Du kender sikkert hans imponerende slotte fra TV’s primetime. Men Claus Agerskov kan også byde kommende brudepar og deres gæster velkommen i mageløse omgivelser på spanske Ritz Tenerife, et sandt og solbeskinnet paradis med de skønneste strande og berømmet 18 hullers golfbane. Og det hele for jeres fødder.
Tekst: Winnie Korse | Foto: ©iStockphoto.com/manwolste
Claus Agerskov er manden bag det smagfuldt og luksuriøst indrettede Skrøbelev Gods på Langeland, hvor ’X Factor’-dommer Cutfather afholdt bootcamp. Og det betagende smukke Château Hattonchâtel i den franske provins Lorraine, hvor stjerner som Christiane Schaumburg-Müller, Kim Bodnia og Remee har boltret sig i TV2-programmet ’Stjernerne på slottet’. Men han kan altså også byde inden for på Ritz Tenerife på de evigt skønne kanariske øer, der lokker med skønne, gyldne strande og et liv i palmesus og dus – blot 5 timer fra hverdagstrummerum og vinterjakker.
Eksklusivt club house Med sine 365 solskinsdage om året og den forholdsvis korte flyvetid er Tenerife intet mindre end det perfekte sted til bryllupper. Ritz Tenerife hotellet ligger blot 10 minutters kørsel fra Reina Sofia lufthavnen – i pittoreske og afslappende omgivelser ved øens bedste golfbane, Amarilla. Stedet tilbyder helt udsædvanligt bryllupsselskaber hele sit såkaldte Club House, hvor gæsterne eksklusivt har adgang til restaurant, bar, skønne haver og poolområde, underholdning og, naturligvis, værelser.Restauranten kan tilbyde buffet til op til 120 gæster og dækker op så selskabet ikke bare kan nyde udsigten over pool og golfbane, men også kigget til Atlanterhavet og vulkanen Pico del Teide, der knejser over øen. Ønsker man musik under middagen eller velkomstdrinken kan stedet tilbyde en dygtig pianist. Og her er mulighed for at slå sig løs til DJ eller live band natten lang – og puste ud ind imellem over en drink og nyde udsigten fra patioerne udenfor.©iStockphoto.com/franckreporter
Kirke eller pavillonKirken i San Blas, Golf del Sur, La Caleta-kirken og Las Americas-kirken er alle smukke steder som er yderst velegnet til selve vielsen. Ønsker I ikke et kirkebryllup, kan Ritz Tenerife tilbyde en smuk pavillon med udsigt til de skønne omgivelser, bl.a. Atlanterhavet. Og tilbyder i øvrigt en personlig wedding planner, der kan tage sig af alt det praktiske omkring jeres bryllup, se mere herunder. Den professionelle sopransangerinde Joy kan gøre jeres ceremoni til noget ganske særligt.©iStockphoto.com/Maridav
Værelser med udsigt – og privat poolOgså værelserne er et kapitel for sig. Helt som det bør være – en honeymoon skal jo give jeres ægteskab intet mindre end den perfekte start.Ritz Tenerifte tilbyder brudeparrene flere muligheder. F.eks. en fuldt udstyret luksus-suite. Eller det ultimative valg – en privat villa med egen pool. For der findes vel næppe noget mere romantisk end at nyde Tenerife-solens stråler, dyppe sig i poolen sammen med sin udkårne eller nyde en sval drink på egen terrasse, mens I ser solen takke for i dag og sige ’på gensyn i morgen’?Ritz Tenerife kan tilbyde 2- og 3-væresles villa til resten af selskabet, også med privat pool og terrasse. Langt de fleste af dem med udsigt til stranden, golfbanen eller Pico del Teide. Og med let adgang til Club House baren og restauranten.©iStockphoto.com/Musat
Mageløse omgivelserTenerife tilbyder nogle af de skønneste gyldne strande, man kan forestille sig, bl.a. El Medano, kendt for sine windsurfing-mesterskaber. Og Playa de la Tejita, der ganske enkelt er himmerige for de ekstra solhungrende. Og uanset, hvad man foretrækker, er her rig mulighed for at udfolde sig, også hvis man er til de lidt mere ’halsbrækkende’ aktiviteter udi vandsporten – eller man slet og ret ønsker at scubadive eller snorkle. For golfentusiaster er Ritz Tenerifes naboskab med Amarilla golfbanen ’et tegn fra oven’ på, at man bør gå de 18 huller… Og øens enestående natur er rig på oplevelser, f.eks. fra en mountainbike.Blot 5 minutter med taxi fra Ritz Tenerifte kan I opleve den lille skønne by Los Abrigos, der er kendt over hele det sydlige Tenerife for sine fantastiske fiskerestauranter.
