Toscana for to

Kunst og kultur
Når man besøger Toscana er man næsten nødt til at besøge storbyen Firenze, om ikke andet så bare for en enkelt dag, selv hvis man ikke sigter efter en decideret storbyferie. Byen gemmer på en overflod af kunstskatte, der er svære at komme uden om, selv for de som ikke er særligt kunstinteresserede, for de fleste har jo set billeder eller reproduktioner af Michelangelos berømte David skulptur eller Botticellis Venus.

Pisa med sit skæve tårn har også en uimodståelig tiltrækningskraft på de fleste turister. Det er afgjort underholdene, at gå rundt om tårnet og betragte, hvorledes det hælder så meget at man uværgeligt tænker, at det snart må styrte til jorden. Og det på trods af, at tårnet oven i købet i de senere år blevet rettet noget op netop for at det skal undgå denne skæbne. Men også hele det tursitcirkus der udspiller sig omkring det skæve tårn er et muntert skue. Turister fra hele verden kæmper om de bedste pladser til at tage billeder med et motiv hvor tårnet holdes oppe – eller skubbes af farmand eller kæresten, og et utal af turistboder med talrige varianter af skæve tårne og Pinnochio figurer, i alle tænkelige udformninger, ligger i udkanten af den rummelige plads foran tårnet.

Når man har fået nok af turistmekkaerne, og er parat til at opleve det autentiske Toscana, som personificerer den romantiske forestilling om det søde liv, der har en så magisk tiltrækningskraft på mange besøgende, er det blot at sætte sig i bilen og køre nogle få kilometer for et helt anderledes Toscana.

Livet på landet
Få kilometers kørsel op i bjergene støder man på små billedskønne landsbyer, hvor der er langt mellem turisterne, og hvor livet foregår i et andet tempo end i storbyen. Maden på de små lokale restauranter er enkel, original og ofte lavet af Mamma selv med lokale råvarer, vinene er i verdensklasse, befolkningen venlig og behagelig, og så er det oven i købet til at betale. Vi havde valgt at leje en privat villa med swimmingpool, tilpas afsides til at kunne karakteriseres som værende ”langt ude på landet”, men alligevel kun 5-10 minutters kørsel fra landsbyen Certaldo, som har alle fornødenheder, uden at være overrendt af turister. Her er ikke nogle ”indsmidere” der har travlt med at skubbe turister ind i deres restauranter og butikker, her forstår damen i isbutikken ikke et ord engelsk, og vi kunne ikke finde Certaldo i nogle af vores turistbøger, og det var sådan vi ville have det. Vi ville bo i det autentiske Toscana, og så opsøge turistmekkaerne som det skæve tårn i Pisa eller domkirken i Firenze, efter lyst og behov. Når så vi havde fået stillet vores lyst til sightsseeing, kunne vi trække os tilbage til villaen, og nyde stilheden - næsten hele natten. Slangen i vores Toscanske paradis kom snigende ved 5-6 tiden om morgenen i form af naboens galende hane, som tydeligvis ikke var på ferie, og som ikke kunne tage sig af, at vi var det. Det var dog ikke så ringe en trøst, at vi om morgenen kunne nyde godt af naboens nylagte æg, som vores vært kom forbi med - en genial måde at afmontere brok over hanen på. Vi fandt hurtigt ud af, at det hjalp at lukke vinduet men hvis man vågner let – og helst ikke vil stå op med hanen – kan det være en god idé at medbringe ørepropper eller spørge på forhånd, om der er haner i nærheden, inden man vælger at holde bryllupsrejse i en villa på landet.

Certaldo er en lille søvning provinsby cirka en time i bil fra såvel Firenze, Pisa og Sienna uden særligt meget turisme, hvor siestaen tilsyneladende strækker sig over det meste af dagen. Byen er inddelt i en øvre og en nedre del, hvor Certaldo Alto, som er den øvre del, er en velbevaret middelalder by omkranset af et fæstningsværk. En tur med svævebanen er den nemmeste måde at komme til Certaldo Alto og vel fremme kan man nyde en storslået udsigt, små hyggelige brostensbelagte gyder, og adskillige romantiske restauranter. Skulle man få lyst til selv at prøve kræfter med Toscansk madlavning, findes her sågar også en lille kokkeskole hvor man kan lære, at lave en typisk 4 retters italiens menu.



