Et oplyst bryllup

Opståen og nutid
Buddhismen har sin oprindelse i Indien og blev grundlagt for cirka 2500 år siden af Siddhartha Gautama, alternativt Siddattha Gotama, måske mest kendt som Buddha – den oplyste.  I dag er buddhismen den mest udbredte religion i stort set hele Øst-, Central- og Sydøstasien samt på Sri Lanka. Det er umuligt at fastsætte det præcise antal buddhister, men man anslår, at der findes mellem 230 og 500 millioner i verden. Der eksisterer buddhistiske minoriteter i de fleste lande verden over inklusiv Danmark og resten af Europa. Et af de store spørgsmål i Vesten er, om buddhismen er en religion eller en filosofi. Der findes mange legender om Buddha, men få sikre fakta. Det er uklart, hvornår han blev født, forskere har meget forskellige bud på datoer. Men Buddha skulle ved sin død have rundet de 80 år.

Etik
Buddhas mål var at hjælpe følsomme mennesker til at gøre en ende på deres lidelser ved at praktisere karma-lovene og på den måde undgå en cyklus af ufrivillig genfødsel - eller reinkarnation. Dette gøres ved at følge de etiske regler, forsage verdslige spørgsmål, træne fornuften ved indlæring og meditation samt at hidkalde hellige væsener og søge deres hjælp til at opnå oplysningen. Etikken i buddhismen adskiller sig fra de tre abrahamitiske religioner; kristendommen, jødedommen og islam. Buddhismens mål er at rådgive mennesker, så de kan generere bedst mulig karma. Det handler ikke om rigtigt eller forkert, men om hvad der fører til lykken eller det modsatte. Disse råd er selvpåførte og praktiseres kun af dem, der har påtaget sig at gøre det for deres eget eller andres bedste.

Ægteskabet
Buddhistiske bryllupper varierer afhængig af, hvor i verden de holdes. Alle lande og kulturer har forskellige måder at gifte sig på. Indenfor buddhismen er brylluppet mere kulturelt end religiøst, og ceremonien følger derfor de forskellige kulturer fra de respektive lande. Ægteskabet har ikke nogen stor, central rolle i selve religionen, som det for eksempel har i kristendommen. Eftersom buddhismen ikke er blevet praktiseret så længe her i Vesten eller i Danmark, eksisterer der ikke en traditionel form for bryllupsceremoni, hvilket giver buddhistiske brudepar frihed til at forme deres vielse, som de vil. Men rent formelt bliver det en borgerlig vielse, lige som det var tilfældet for det brudepar, Bryllupsmagasinet fik lejlighed til at følge. Maria og Martin, som det svenske par hedder, har en ven, der er både buddhist og dommer, og vedkommende kunne dermed forrette deres vielse. En anden ven af brudeparret, der er aktiv i en buddhistisk forening, stod for den mere buddhistiske del af ceremonien.

Det centrale i Maria og Martins ceremoni var de løfter, de gav hinanden. Løfterne kom fra en buddhistisk lærer fra et kloster i Nepal, hvor de begge har boet og praktiseret buddhisme og meditation. Maria og Martin lovede hinanden at respektere og ære hinanden og efterleve de fem buddhistiske forskrifter, der indebærer at afstå fra at tage noget levende væsens liv, at afholde sig fra at tage, hvad der ikke gives, at afholde sig fra utugt, at afholde sig fra falsk tale og fra at indtage substanser, der formørker sindet.

De lovede at støtte hinanden i alle livets forhold som i den buddhistiske tro. De påtog sig også at hjælpe hinanden med at udvikle hjerte og sind ved at øve sig i generøsitet, etik, tålmodighed, entusiasme, bevidsthed og visdom. De lovede også at møde op- og nedgange med tillid, kærlighed, medfølelse og glæde og tilmed at se svære omstændigheder som udfordringer. Maria og Martin lovede derudover også at lade alle de kærlighedsfulde følelser, de har for hinanden, stråle ud mod alle skabninger og altid at arbejde for andres velbefindende med deres medfølelse, visdom og kraft. Hvor de kan.