Om Tenerife• Tenerife (Isla de Tenerife) er den største af de 7 kanariske øer og har et areal på 2.057 km2 – eller dét, der svarer til Lolland, Falster og Møn tilsammen• Tenerife ligger i Atlanterhavet ca. 300 km. fra Marokkos kyst• Her bor ca. 850.000 indbyggere – som overvejende taler spansk• Øen er af vulkansk oprindelse og midt på øen ligger verdens 3. største vulkan, Pico del Teide, som med sine 3.718 m. er Spaniens højeste bjerg og kan ses fra rummet• Klimaet på øen er subtropisk med dagtemperaturer året rundt på 20-25°. Fra juni til og med oktober er temperaturerne som en fantastisk dansk sommerdag. Klimaet er behageligt pga. passatvinden og de kølige havstrømme og øen kaldes da også for ’Øen med det evige forår’• Den nordlige del af øen byder på frodige skove, eksotisk flora og fauna. Øens sydlige del byder bl.a. på månelandskabslignende ørken• Her betales med euro.• Her kræves ikke hverken visum eller vaccinationer
Om bryllupper på Ritz Tenerife• Ritz Tenerife tilbyder en wedding planner til at planlægge jeres bryllup – ned til mindste detalje. Fra at informere jer om, hvilke dokumenter I skal tage med hjemmefra - til brudebuket, blomsterarrangementer og borddekorationer, klargøring af brudesuite med rosenblade og Champagne, sørge for ophold til gæster, bryllupsfotograf, bryllupskage, transport og booking af frisør – ALT!• De fleste brudepar booker i god tid – ca. 12-18 måneder før den store dag. Så vær i god tid! • Bestil også jeres bryllupsrejse i god tid, min. 6 måneder før.
Udgivet 11-04-2012
Drømmer du også om at gifte dig på en herlig sandstrand med smukke, turkise bølger som kulisse, så er du ikke den eneste. Flere og flere par vælge at gifte sig i udlan...
Nyd driverlivet på et gennemført all inclusive resort, nyd øens betagende skønhed og nyd hinanden – Den Dominikanske Republik er Honeymoon Heaven!
Hvis der er en rejse, som skal være så perfekt som overhovedet muligt, er det bryllupsrejsen. Og Mauritius er et godt bud.
Du kender sikkert hans imponerende slotte fra TV’s primetime. Men Claus Agerskov kan også byde kommende brudepar og deres gæster velkommen i mageløse omgivelser på spa...
Har du lyst til en anderledes bryllupsrejse? Eller måske et hurtigt visit sammen med veninderne i en storby? Edinburgh er kendt som byen med det store hjerte. Og byen ...
Hearts Rock på Hard Rock! Se her, hvordan I får et uforglemmeligt og helt igennem anderledes drømmebryllup den 12.12.12 - på Hard Rock Hotel & Casino Punta Cana i ...
At tage til Mallorca på sin bryllupsrejse er måske ikke det første man tænker på, men så kan I godt blive glædeligt overrasket. Middelhavets perle har en juvel på sin ...
Chianti vin, olivenlunde, dovne eftermiddage i solen, søde solmodne tomater, gamle skæve bygninger, firben der pusler i det tørre græs, gæstfrihed og fantastisk mad, d...
Med blidt bølgende sukkerrørsplantager og et mageløst turkisblåt hav som nærmeste naboer ligger The Grand Mauritian - et nyt luksus-resort og spa, der i al sin storslå...
Bryllupsrejsen er booket og I kan se frem til et herligt ophold, hvor I bare skal nyde hinanden. Men der er faktisk en del I bør tænke på, før I rejser. Og en vigtig t...
Leder du efter en passende brudekjole eller tøj til brudgommen, eller vil du drømme dig bort og få inspiration til bryllupsrejsen? I Billedgalleriet finder du masser af inspirerende billeder!
Sidste nye billeder:
Søren & Pia' bryllupLørdag 12 juli 2014 - 416 dage tilbage
Lendrups bryllupSøndag 11 november 2012
naja og-dan-bryllupLørdag 25 maj 2013 - 3 dage tilbage
najaLørdag 25 maj 2013 - 3 dage tilbage
Snart er der igen et friskt nummer af Bryllupsmagasinet på en kioskhylde nær dig. Mere end 290 sider og fyldt med alt, hvad du har brug for for at kunne planlægge dit bryllup. Find din kjole, kjoler i alle stilarter. Masser af smykker og ringe. Alt til brudgommen. Tips til gaver. Find den perfekte bryllupsrejse!
Læs det nye magasin >>>
Mange forbinder brylluppet med landlig, herskabelig eller strandlig idyl. Der skal partout være udsigt til himmel, hav og historie. Men hvad sker d...
Tænk at glide frem langs Nilen, mens ørken solen steger og med en kold drink i hånden. Er I ude efter et rejsemål med sol garanti med en spændende ...
Rejsen er bestilt og jeg sidder sammen med et par bekendte på stamcaféen. Når man læser om Sea Cloud og deres eventyrlige rejser, bliver man begejs...
Honningfarvede kalkstensplateauer tårner sig op over det dybblå Middelhav. Med et ensomt ridderpalads, smukke strande og vilde blomster som baggrun...
Bryllupsmagasinet Danmark 2012 © All rights reserved A.P. Møllers Allé 9 A, 2791 DragørTlf:+46 522-68 11 90 Fax: +46 522-68 11 99E-mail: info@bryllupsmagasinet.dk VAT: SE517100011901DK 34 78 72 71
Bryllupsmagasinet Danmark 2012 © All rights reserved
A.P. Møllers Allé 9 A, 2791 DragørTlf:+46 522-68 11 90 Fax: +46 522-68 11 99E-mail: info@bryllupsmagasinet.dk
VAT: SE517100011901