Barbados - det bedste af to verdener

Barbados

Hvad enten det er under planlægningen af vielsen eller som destination for bryllupsrejsen er Barbados noget dukket op i de flestes bryllupstanker. Efter en uge i dette paradis forstår jeg hvorfor.

Tekst: Peter Saverman | Foto: BTA

Den første morgen starter tidligt med en døgnrytme, som stadig hænger fast i derhjemme. Vi landede sent aftenen før og efter en biltur tværs over øen er vi fremme ved hotellet, Almond Beach Village, hvor jeg skal bo de første dage. Klokken er lige ved at være fem, så jeg begiver mig de 30 meter ned til havet for at tage en løbetur langs stranden og i de nærliggende kvarterer. Lokalbefolkningen er allerede begyndt at vågne og er søgt ned til vandet for en morgendukkert. Alle jeg møder hilser med et ’god morgen’ og selv om jeg befinder mig mange tusinde km hjemmefra føler jeg mig hjemme.

Barbados er en lille ø med et areal på 430 m2 og dermed mindre end Bornholm  – og hvor caribisk den end måtte føles, ligger øen faktisk i Atlanterhavet. Den caribiske grænse går lidt uden for Barbados’ vestkyst, men ikke dermed sagt, at øen skal bortregnes fra de caribiske øer. Befolkningen mener i stedet, de har det bedste af to verdener og jeg holder med dem. Hotellet ligger på den øverste del af øens vestkyst og på min morgenrunde får jeg et billede af området som jeg ikke rigtig opfattede i mørket aftenen før. Strander, små byer og enorme luksusvillaer ligger side om side, når man tager en tur ned af kyststrækningen.



Lige efter morgenmaden venter en guide som skal tage os rundt en tur på øen og vise os dens seværdigheder. Vi bliver hentet på hotellet, en gruppe på otte europæer, som forventningsfulde spænder os fast på bagsædet af et køretøj, som viser sig overhovedet ikke at have nogle problemer med at komme frem gennem de veje og vegetationer, vi skal opleve. Vores guide synes at have historier og noget at fortælle om hver en lille sten på øen mens vi kører af små, snørklede veje og passerer marker og noget jeg ville kalde en jungle til  latter og imponerede miner.

To af vores stop er specielt bemærkelsesværdige: Barbados’ højeste punkt og kyststrækningen Bathsheba – begge med front mod det, der ligner et uendeligt Atlanterhav. Bathsheba anses for noget af et must at besøge, hvis man kommer til Barbados og at se nogle af de motiver, der pryder de mange postkort med sine egne øjne er helt fantastisk.

Ikke som forventet
Jeg må sige at Barbados ikke er hvad jeg havde forventet mig. Vist er det den paradisø, man havde forestillet sig, men øen præges af et bondesamfund som med de mange gigantiske sukkerrørs- og løgmarker breder sig ud over øen. Sammen med den harmoniske atmosfære og den venlige befolkning udgør det helheden i det Barbados som jeg er kommet til at elske. Ved en frokost med en kvinde fra Barbados’ Turistbureau fik jeg spørgsmålet ’So what do you think of the island so far?’ Jeg vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle formulere mig uden på nogen måde at komme til at forulempe min invitation til deres paradis. Jeg svarede: ’It’s not at all what I expected it to be – but in a good way!’ Min nervøsitet over hendes reaktion dæmpede sig da hun lyste op og med et grin sagde ’that’s what they all say!’

Vist har Barbados de magiske strande og den eksotiske mad man forventer sig, men der findes så meget mere at gå til og omfanget og kontrasterne er store. Luksusmiddage på restauranter som The Cliff, hvor luksus og god betjening er alt, finder sin modpol i de livlige fredag aftener på Oistins fiskemarkeder, hvor både turister og lokalbefolkning i alle aldre kommer for at have det sjovt med god musik og lækker mad. Talemåden ’you haven’t seen Barbados until you’ve been to Oistins’ taler for sig selv.

Midt imellem to have

Barbados har strandene og det har havene. Den vestlige kyst vender mod det caribiske hav og har det lune vand. Her findes de tropiske strande og bademulighederne, mens den modsatte side mere indbyder til eventyr. Den klipperige østkyst har med Atlanten et livligere vand, som trods jævnlige badeforbud besøges af surfere fra hele verden som kommer for at opleve de store bølger og det varme vand.



Havet er rigt på fisk, noget som afspejles i menuerne på øens restauranter. Desuden er det muligt at tage på katamarantur for at svømme med havskildpadder eller tage en tur ud og dybhavsfiske. Eller hvorfor ikke opleve havbunden med et ubådstur, hvor du på 50 m dybde får set det hele i et lidt andet perspektiv? Det klare vand spiller sammen med det skarpe sollys så man kan se, hvordan de store sanddyner strækker sig ud på bunden og man får mulighed for at se de gamle skibsvrag som ganske langsomt er ved at blive slugt af de koralrev som omgiver øen.

