - et bryllupssmykke

    Blomster er en vigtig del af brylluppet. Bryllupsmagasinet har allieret sig med en ekspert for at give dig nogle rigtig gode tips til blomster og buket.

  • Når mandligt og kvindeligt skal blive ét

    Når mandligt og kvindeligt skal blive ét

    De fleste kender nok bogen eller udtrykket ’Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus’. Men er vi virkelig så forskellige? Og hvordan skal vi mødes for at få et godt ægte...

  • Noget ved musikken

    Noget ved musikken

    Musikken på jeres store dag skal ikke blot sørge for en fantastisk stemning, men også trække folk ud på dansegulvet. Og det er ikke så lidt … Se her, hvordan I ’kører ...