Bryllupsnatten

Som regel i en bil, der i forvejen er blevet pyntet med for eksempel tyl og hjerter, så ingen er i tvivl om, at parret i bilen er nygifte. Og skulle dét alligevel knibe, har venlige sjæle for det meste udstyret ”kareten” med et stort skilt, hvor der står ”NYGIFTE”.

Efter bilen kan hænge en snor med tomme dåser, så det rigtig kan larme, når parret kører. Larmen havde en vigtig funktion i gamle dage. Man mente nemlig, at den kunne holde onde dæmoner borte.
Man har også brugt at binde en sko efter bilen, en højre sko betød lykke. I det hele taget mente man, at det at smide en gammel sko efter een bragte lykke, især hvis man skulle på jagt eller ud at rejse. Og brudeparret skulle jo i dobbelt forstand ud at rejse - selve bryllupsrejsen og rejsen gennem livet.

Brudesuite
Det er ikke ualmindeligt, at brudeparret vælger at tilbringe natten i brudesuiten på et hotel eller på stedet, hvor festen bliver holdt.

Over dørtærsklen
Dørtærsklen betragtede man før i tiden som skellet mellem det gamle og det nye liv. Og her var dæmonerne særligt farlige, især for bruden. Ved at blive båret over tærsklen undgik hun at betræde det farlige sted. Men måske er det herfra udtrykket ”jeg tror dig ikke over en dørtærskel” stammer, hvis bruden havde pyntet lidt på sin vægt...
Samme overtro ligger til grund for nytårsaftens-ritualet, hvor vi hopper ind i det nye år. På den måde undgår vi at træde på skellet mellem det gamle og det nye år.

Salt, brød og penge
Mødre eller bedstemødre til det nygifte par skal nok huske at anbringe en pakke med salt, brød og penge i et skab hos parret. Det betyder nemlig, at parret aldrig vil komme til at mangle noget. Saltet virker mod det onde, brødet symboliserer frugtbarhed og pengene rigdom.
I mange familier nøjes man dog ikke med den lykkebringende pakke. Og flere brudepar er da også blevet overraskede af familie og venners hittepåsomhed udi spøg og skæmt: Toilettet indbundet i husholdningsfilm, farvepatroner i brusehovedet, sukker i saltbøssen og omvendt, sengetøj, der er syet fast til madrassen og bestikket frosset ned i store isblokke. Vogt derfor over ekstranøgler som en høg!

Hvedebrødsdage
Tiden efter brylluppet kaldes også hvedebrødsdage. Hvedebrødsdage fordi det fra gammel tid betød dage, hvor man kun spiste hvedebrød, og derfor var festdage. Altså lykkelige dage, som ægteskabets første tid jo bør være.

Morgengave
Tidligere fik kun bruden morgengave, men helt i ligeberettigelsens ånd er det nu normalt, at parret giver hinanden en gave.
I oldtid og middelalder var morgengaven dét man i forbindelse med forlovelsen havde aftalt, at gommen skulle give brudens slægt. Men da det alene blev vielsen og ikke forlovelsen, der blev juridisk gyldig som ægteskabsstiftende handling, forsvandt brudeprisen.
Morgengaven blev også fra gammel tid betragtet som brudens særeje. Det var især vigtigt for en hustru i de ægteskaber, der forblev barnløse. Frem til 1845 kunne hun ikke arve efter sin mand, hvis han døde.