Bryllupsfest på Barbados
Barbados er virkelig dét der eventyr-agtige sted for både vielse og bryllupsrejse. For de som ønsker et tropisk bryllup er alternativerne mange. I har sikkert et billede af, hvordan I ønsker dagen, så hvorfor ikke give hotellet muligheden for at skræddersy den til jer? Hotellet har selv skabt specielle steder, hvor man kan holde selve ceremonien og har stor erfaring med at afholde bryllupper. Her findes bryllupskoordinatorer som er klar til at gøre deres ypperste for at gøre jeres oplevelse optimal. Måske er det derfor at mange kändisder vælger at gifte sig der. Pragteksemplet som fortsat udgør samtaleemne hos både hotellets personale og befolkning er vielsen mellem Tiger Woods og Elin Nordegren. For at undgå paparazzier og presse hyrede parret hele det eksklusive hotel Sandy Lane, inklusive dets 19 hullers golfbane og 9 tennisbaner og hele Barbados’ helikopterkorps. Og selv om et budget på 1,5 mio. dollars ikke er lige hvad I har tænkt jer at bruge på dagen, kan jeg love for, der findes alternativer.



Under en tur til en af de østvendte strande stødte jeg helt tilfældigt ind i en amerikansk bryllupskoordinator, som var i gang med at forberede en vielse. Hun bekræftede, hvad jeg havde hørt på anden hånd, at de som ønsker en vielse på stranden ikke skal udfylde hverken papirer eller blanketter og at der findes hverken regler eller bestemmelser som kan forhindre jer i at afholde vielsen præcis hvor I vil. Alle strande har allemandsret, også de strande der ligger ud for hotellerne. Bryllupper på stranden forekommer jævnligt og de tilfældigt forbipasserende plejer at vise hensyn og respekt til brudeparret.

Hvis det er et rigtigt paradisbryllup, I ønsker, hvad kunne så være bedre end at holde det i paradiset selv. Hvad enten I tager dertil på bryllupsrejse eller I har gæster med til jeres udenlandsvielse er Barbados en mulighed I absolut bør overveje. Minderne kommer til at følge jer resten af livet – og Barbados ligeså.

Udgivet 05-12-2011


  • Tenerife  - viva España!

    Tenerife - viva España!

    Du kender sikkert hans imponerende slotte fra TV’s primetime. Men Claus Agerskov kan også byde kommende brudepar og deres gæster velkommen i mageløse omgivelser på spa...

  • Den skotske hovedstad

    Den skotske hovedstad

    Har du lyst til en anderledes bryllupsrejse? Eller måske et hurtigt visit sammen med veninderne i en storby? Edinburgh er kendt som byen med det store hjerte. Og byen ...

  • 121212 - En bryllupsdag, der kræver noget helt specielt

    121212 - En bryllupsdag, der kræver noget helt specielt

    Hearts Rock på Hard Rock! Se her, hvordan I får et uforglemmeligt og helt igennem anderledes drømmebryllup den 12.12.12 - på Hard Rock Hotel & Casino Punta Cana i ...

  • With love from La Residencia

    With love from La Residencia

    At tage til Mallorca på sin bryllupsrejse er måske ikke det første man tænker på, men så kan I godt blive glædeligt overrasket. Middelhavets perle har en juvel på sin ...

  • Toscana for to

    Toscana for to

    Chianti vin, olivenlunde, dovne eftermiddage i solen, søde solmodne tomater, gamle skæve bygninger, firben der pusler i det tørre græs, gæstfrihed og fantastisk mad, d...

  • The Grand Mauritian

    The Grand Mauritian

    Med blidt bølgende sukkerrørsplantager og et mageløst turkisblåt hav som nærmeste naboer ligger The Grand Mauritian - et nyt luksus-resort og spa, der i al sin storslå...

  • Få de rigtige vaccinationer til bryllupsrejsen

    Få de rigtige vaccinationer til bryllupsrejsen

    Bryllupsrejsen er booket og I kan se frem til et herligt ophold, hvor I bare skal nyde hinanden. Men der er faktisk en del I bør tænke på, før I rejser. Og en vigtig t...

  • Barbados - det bedste af to verdener

    Barbados - det bedste af to verdener

    Hvad enten det er under planlægningen af vielsen eller som destination for bryllupsrejsen er Barbados noget dukket op i de flestes bryllupstanker. Efter en uge i dette...

  • Romantiske Riga

    Romantiske Riga

    Leder du efter et romantisk sted ikke alt for langt væk med smukke miljøer, charmerende restauranter og afslappende spa-behandlinger? Så behøver du ikke lede længere –...

  • Livet – og ferien – er for kort til dårlig mad

    Livet – og ferien – er for kort til dårlig mad

    De små lokale spisesteder, der serverer mad og vin, så cikaderne synger, er svære at finde, når kun vi har en uge på vores rejsemål. Så nu har Apollo sendt en ’sporhun...