I hjertet af Vestindien

St. Lucia
St. Lucia er en eksotisk, caribisk ø, der er så smuk, at Frankrig og England kappedes om dens gunst i over 150 år. Det plejer at hedde, at skønheden sidder i betragterens øjne, men for ikke at se skønheden ved denne ø må man være blind.

Tekst: Sofia Boij | Foto: Sofia Boij

De majestætiske, grønklædte bjerge, de vildt voksende, pragtfulde naturreservater, de idylliske strande og det blågrønne vand får de besøgende til helt at tabe vejret. Øen er som skabt til forelskede par og byder på inspiration på hvert et hjørne, fra den varme lidenskabelige vulkan til den smukke Marigot Bay, hvor flere kendte Hollywood-film er blevet indspillet. Til og med øens to bjerge Les Piton, St. Lucias mest kendte landemærker, passer præcist til hinanden som et forelsket par side om side.

Selv om de britiske skikke og traditioner er de mest dominerende på øen, så mærkes den franske indflydelse i lokalbefolkningens dialekt, de galliske stednavne og den fransk-kreolske madkultur. I hjertet af Caribiens eneste drive-in-vulkan findes det, der menes at være kilden til evig ungdom – øens svovlrige, boblende kilder lover ungdommelighed til den, der tager sig en dukkert i det mineralrige vand. En ting er sikker. I behøver aldrig at være sultne, når I opholder jer på St. Lucia. Det er der ligesom ikke nogen grund til. Overalt møder I dufte fra det traditionelle kreolske køkken, hvis opskifter er baseret på søde kartofler, cayennepeber, kylling i tomat, ferskfanget fisk og skaldyr.

Når I får lyst til noget, er det bare at gå hen til en af de små private boder langs vejen. Vil I gerne have noget mere fornøjelse for maven, kan der anbefales et besøg i den for øvrigt fredelige og rummelige fiskerby Anse La Raye. Om fredagen, når der er markedsdag, bliver man mødt af frisk fisk med alle mulige former og smag, glødende grill, rækker med bænke til at sidde på og pulserende musik. Flere hundrede besøgende – både øboer og turister – kommer hertil for at nyde den nyfangede fisk, danse eller bare nyde livet.

I 2004 blev St. Lucia udnævnt til verdens bedste rejsemål for bryllupsrejser af ”Word Travel Awards”, men St. Lucia er ikke bare et perfekt rejsemål for bryllupsrejsende, men også rigtig mange par vælger at forlægge selve brylluppet til nogle af øens smukke strande. Bryllupper på forskellige eksotiske rejsemål bliver mere og mere populære, eftersom mange par leder efter et specielt sted, hvor de kan blive viet. For de par, der drømmer om at blive gift på en sandstrand, så findes der hele 30 hoteller på øen, som er specialiseret i bryllupper. Den hotelkæde, der gennemførte flest bryllupper på St. Lucia i 2006, er Sandals – 12 000 par fra hele verden valgte at bytte ringe og gifte sig på et af foretagendets hoteller. For os nordboer fra Sverige, Finland, Norge og Danmark er Sandals en relativ ny hotelkæde, men i USA og det øvrige Europa er de meget kendte for deres luksuriøse hotelanlæg på de caribiske øer.

Sandals har i sit bryllupskoncept fået hjælp af den internationalt kendte ”bryllupsarrangør” Preston Bailey, der blandt andet har planlagt bryllupper for Donald Trump, Michael Douglas, Liza Minnelli og Oprah Winfrey. I Sandals bryllupspakke indgår en samtale med en professionel bryllupskoordinator, der hjælper med at planlægge alt omkring brylluppet så som stedet for ceremonien, valg af blomster, at bestille bryllupskage, at skaffe en til at forrette vielsen og leje af fotograf. Er I mere til en middag for to med levende lys efter ceremonien, champagnefrokost dagen efter, et bryllupsfoto og overdådige bryllupsgaver, så kan I få jeres drømmebryllup her.

