9 tips om vin

1. Planlæg
Diskuter hele menuen nøje med toastmasteren og den, som står for serveringen. Lav et enkelt, men detaljeret køreskema. På den måde kan I sammen nemmest bestemme hvornår og hvor meget vin, der skal tilbydes, samtidig med at toastmasteren får et godt udgangspunkt, når talen skal planlægges. Selvom skemaet senere viser sig ikke at holde tidsmæssigt, så er listen god til at kontrollere, at man ikke glemmer noget under middagen.

2. Den rigtige rækkefølge
Grundprincippet er altid at servere hvidvin før rødvin, en yngre vin før en ældre, en let før en fyldig, en tør før en sød og en moderat før en dyr. Tænk også på at servere vand ved siden af til at slukke tørsten.

Præcis, som når det gælder kompositionen af de forskellige retter, så skal vinene fremhæve og komplimentere hinanden. Rigtige vinkendere plejer at sige, at oplevelsen skal stige under hele måltidet for at kulminere ved desserten.

Men det er samtidig helheden, der tæller. En velafstemt middag skal hverken være for tung eller mættende. På samme måde skal vinene ikke være for mange eller i for store mængder.

Iltning af vin er sjældent aktuelt ved store fester, hvor vinen åbnes efter behov. På den måde risikerer du heller ikke at stå med en masse åbnede flasker til overs.

3. Hvor meget?
Server højst ti centiliter vin per glas (mål mængden op i forvejen, og vær sikker på at serveringspersonalet er informeret). Det giver knap otte glas per flaske, men beregn den totale mængde efter, at alle gæster drikker vin. At nogle ønsker at drikke alkoholfrit, giver en ekstra buffer. Til hovedretten vil forbruget være større, og du bør regne med mindst en flaske per fire personer, det vil sige to glas per mand. Regn med, at der bliver drukket mere vin end til en almindelig fest.

Tilsvarende mængde hedvin rækker til 12-14 glas. Dette gælder også de søde hvidvine, der blandt andet serveres til desserten. Dessertvin behøver normalt ikke at blive serveret, i det mindste ikke hvis du serverer kaffe og avec efter maden.

4. Prøvesmagning
At smage på vinen, inden du serverer den, kan spare dine gæster for en ubehagelig overraskelse. Rens gerne munden med en tår vand, duft inden du smager, og lad vinen skylle rundt i hele munden. Ved den store fest er det en god ide, at overtjeneren eller en anden kan kontrollere flaskerne. Skulle det vise sig, at en flaske er dårlig, kan du med rette få den byttet.

5. Temperatur
Som regel serveres de fleste vine lidt koldere under den varme årstid. Ellers kan de føles tunge og lummervarme, hvis temperaturen er høj. Ofte vælger man lettere vine om sommeren, mens de rigtig kraftige gemmes til de mørke vinteraftener.

Rødvin smager bedst et par grader under stuetemperatur (16-18 grader). Jo lettere og mindre harsk rødvinen er, desto koldere kan den serveres. Efterhånden drikkes eksempelvis beaujolais næsten lige så koldt som hvidvin. Hvidvin og rosévin kan du afkøle under rindende vand. Fem minutter rækker. Vinen skal være sval, ikke iskold.

Har du mange flasker, der skal køles, kan det være en løsning at lave badekaret om til en isspand (du kan købe isen i en fiskeforretning). Vand og is køler faktisk bedre end udelukkende is. Og fylder du køleskabet med flasker så tænk på, at det straks forhøjer temperaturen, og at det tager lang tid at få den ned igen.

6. Glem ikke vandet
Ingen vin bliver bedre af, at du drikker meget af den. Det er faktisk sådan, at efter et par glas mindskes evnen til at opleve de fineste nuancer i en god vin. Det har vinkendere vidst i umindelige tider. Vinen er til at forhøje smag og stemning, ikke for at slukke tørsten. Server derfor altid et glas vand ved siden af, med eller uden kulsyre.

7. Borddækning
Ved et festmåltid med flere retter, skal man regne med 50-60 centimeter per kuvert (plads). Når man dækker bordet, lægges bestikket i den rækkefølge, det skal bruges, udefra og ind mod tallerkenen. Dermed har du samtidig fortalt gæsterne, hvor mange retter der serveres. Samme princip gælder for glassene, fra højre mod venstre.

Eventuelle øl- og snapseglas tages ud af bordet, inden næste ret serveres, men når det gælder vinglas, siger traditionen, at de skal blive stående indtil desserten. Vandglasset skal altid blive stående, indtil hele måltidet er afsluttet.

8. Servering
Den første ret serveres ifølge traditionen begyndende med værtens borddame, og det samme gælder vinene. Ved bryllupper starter man passende fra brudeparret.

Serveres der flere retter og vine, bør det tilstræbes, at det ikke er de samme gæster, der serveres for først tillige sidst. Mad fra serveringsfad tilbydes fra venstre, mens portionsanretninger serveres fra højre. Det sidste gælder også for drikkevarer.

9. Hvis der bliver noget til overs
Åbnede flasker kan stadig gemmes. Jo mindre luft, der er i en flaske, desto bedre holder vinen sig. Fylder du en åben flaske op til kanten og sætter en tætsluttende prop i, så burde den kunne holde sig frisk i mindst en uge. Stil flasken i køleskabet!

En mousserende vin beholder sin kulsyre til næste dag, hvis man lader den stå proppet til i køleskabet, helst med en tætsluttende prop. Stærke vine, undtagen tør sherry og tør vermouth, kan som regel gemmes længere selv i åbnet flaske.