Traditionelle indslag
Maria og Martin ville også have svenske traditioner med i brylluppet og bar derfor traditionelle bryllupsklæder. Bruden bar sin mors brudekjole og brudgommen sin farfars kjolesæt. Der blev spillet svensk musik tilsat lidt fløjte, og brylluppet fandt sted på en smuk feriekoloni i Stockholms skærgård, enkelt men naturskønt. Der var mulighed for at have hundrede overnattende gæster, og det føltes rigtigt for brudeparret at kunne invitere mange snarere end at have et lille, eksklusivt bryllup.

Ceremonien
Eftersom der ikke findes nogen traditionel buddhistisk ceremoni i Sverige, har vi valgt at fortælle videre om lige netop Maria og Martins ceremoni, som de formede helt efter egne ønsker. De holdt ceremonien i et smukt rum med store vinduer, som vendte mod vandet. Et alter bestående af et udsmykket bord med en Buddha statue gav den rette stemning. Under vielsen blev der tændt røgelsespinde og lys, og der blev stillet en blomst på Buddha bordet. Alt tre ting udgør vigtige elementer i buddhismen; blomsten symboliserer forandring og lyset det oplyste sind, klarsyn og visdom, som fortrænger uvidenhedens mørke. Røgelsespindene symboliserer effekten af at leve et etisk liv, som spreder en varm duft og har en positiv indflydelse på andre. Brudeparret tog derefter imod buddhistiske velsignelser, som bestod af en buddhistisk oplæsning om kærlighed samt en sang om kærlighedens mantra. Vielsen indeholdt også en kort meditation, som samtlige bryllupsgæster deltog i. Efter vielsen gik brudeparret ud, og gæsterne kastede ris over dem. Mens brudeparret fik taget bryllupsbilleder, havde gæsterne en ”lær hinanden at kende” leg. Og så var det tid til den traditionelle brudeskål.

Vegetarisk og afrikansk
Maden var naturligvis vegetarisk, eftersom brudeparret er vegetarer og ikke ville have, at noget dyr skulle lade livet på grund af deres bryllup. Brudeparret drikker ikke alkohol, men der blev serveret vin og øl til de gæster, der ville have det. Der blev ikke serveret stærk spiritus. Til gengæld var der rigelige mængder af alkoholfrie alternativer under hele festen. Efter maden var det tid til dans, der varede hele natten. Brudeparret havde valgt ikke at danse den traditionelle brudevals. Da alle gæsterne forventede, at nu var det tid til, at brudeparret skulle på dansegulvet, væltede det i stedet ind med en afrikansk dansegruppe, som satte fart på dansegulvet. Indslaget havde egentlig intet med buddhisme at gøre, men viser blot, hvordan man selv kan forme sit bryllup inden for denne religion.

Ingen gaver
Maria og Martin ønskede sig ingen gaver i bryllupsgave. I stedet ville de gerne have gæsterne til at skænke penge til velgørenhed eller bidrage til deres bryllupsrejse, som skal gå til ”buddhistiske lande i Asien”. Og de fik det, lige som de ville have det; overhovedet ingen gaver.  Brudeparret har fået megen positiv respons på deres bryllup. Selv om der kun var et dusin buddhistiske gæster, oplevede alle gæsterne ceremonien som højtidelig og stemningsfuld. De følte, at brudeparret gik helhjertet ind for det hele.

Dette var et eksempel på, hvordan et buddhistisk bryllup kan foregå, men det er op til hvert enkelt brudepar at forme deres egen vielse. Rent formelt skal der være en borgerlig vielsesforretter til stede, men derudover er der frit slag for at forme sit eget bryllup. Buddhismen har et fint og klogt budskab, og måske skal vi alle lade os inspirere af buddhisternes ydmyghed og nyde livet lidt mere samt værne om alt levende. Det er brudeparrets dag, de skal have lov til at vælge den ceremoni, der passer dem. Gæsterne bliver garanteret glade, hvis brudeparret er det. At buddhismen som religion giver fred i sindet, mærker man, når man har fornøjelsen af at tale med to lykkeligt gifte buddhister.