Villa Marcialla
Landskabet i Toscana er meget smukt og varierende, og for hvert et sving vi passerede og bakketop vi rundede, åbenbarede der sig en ny eventyrlig udsigt, der indbød til at holde ind til siden og finde kameraet frem. Området er spækket med små hyggelige landsbyer, og ledt godt på afveje af vores GPS, som på ingen måde var pålidelig i det Italienske, stødte vi ved et tilfælde på landsbyen Marciella højt på en bakketop. Lige ved byens torv, der som i de fleste små byer i Italien er centrum for indbyggernes sociale liv, ligger der en prægtig gammel gård, Villa Marcialla, der igennem generationer har været i den sammen families eje. Der produceres stadig Chianti vin og olivenolie af familien der ejer ejendommen men i dag er første salen indrettet til en lille Bed and Breakfast, mens man for 5 euro per person kan få en rundvisning i de gamle stuer i stueetagen, der er nænsomt restaureret og møbleret med originale håndlavede møbler og tidsvarende kunst og udsmykning. I kælderen er det muligt at se, hvorledes man tidligere pressede olivenolie, og der er ligeledes en gammel vinkælder, som indeholder Chianti vin produceret af familien op igennem årene. Det er muligt at købe enkelte af de gamle rødvine fra vinkælderen uden etiket og af ukendt kvalitet. Vi valgte at købe en støvet flaske fra år 1959 som er ejerens fødselsår og som ejeren kunne fortælle, at han havde gode erfaringer med, mens han understregede, at han ikke kunne give nogle garantier for om indholdet overhovedet kan drikkes. Ikke desto mindre skal flasken gemmes til en ganske særlig lejlighed. Efter en spændende rundvisning valgte vi at spise på byens torv, hvor der denne uge som noget ekstraordinært blev serveret pasta retter og pizza til yderst rimelige priser. Bænket ved de lange borde blandt byens lokale indbyggere, der ivrigt gestikulerende og højlydt diskutere dagens, ugens og månedens begivenheder nød vi et fantastisk måltid accompanieret af en god flaske Chianti fra Villa Marcialla, før vi hånd i hånd gik en tur rund om pladsen og sugede den unikke stemning til os.

På rundtur til middelalder byerne
Området indeholder en lang række meget velbevarede middelalderbyer i meget forskellig størrelse og med hver deres charme. I dem alle finder man hyggelige gader og pladser, romantiske restauranter og, i de mest turistede byer, et væld af butikker med italienske delikatesser, keramik, lædertasker og meget andet.

Den første by vi besøgte var Sienna, hvis centrum er optaget på Unesco liste orver verdens arv. Byen er nok især berømt for sin meget velbevarede middelalder plads, Piazza del Campo, som ud over et væld af restaurationer og butikker, huser byens smukke rådhus, Palazzo Pubblico, som i øvrigt inspirerede arkitekterne bag både Københavns og Odenses rådhuse. Den store åbne rådhusplads breder sig ud som en vifte og flankeret af smukke gamle huse, er den et populært sted for touristerne, at hvile benene og fylde vandflaskerne op ved vandposterne ved Gaia-fontænen, eller tage en pause på en af de mange beværtninger der findes på pladsen. Sienna rummer også gode shopping muligheder med sit charmerende miks af dyre designer butikker, små butikker med keramikhåndværk og læder, samt de obligatoriske souvenirbutikker. Om aftenen når butikkerne lukker og fjerner deres varer fra gaderne udvider restauranterne deres udeservering og stiller borde op på rådhuspladsen og i de mange tilstødende side gader, så deres gæster kan nyde maden under åben himmel.

En anden meget velbesøgt middelalderby som bestemt fortjener, at man kigger forbi, hvis man er i området er San Gimignano. Denne by, som er en af Italiens mest velbevarede middelalderbyer, er kendt for sine mange velbevarede tårne fra 1200-1300 tallet. Oprindeligt var der 70 tårne, som blev bygget som et statussymbol der skulle vise hvor rige familierne var og samtidigt bruges til at forsvare sig fra. Med tiden er mange af disse tårne rundt omkring i de Italienske byer blevet revet ned, for at give plads til nye og mere brugbare bygninger. Andre er blevet ødelagt af krige, eller har måtte lade livet når behovet for byggematerialer har meldt sig, og det er derfor bemærkelsesværdigt at San Gimignano har formået at bevare hele 14 tårne op i gennem tiden.

Både Sienna og San Gimignanos gamle bydele er omkranset af høje bymure, og eftersom der er strenge restriktioner på trafik indenfor disse bymure til fordel for byernes indbyggere (og gående turister), bør man parkere udenfor, hvis man kommer i bil og vil være sikker på ikke at få en bøde eller slæbt sin bil væk.

På vej til San Gimignano dukker der pludseligt et spændende bygningsværk op i det fjerne oppe i bjergene. Omgivet af en høj mur med tårne er det ikke umiddelbart til at se hvad det indeholder. Det viser sig murene gemmer på en meget lille middelalderby ved navn Monteriggioni. Byen bliver ofte overset, idet turisterne for det meste har travlt med at komme til den mere kendte San Gimignano, men er bestemt et besøg værd. Det tager ikke mere end 5 minutter, at gå fra den ene byport til den anden i denne lille miniput by, og her er adskillige små butikker, der sælger kunsthåndværk som smykker, keramik og lædervarer som kunstnerne fremstiller i butikken ind i mellem ekspedition af kunderne.

Vores rundtur til Toscanske middelalderbyer sluttede i Lucca, der som de andre er omkranset af en høj bymur, men som noget helt unikt er det muligt at færdes såvel til fods som på cykel på den 30 meter brede mur i skyggen af de store platantræer. Langs Via Fillungo er der rigtigt gode shopping muligheder når de smarte modeforretninger, og små butikker med lokale specialiteter slår dørene op   krydret med butikker med lædervarer og keramik. Her er masser af små restauranter hvor såvel lokale som turister sidder tæt og nyder den gode mad.

Efter 10 dage i Toscana er man nok så tæt på lykkelig som man kan komme, sådan følte vi os i hvert tilfælde da vi satte os i flyveren med kurs mod Danmark. Mættede af varme, sol, indtryk og ikke mindst den gode mad og italienske is, var det noget af en omvæltning at forlade det afslappede landliv under den varme sol og gå fra flyveren i Danmark mens kold regn slog mod vores ansigter. Som med et trylleslag var magien næsten væk, men kun næsten.