Bryllup på Restaurant Hestkøbgaard

Hestkøbgaard
Alene den smukke hovedbygning og den skønne natur gør Restaurant Hestkøbgaard til en attraktiv destination for brudeparret. Og køkkenet lader bestemt ikke de fine omgivelser løbe med al opmærksomheden.

Tekst: Søren Lind | Foto: Restaurant Hestkøbgaard

Restaurant Hestkøbgaard
Statelig atmosfære på charmerende Restaurant Hestkøbgaard

Kender man ikke stedet i forvejen, venter der en overraskelse, når Hestkøbgaards smukke hvide hovedbygning med de rødmalede bjælker åbenbarer sig. Stemningen er på én gang rustik og statelig. På vej op mod hoveddøren knaser småstenene på den fornemme gårdsplads fint under sålerne. Og også indenfor i Restaurant Hestkøbgaard går det umiskendelige strøg af anstand igen. Især den gamle trækamin med det store spejl og lysekronen omgivet af den overdådige stuk i loftet tiltrækker sig opmærksomhed. Og gennem de høje vinduer er der udsyn til den fine terrasse, hvor folk på en lun sommerdag sidder under parasollerne og nyder det spektakulære vue ud over trækronerne.

Restaurant i historiske omgivelser
Historien om Hestkøbgaard starter helt tilbage i 1370, og op gennem århundrederne har stedet haft adskillige funktioner. En overgang fungerede gården som fajancefabrik. Og umiddelbart efter fredningen først i 1970’erne rykkede Furesø Golfklub ind. I dag er der 27 huller at prøve kræfter med. Og det giver næsten sig selv, at de nordsjællandske golfentusiaster også er blandt det faste klientel i Restaurant Hestkøbgaard. Men det betyder ingenlunde, at man bør holde sig væk, bare fordi man ikke spiller golf. Den attraktive restaurant er åben for alle og lægger året igennem krop til et utal af festarrangementer. Skulle bryllupsgæsterne tælle en golfentusiast eller to, er det derfor oplagt at indfinde sig tidligt på dage og tage sig en runde eller to før den store festmiddag.

Flere lokaler
Foruden det fabelagtige hovedlokale, der rummer 65 spisende gæster og markerer sig ved sin stemningsfulde atmosfære, råder Hestkøbgaard over to yderligere lokale, som begge kan tages i brug under selskabet. Den Gule Stue har samme spektakulære dekor som hovedlokalet, men er mere intimt og udrustet med såvel fransk altan og franske døre ud til parken. I Pejsestuen er der plads til omkring 30 gæster, og rummet er oplagt til indtagelse af såvel kaffe som en tilhørende avec. Men ét er de indre gemakker, noget helt andet er, hvad Hestkøbgaard kan præstere i de varme måneder, når udearealerne kan tages i brug. Under de kolossale parasoller er der plads til hele 80 gæster, som alle kan nyde nærværet af den skønne herregård og vuet ud over den henrivende park.

Fusionskøkken fuldt af overraskelser
Hvis naturen alene er et besøg på Hestkøbgaard værd, lægger det fine fusionskøkken en alen til oplevelsen. Menukortet bliver skiftet en gang om måneden. Der er både frokost- og aftenkort, og samtlige kreationer tilberedes altid af de friskeste råvarer. Også vinkortet er imponerende. Skulle man have lyst til at studere det indtagende menukort, er Restaurant Hestkøbgaards hjemmeside et godt sted at starte. Her kan man nemt orientere sig i de fine forslag. Og det giver selvfølgelig sig selv,

Udgivet 05-06-2009


  • Drømmebryllup på første klasse

    Drømmebryllup på første klasse

    Det nye smukke Kokkedal Slot Copenhagen er nu åben og har slået dørene op til en eventyrlig verden for kommende brudepar.

  • En gastronomisk rejse

    En gastronomisk rejse

    Ankommer man til Falsled Kro, efter at have kørt igennem Damsbo Skov på den snoede vej, der fører til Falsled by med en fantastisk udsigt til Helnæs Bugt, bliver man m...

  • Eventyrligt bryllup i romantiske omgivelser

    Eventyrligt bryllup i romantiske omgivelser

    Alle piger har som små drømt om at være prinsesse for en dag. Drømmen kan blive opfyldt på Herregården Sønderskov ved Brørup.

  • Udsigt til et mageløst og gennemført bryllup

    Udsigt til et mageløst og gennemført bryllup

    Man behøver ikke være golf-entusiast for at lade sig begejstre over BEST WESTERN Golf Hotel Viborgs smukke restaurant, Golf Salonen. Omgivelser, mad, udsøgte vine og e...

  • Højriis Slot

    Højriis Slot

    Højriis Slot er et af Danmarks smukkeste nygotiske slotte. Det ligger på øen Mors i Nordvestjylland i et stort naturfredet område langs Limfjorden. Til slottet hører e...

  • Lær brudevalsen

    Lær brudevalsen

    Til brylluppet skal der selvfølgelig også danses brudevals. Brudevalsen er egentlig ikke så svær, men den kan være svær at lære. Og så kan det være svært at finde tid ...

  • Tisvildeleje Strandhotel

    Tisvildeleje Strandhotel

    Da Tisvildeleje Strandhotels grundlægger, Frederik Nielsen byggede huset i 1895, havde han næppe forudset, at stedet en gang skulle blive en romantisk perle i det gaml...
  • Bryllup på Kragerup Gods - som i et eventyr

    Bryllup på Kragerup Gods - som i et eventyr

    Hold et eventyrligt og uforglemmeligt bryllup på Kragerup Gods i smukke historiske rammer omgivet af en smuk park med søer og den hvide bro.

  • Skrøbelev Gods

    Skrøbelev Gods

    Det perfekte bryllup på Landets smukkeste gods med tilstødende kirke - i et roligt og charmerende landsbymiljø, tæt ved skov og strand.

  • Dæk et flot bord

    Dæk et flot bord

    Datoen er sat og gæsterne er inviteret. Det er tid til at planlægge borddækningen. Der er flere forskellige alternativer og I skal naturligvis vælge det, der passer je...