Legg brett på servietten

Origami er japansk og betyder papirkunst (’oru’ betyder foldning, og ’kami’ betyder papir), og betegnelsen bruges om kunsten at folde papir efter geometriske regler for at opnå et ønsket design.

Origami er oprindelig en japansk opfindelse, og mange af origamifigurerne stammer af samme grund fra Japan. Origamiaktiviteten har imidlertid spredt sig til hele verden, og designet kan variere fra enkle figurer med bare to eller tre foldninger til komplekse kunstværker, som kræver foldning i flere timer.

Servietter, som vi kender dem, er lavet af stof eller blødt papir, gerne i flere lag, og er som regel kvadratiske. Foldning af servietter er en slags origami.

Europæiske traditioner
I Europa har servietten historisk set først og fremmest fungeret som klædebeskytter, og det var i denne egenskab, at den blev introduceret i den europæiske bordkultur omkring år 1600. Hvis du har undret dig over, hvorfor nogle servietter er så enorme, er det fordi de oprindelig skulle dække de store pibe- og blondekraver, som man brugte dengang. Til at tørre selve munden med brugte man dengang brød. Deraf kuvertbrødet, som man fortsat får ved enkelte finere middage.

Servietten blev hurtigt en del af det helhedsindtryk, et dækket festbord gav, og servietfoldning blev hurtigt introduceret. De flotteste kreationer kom til syne på barokkens festbord, og foldningen blev anset for at være stor kunst. Enkelte hof-borddækkere (intet mindre!) blev til og med sendt til Paris for at perfektionere sig i kunsten.

I 1700-tallet blev servietfoldningen lidt enklere, og de store kunstværker blev forbeholdt ceremonielle måltider, som f.eks. bryllupper og begravelser. I 1800-tallet blev traditionen stærk igen, og her blev det almindeligt med to forskellige foldninger til festbordet: En enkel til herrerne og en mere indviklet til damerne. Særligt var vifteformen populær til den kvindelig del af selskabet.

Gør det selv!
Servietfoldning er en kunst med høje krav til nøjagtighed. Materialet kan både være stof eller papir. Stofservietter giver de smukkeste foldninger, men det kan også blive ganske effektfuldt med papirservietter. Bestemmer I jer for en enkel foldning, fungerer papirservietten bedst.

Det, som giver det allerbedste resultat, er at folde en nystrøget stofserviet, som ikke er helt tør. Allerbedst er det at begynde foldningen, mens servietten endnu er lidt fugtig efter strygningen. Hvis den virker for stiv, kan man gøre den mere føjelig ved hjælp af et sprøjt med en forstøver.

Når det gælder selve foldningen, er der i vore dage ingen grund til at agere hof-borddækker og tage til Paris for at lære sig den ædle kunst. Det er bare at søge på nettet, så finder man al den instruktion, man behøver. Ønsker i f.eks. hjerteformede servietter, hvide skjorter, prinsessekroner, orkidéer, paradisfugle, kongekroner, brude – eller servietter foldet som smukke roser? Så fold løs – det tager borddækningen til et nyt niveau!