På Sandals resorts er kun par tilladt; alt hvad du kan se, spise og gøre er inkluderet i rejsens pris og alt vil være i en luksusudformning, der er helt udover det sædvanlige. Hvad siger I til at tage en dukkert i jeres egen private pool, blive oppasset af en personlig butler, nyde nogle luksuriøse spa-behandlinger og spise på femstjernet restaurant morgen, middag og aften? Alt dette er muligt på Sandals. Så uanset om I drømmer om at sige ”Ja”, mens bølgerne skvulper i sandet ved solnedgang eller I gerne vil give jer selv en bryllupsrejse med havbrise, strande badet i sol, varmt turkisfarvet vand og overdådige middage ved solnedgang, så er det ikke nemt at finde et bedre sted end St. Lucia – i hjertet af Vestindien.

Fakta om St. Lucia Indbyggere: 162 000 Hovedstad: Castries Sprog: engelsk, mange øboer taler også en franskbaseret kreolsk dialekt Klima: Subtropisk med en middeltemperatur på 25-30° C. Regnsæson juni-november. Det hænder, at orkaner og mindre storme hjemsøger øen, men det er ikke så almindeligt. Valuta: Østcaribisk dollar (XCD) og amerikanske dollar. De mere kendte kreditkort accepteres på de fleste restauranter, hoteller og butikker.

Mere info:
stlucia.org
sluonestop.com
slucia.com
sandals.com

Udgivet 12-10-2007


  • Tenerife  - viva España!

    Tenerife - viva España!

    Du kender sikkert hans imponerende slotte fra TV’s primetime. Men Claus Agerskov kan også byde kommende brudepar og deres gæster velkommen i mageløse omgivelser på spa...

  • Den skotske hovedstad

    Den skotske hovedstad

    Har du lyst til en anderledes bryllupsrejse? Eller måske et hurtigt visit sammen med veninderne i en storby? Edinburgh er kendt som byen med det store hjerte. Og byen ...

  • 121212 - En bryllupsdag, der kræver noget helt specielt

    121212 - En bryllupsdag, der kræver noget helt specielt

    Hearts Rock på Hard Rock! Se her, hvordan I får et uforglemmeligt og helt igennem anderledes drømmebryllup den 12.12.12 - på Hard Rock Hotel & Casino Punta Cana i ...

  • With love from La Residencia

    With love from La Residencia

    At tage til Mallorca på sin bryllupsrejse er måske ikke det første man tænker på, men så kan I godt blive glædeligt overrasket. Middelhavets perle har en juvel på sin ...

  • Toscana for to

    Toscana for to

    Chianti vin, olivenlunde, dovne eftermiddage i solen, søde solmodne tomater, gamle skæve bygninger, firben der pusler i det tørre græs, gæstfrihed og fantastisk mad, d...

  • The Grand Mauritian

    The Grand Mauritian

    Med blidt bølgende sukkerrørsplantager og et mageløst turkisblåt hav som nærmeste naboer ligger The Grand Mauritian - et nyt luksus-resort og spa, der i al sin storslå...

  • Få de rigtige vaccinationer til bryllupsrejsen

    Få de rigtige vaccinationer til bryllupsrejsen

    Bryllupsrejsen er booket og I kan se frem til et herligt ophold, hvor I bare skal nyde hinanden. Men der er faktisk en del I bør tænke på, før I rejser. Og en vigtig t...

  • Barbados - det bedste af to verdener

    Barbados - det bedste af to verdener

    Hvad enten det er under planlægningen af vielsen eller som destination for bryllupsrejsen er Barbados noget dukket op i de flestes bryllupstanker. Efter en uge i dette...

  • Romantiske Riga

    Romantiske Riga

    Leder du efter et romantisk sted ikke alt for langt væk med smukke miljøer, charmerende restauranter og afslappende spa-behandlinger? Så behøver du ikke lede længere –...

  • Livet – og ferien – er for kort til dårlig mad

    Livet – og ferien – er for kort til dårlig mad

    De små lokale spisesteder, der serverer mad og vin, så cikaderne synger, er svære at finde, når kun vi har en uge på vores rejsemål. Så nu har Apollo sendt en ’sporhun...